Hvis man er dansker, så er der sikkert et par ord der ret hurtigt dukker op i baghovedet når man taler om ”danske værdier”. Det er noget der, på den ene eller anden måde, ligger lidt indgroet i en. Noget man har talt og lært om i folkeskolen, og måske skrevet en danskstil om. Men hvis man derimod kommer til Danmark for at bo og arbejde som udlænding, så giver det ikke altid sig selv. Man skal lære om værdierne i Danmark – nogle gange helt fra bunden. Derudover er det også de seneste par år blevet et nyt krav for at kunne bestå indfødsretsprøven. Du skal både kende til Danmarks sprog, historie, politiske opbygning, kultur, og så de her danske værdier. Det kan godt lyde lidt overvældende, men der findes heldigvis masser af hjælp du kan finde på nettet, som kan gøre dig klar til prøven. Frygt ej – bare læs den her introduktion igennem, og så er du allerede godt på vej.

Hvorfor skal man kende til danske værdier?

Danske værdier og kultur ligger dybt i de fleste danskere, der er født og opvokset i landet. Det former en naturlig del af vores verdensbillede, og derfor kan det også være svært at forklare det overfor udlændinge – bare prøv at spørge nogen om at definere ordet ”hygge”! Ingen kan helt sætte ord på det, men alligevel virker alle til at være enige om hvornår noget er ”hyggeligt” og hvornår det ikke er. Det kan også være, at nogen danskere tager værdierne og kulturbevidstheden for givet, og så forventer, at folk udefra hurtigt kan tilpasse sig og nærmest på forhånd har den samme bevidsthed – her er det vigtigt at vide, at man som udlænding godt må være ærlig omkring de ting man er i tvivl om. Det hjælper dig også med at lære hurtigere.

Danmark er et fantastisk sted at bo og leve i. Landet er nemt at komme rundt i og har en lang historie og utrolig spændende kultur som strækker sig tusindvis af år tilbage. På trods af at Danmark er et lille land med færre indbyggere end mange af de europæiske storbyer, så formår landet alligevel at skabe stor international bevågenhed og være helt i front når det gælder teknologisk og bæredygtig udvikling. Når man ansøger om dansk statsborgerskab og indfødsret, så er det et unikt fællesskab og kultur man bliver en del af – og der medfølger også et ansvar som borger i landet.

Hvordan kan Danmark have så stor gennemslagskraft på trods af sin lille størrelse? Svaret findes blandt andet i de danske værdier, og ikke mindst den måde samfundet er opbygget på. Det er et moderne samfund med en række funktioner, der gør livet i Danmark til noget særligt – og der er mange mennesker der prøver at definere disse elementer, for at gøre dem nemmere at forstå. En af dem der har gennemført det store arbejde med at identificere og få danskere til at stemme på værdierne i samfundet, er tidligere kulturminister Bertel Haarder. Ifølge ham, så har arbejdet med den såkaldte ”Danmarkskanon” været et utrolig vigtigt element i samtalen om de værdier, der skal definere fremtidens værdier, som vi skal være bevidst om og hvile os i når Danmark optræder på den globale scene. Danskere kan godt være indforståede med værdierne, men Danmarkskanonen har gjort det nemmere for tilflyttere og udlændinge at forstå den danske mentalitet – og hvad der er lovligt og ikke lovligt i den offentlige debat, for eksempel.

Denne artikel tager et mere indgående kig på Danmarkskanonen, så du bedre kan forstå hvorfor disse danske værdier er medtaget. Alt bliver forklaret i dybden, så du kan være sikker på, at du har den rette forståelse af hvert enkelt begreb. De mange værdier er blevet inddelt i nogle temaer, så du hurtigt kan få et overblik:

Politiske elementer
Med politiske elementer menes der, at det er værdier der f.eks. kan være reflekteret i Danmarks grundlov eller er blevet tilføjet igennem årene, og som derfor er fastslået sort på hvidt. Men det handler også om den generelle demokratiske samtale, som der ikke altid er nogen formelle regler omkring.

Demokrati
I Danmark har vi et liberalt parlamentarisk demokrati. Det betyder, at vi har et parlament, nemlig Folketinget, hvor alle danskere med valgret kan få lov til at stemme personer ind i – så bliver de medlemmer af Folketinget. De politikere der bliver valgt ind, bestemmer hvilke love der bliver vedtaget og ført ud i livet. Det er regeringen der typisk fremsætter forslag og fører politik. En regering består af en række ministerposter, herunder statsministeren som er lederen af landet. Hvis ens parti får nok stemmer, eller man får støtte fra nok partier til at man har et flertal (der er 179 medlemmer i Folketinget, så man skal have mindst 90 mandater), så kan man danne regering.
En regering kan udskrive valg når som helst, men der må højst gå fire år mellem valg til Folketinget. Det er sådan man sikrer, at en regering ikke bliver siddende for længe på magten men hele tiden skal få opbakning fra vælgerne. Det er ikke ulovligt at lade være med at stemme i Danmark, men hvis man har valgret, så er det en direkte måde at få indflydelse på hvordan Danmark skal ledes. Du kan også skrive til de indvalgte medlemmer hvis du har en bestemt sag du synes de skal sætte fokus på – det giver en kortere distance til ”magten”, fordi politikerne i en vis grad skal stå til ansvar overfor befolkningen.

Lighed for loven
Her i Danmark er der ingen der står over loven, eller som kan tvinge domstolene til at dømme noget der strider mod loven. I princippet er det faktisk kun kongefamilien der strengt taget står udenfor loven – men hvis de endte med at bryde loven på nogen måde, så ville man højst sandsynligt finde en måde at omgå dén regel på. Det er nemlig utrolig vigtigt, at vi kan stole på retssystemet i Danmark. Alle har ret til en retfærdig rettergang og man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Denne opbygning af retsstaten er med til at beskytte danske borgere og deres ejendom. Hvis du er blevet udsat for en kriminel handling, kan du også trække nogen i retten, eller politiet kan sigte en person for at have overtrådt loven.

Hvis man gerne vil forstå hvorfor Danmark har denne struktur, så kan det forklares med princippet om ”magtens tredeling”, som er et begreb der blev grundlagt af XXXX*. Tanken er, at hvis disse tre instanser er uafhængige af hinanden og ikke kan gribe ind eller indskrænke de andres magt, så har man et retfærdigt samfund og demokrati. Det er henholdsvis den udøvende magt (regeringen), den lovgivende magt (folketinget) og den dømmende magt (uafhængige domstole).

Individuelle friheder
Individuel frihed dækker over nogle rettigheder, som faktisk er beskyttet i Danmarks grundlov. Det betyder, at en regering f.eks. ikke bare kan få et lovforslag igennem om at fjerne eller ændre dem.
Den første er ytringsfrihed. Det betyder, at du må sige hvad du vil om alt muligt her i Danmark. Det betyder, at du gerne må kritisere regeringen og magthaverne i samfundet, såvel som Dronningen og f.eks. Gud og religion. Det er ikke altid noget, som andre lande og kulturer helt kan forstå – og det har også medført kriser, som f.eks. Muhammedkrisen. Men i Danmark må man gerne udtrykke sig som man vil. Der er dog visse begrænsninger – folk kan f.eks. sagsøge dig hvis du spreder falske påstande om dem; det hedder injurier. Du kan også blive dømt for racistiske udtalelser, opfordring til vold, trusler osv. Men du kan aldrig blive dømt for at kritisere politikere eller regeringen for deres politik, ganske enkelt. Du vil heller ikke blive sigtet for at have en bestemt politisk holdning.

I forbindelse med ytringsfrihed, er der også trykkefrihed – det betyder, at pressen og medierne kan udgive kritiske artikler om magthaverne og udgive det, de ønsker. Pressen følger dog nogle presseetiske regler, som bliver håndhævet af et presseetisk råd. Det handler f.eks. om, at man ikke må udgive falske eller forkerte nyheder. Men staten kan ikke censurere pressen og medierne for f.eks. at undgå, at visse informationer bliver delt til den brede befolkning.

Foreningsfrihed
Foreningsfrihed betyder, at du frit må stifte foreninger eller melde dig ind i de foreninger, som du støtter op om. Medmindre foreningen f.eks. opfordrer til vold og kriminalitet, så kan du frit stifte eller indmelde dig i alle de foreninger du vil. Regeringen kan ikke forbyde at man samles som forening for f.eks. at arbejde

Religionsfrihed
Dette begreb betyder, at du har ret til at vælge hvilken religion du ønsker at følge frit. Danmark har en Folkekirke, hvor mange danskere automatisk er indmeldt fra de bliver født og døbt, men man kan frit melde sig ud af Folkekirken – og ind i ethvert andet trossamfund, hvis man ønsker. Du kan ikke tvinges til at følge en bestemt religion, også selvom meget af den danske kultur er forbundet med kristendommen, f.eks. helligdage og lignende.

Samfundet som helhed
Det er selvfølgelig ikke kun politik, Grundloven og diverse regler som spiller en rolle i danske værdier og selvforståelse. Når man kigger ud på det brede samfund, så er der en række mekanismer der også definerer Danmark og danskhed.

Foreningslivet
I Danmark har man selvfølgelig foreningsfrihed, men faktisk så er det ikke bare en rettighed – det er en integreret del af dansk kultur og sindelag, og som spiller en rolle i alle stadier af livet. Det kan f.eks. være fodboldklubben, spejderne, roklubben, madklubben… Der er foreninger for alting, og ikke kun sport og fritid, men også f.eks. kulturelle foreninger, foreninger der beskæftiger sig med historie, politiske sager, eller lignende. Der er en masse at vælge i mellem. Det fantastiske ved foreningslivet er både, at mange er involveret i en forening på den ene eller anden måde, men også, at det kræver en masse ildsjæle og frivilligt arbejde der kan løfte i fællesskab. Det er alle, lige fra spejderlederen, fodboldtræneren og forældrene, til dem, der melder sig til at bage til den ugentlige tur med vandreklubben. En forening er afhængig af medlemmernes input, og det giver deltagerne et stærkt fællesskab og kontakt med deres lokalmiljø. Det er også derfor, at mange udlændinge og nyankommne til landet bliver opfordret til hurtigt at lære sproget og så involvere sig i nogle foreninger, så man kan skabe sig et netværk og komme ud blandt andre mennesker noget oftere.

Andelsbevægelsen
Andelsbevægelsen bliver ofte anset for at være en unik dansk opfindelse, som var banebrydende da den først vandt frem. Helt basalt, så startede det med, at en række landmand indgik samarbejde om driften af diverse slagterier, mejerier og lignende til at behandle deres produkter, så de hver især kunne spare på omkostninger og ikke stod med hele den økonomiske byrde. Samtidig kunne alle deles om at bruge faciliteterne og drive det på bedste vis. I dag kan du også støde på begrebet ”andelslejlighed”, som er en lejlighed i en bygning der ejes af beboerne – her deles man også om omkostningerne og har medbestemmelse, f.eks. når taget skal skiftes.

Højskoler
Højskoler er uddannelse for voksne, som typisk ikke giver nogen form for akademisk merit, men derimod mere anses for at være dannende og hjælpe folk med at lære dem selv bedre at kende. Man kan dyrke sine interesser og dygtiggøre sig, lære nye mennesker at kende, og blive klogere på sig selv. Højskolen blev oprettet i Danmark af N.F.S. Grundtvig som en måde for almen dannelse og oplysning til den brede befolkning. Et ophold kan være lige fra et par uger til flere måneder.

Velfærdssamfundet
Du har sikkert ofte hørt politikere og journalister tale om ”velfærdssamfundet”. Det kan godt virke som et underligt begreb hvis man ikke er vokset op i Danmark. Velfærdssamfundet er egentlig bare en overordnet betegnelse for alle de ydelser og hjælp man kan få som borger i Danmark gennem staten. Modsat andre lande, f.eks. USA, så betaler vi for en lang række ydelser over vores skat, så der ikke er brugerbetaling. Det gælder f.eks. lægebesøg, hospitaler, skoler, veje og uddannelse. Derudover får mange også støtte når de studerer, børnepenge, kontanthjælp, eller folkepension når de trækker sig fra arbejdet. Det er et sikkerhedsnet der sørger for, at man som dansker ikke risikerer at skulle sulte eller ville få en kæmpestor regning hvis man blev syg og skulle indlægges. Selvom langt de fleste af disse ting bliver løst af det offentlige system, så findes der stadig f.eks. privatskoler og privathospitaler.

Det danske sind
Det kan godt lyde lidt højtflyvende, men handler primært om hvordan danskere anser og behandler hinanden, og det danske fællesskab.

Det danske sprog
Danmark er et lille land og en stor procentdel af befolkningen taler engelsk som andetsprog, men det er vigtigt at lære dansk hvis man vælger at bo her. Først og fremmest, bliver det langt nemmere at engagere sig med lokalsamfundet og blive en del af fællesskabet hvis man kan tale det sprog som alle andre med garanti forstår – og så er det heller ikke alle danskere der er lige stærke i engelsk. Derudover, så kan du f.eks. under rejser til udlandet eller lignende, ofte være heldig at få nye venner hvis I støder på andre danskere. Da Danmark trods alt er et lille land, så har man ofte et helt særligt bånd til sine landsfæller når man er i udlandet.

Ligestilling mellem køn
Vi er ikke helt i mål her i Danmark på alle parametre, men som udgangspunkt er der i hvert fald juridisk ligestilling mellem kønnene. Det betyder, at mænd ikke har flere rettigheder end kvinder (eller omvendt), og det er ulovligt at diskriminere mellem køn – f.eks. på arbejdspladser og lignende. Man kan også blive skilt uden at skulle indhente samtykke fra sin ægtefælle, og man behøver ikke tilladelse til f.eks. at åbne sin egen bankkonto eller lignende såfremt man er myndig.

Tolerance og frisind
I Danmark er det vægtet højt, at man er tolerant overfor andres levevis og ikke diskriminerer på baggrund af f.eks. seksuel orientering. Det er muligt at blive gift med en person af samme køn, for eksempel. Med tolerancen, så forventer danskerne dog også, at andre udviser dem den samme form for tolerance. Derudover, så var Danmark faktisk også det første land til at lovliggøre pornoen; danskerne er ret afslappede i forhold til sex og samvær, og det er ikke ualmindeligt at gå til parterapeut eller sexolog.

Den kristne kulturarv
Danmark er uden tvivl meget berømt for vikingerne, der dominerede i Nordeuropa og dele af Storbritannien for over tusind år siden. Men da de kristne missionærer kom til Danmark og gjorde danerne kristne (som der står på de berømte Jellingesten), så blev den kristne tradition grundlagt (som dog stadig har små elementer fra før kristendommen – f.eks. traditionen med at danse om juletræet). Danmark skiftede senere til protestantismen fra katolicismen, og det har været en afgørende del af samfundet. Den danske folkekirke er et bevis på dette, såvel som kirkens rolle i f.eks. dåb, bryllup, konfirmation og begravelse for størstedelen af danskerne, ofte i de karakteristiske hvide kirker rundt i landskabet. Der er også en række helligdage i løbet af året, som netop relaterer sig til kristne højtider.
Når det så er sagt, så er størstedelen af danskerne ikke meget troende. Der er selvfølgelig visse områder og fællesskaber hvor religion fylder langt mere, men mange danskere vil betegne sig selv som ”kulturkristne” – man tager i kirke ved særlige lejligheder og fejrer jul, men derudover fylder troen meget lidt nu til dags.

Hygge
Hygge handler om at skabe gode stunder hvor man har det rart eller sjovt, og gerne i andre menneskers selskab. Det er super svært at definere eller oversætte, men handler i bund og grund om at have en god stund. En hyggelig aften kan både være at sidde om bålet og bage snobrød, kortspil med vennerne, eller alene med en god bog på sofaen. Det er hele stemningen der skabes, som begrebet ”hygge” fokuserer på, og som danskerne vægter meget højt.

Tillid
Tillid er et grundlæggende element i danskernes sind og samfund, og har været med til at skabe en stærk sammenhængskraft. Det er f.eks. derfor, at mange danskere lader deres børn sove udenfor i barnevogne, eller gerne hjælper fremmede, fordi de har en grundlæggende tro på, at deres landsmænd handler i god tro og ønsker det bedste for andre mennesker. Vi skal kunne stole på hinanden, for ellers fungerer samfundet ikke længere.

Husk at følge med i hvad der sker i Danmark
Vi har gennemgået nogle af de vigtigste værdier og elementer i det danske samfund, men det vil ikke rigtig sidde på rygraden eller blive naturligt, hvis man ikke aktivt engagerer sig i samfundet. Det kan være alt fra at involvere sig i en klub eller forening til at deltage i den ”demokratiske samtale” – følge med i nyhederne, måske ytre din holdning og læse andres til et bestemt emne. Generelt er det bare vigtigt at følge med i hvad der sker i landet, især hvis du står til at skulle op til indfødsretsprøven – her bliver der ofte stillet spørgsmål omkring hændelser indenfor de seneste par år, eller hvem der er minister for hvad. Hvis man er glad for at læse avis, så kan man typisk klare mange af de her spørgsmål uden de store problemer.

Få mere information
Hvis du kunne lide denne introduktion til danske værdier, men ønsker at få mere information, så kan du f.eks. kigge på Kulturfabrikken eller Danmarkskanonen, som begge beskæftiger sig med disse emner. Derudover kan du følge med i nyhederne på DR.dk, TV2.dk eller læse om politiske emner hos Altinget.dk. Mange nyhedsmedier har også Tv-kanaler, hvis man foretrækker dette, og man kan finde en masse programmer og udsendelser online hos f.eks. DR eller TV2.