I Danmark har vi ikke nogen egentlig nationaldag, som man kender det fra andre lande. Det tætteste vi kommer, må vel nok siges at være grundlovsdag. På denne sommerdag, hvor solen kan finde på at skinne, mødes befolkningen i parker til taler og festligheder. Og det der fejres, er Danmarks Riges Grundlov. Det finder alt sammen sted den 5. juni hvert år. På denne dato fik Danmark nemlig sin første grundlov i 1849, den der kalde Junigrundloven.

Hvad er det egentlig med den dér grundlov?

Grundloven er en samling af paragraffer, som fastsætter de mest basale spilleregler i vores samfund. Den første grundlov fra 1849 markerer således overgangen fra enevælde til såkaldt konstitutionelt monarki. Det vil kort sagt sige, at der nu blev opsat regler for hvad kongen kunne og ikke kunne tillade sig, og hvordan magten skulle fordeles.

I loven er derudover også beskrevet en række rettigheder som borgerne har. Og disse rettigheder kan politikere ikke lige ændre eller fjerne, for grundloven står over alle andre love.

Måske belyses det bedst med nogle eksempler på hvad grundloven beskæftiger sig med:

 

• Paragraf 3: Fastsætter magtens tredeling. Folketinget (og kongen) som lovgivende, den udøvende hos kongen (det vil sige hos regeringen, da kongen i princippet, men ikke i praksis udpeger regeringen), og den dømmende hos domstolene.

• Paragraf 29 afgør den almindelige valgret. Enhver, som har dansk indfødsret og bopæl i Danmark, og i øvrigt møder bestemmelserne med hensyn til alder, kan stemme til folketingsvalg og lignende. Med ændringen i 1915 inkluderer dette også kvinder.

• Paragraf 70: Denne bestemmelse tilsiger, at menneskers tro eller etniske ophav ingen indflydelse har på de rettigheder, eller de pligter, der gælder for alle mennesker i Danmark.

• Paragraf 71: Her finder vi loven om det såkaldte grundlovsforhør. Den fastslår, at en anholdt højst kan tilbageholdes i 24, før en dommer skal vurdere om der, af den ene eller anden grund, er rimelig grund til fortsat at have vedkommende i politiets varetægt.

• Paragraf 77: Denne bestemmelse indeholder sætningen Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Paragraffen handler om ytringsfrihed og fastslår, at alle borgere har ret til at give udtryk for deres tanker, både på skrift og i tale. Den nævner dog samtidig, at der sker under ansvar for domstolene. Det vil altså sige, at injurier, trusler og lignende, der overtræder straffeloven, kan retsforfølges.

 

Ændringer af grundloven

Danmarks grundlov er blevet ændret et par gange, og faktisk findes den i tre hovedudgaver: Grundloven af 1849, af 1915, og af 1953. Sidstnævnte er altså den der gælder den dag i dag, og den er dateret 5. juni, så grundlovsdag ligger fast.

Det er dog ret svært at ændre i grundloven, og det er også meningen. Hvis den skal ændres, skal ændringsforslaget først vedtages i folketinget. Dernæst skal der afholdes et folketingsvalg. Dette nyvalgte folketing skal så også vedtage det samme ændringsforslag. Og endelig skal grundlovsændringen sendes til folkeafstemning. Her skal et flertal (der i øvrigt udgør mindst 40% af alle stemmeberettigede) bakke op om ændringen. Først da kan den træde i kraft. Det siger næsten sig selv, at det ikke lige er noget der sker hver dag!