Beståelselsraten siden 2008 er 68%, som betyder at 42 ud af 100 består ikke ved første forsøg.

I december 2005 indgik VK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om, at udlændinge skulle bestå en indfødsretsprøve for at opnå statsborgerskab. Formålet var, at man for at opnå statsborgerskab skulle dokumentere viden om danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie.  Prøven blev første gang afholdt i maj 2007.

Prøven bestod af 40 spørgsmål, hvoraf 35 var udvalgt fra en offentligt tilgængelig spørgsmålsbank, og 5 var aktuelle spørgsmål, der ikke tidligere var offentliggjort. Prøven havde en varighed på 60 minutter, og for at bestå skulle mindst 28 spørgsmål besvares korrekt. 

Borgerskabsprøver baseret på et udvalg af offentligt udgivet spørgsmål findes i USA, Tyskland, Spanien, Mexico og Estland. De har ofte en meget høj beståelsesrate og betragtes ofte som en formalitet. 

I 2008 blev kravene skærpet, så man nu skulle have 32 rigtige ud af 40. Samtidig blev den offentligt tilgængelige spørgsmålsbank fjernet, hvormed alle spørgsmålene nu var ukendte.

Det fik den danske indfødsretsprøve nærmere til det system, som bruges i lande som Canada, Østrig og Luxemburg. 

I 2014, blev prøven erstattet med en statsborgerskabsprøve – en meget lettere – med færre spørgsmål (25), imens læsematerialet blev betydeligt nedsat. Dette forklarer en markant stigning i beståelsesraten i de 4 prøver mellem 2014 og 2015.

I 2015 blev indfødsretsprøven taget i brug igen, med en opdateret manual. Omsider, i 2021, blev manualen omskrevet, og 5 spørgsmål blev tilføjet (de såkaldte spørgsmål om danske værdier). Dette betød, at totalen af spørgsmål igen blev 45, imens svar tiden stadig var 1 time. Derfor blev svar tiden til hvert spørgsmål 1.3 minutter. 

En anden betydelig ændring er, at man kun må have 1 fejl i spørgsmålene om danske værdier. Hvis du har mere end én fejl i disse spørgsmål, bliver prøven markeret som ikke-bestået, uanset om du har alle de andre spørgsmål korrekt.

Hvis vi ser bort fra disse 4 prøver, som var baseret på offentligt udgivet spørgsmål, og de 4 prøver imellem 2014 og 2015, kendt som statsborgerskabsprøven, har vi et antal af 23 prøver, som kan sammenlignes efter sværhedsgrad.

Sommeren 2013 var den letteste prøve, med en beståelsesrate på 78%. 

De tre sværeste prøver var:

Vinteren 2008 (76.5% bestod ikke)

Sommeren 2016 (68.8% bestod ikke)

Vinteren 2021 (59.3% bestod ikke)

Den ekstremt lave beståelsrate i den første prøve, kan skyldes at den var den første prøve baseret på manualen, og ikke på offentligt udgivet spørgsmål. Kandidaterne forventede simpelthen ikke den høje sværhedsgrad.

Indfodsretsprove.dk blev lanceret i 2009. Denne træningsplatform er baseret på ideen om, at den bedste måde at klargøre sig til indfødsretsprøven er at svare på så mange spørgsmål, som muligt. Alle spørgsmålene er baseret på den officielle studievejledning. Brugere med den største sandsynlighed for at bestå prøven ved første forsøg, er dem, der begynder træningen mindst 3 uger før testdagen, og som dedikerer 1 time om dagen til simulerede prøver. 

I sommeren 2016 skabte sværhedsgraden ved testen overskrifter i den danske presse. Ministeren måtte, som den eneste gang i historien, tilbyde mulighed for at gentage testen. Et af spørgsmålene, som blev kritiseret for at være for svært var:

Hvornår havde den første film om Olsen-banden premiere?    1971 /   1970 /  1968

Til sidst, den tredje sværeste prøve, som også er den seneste prøve, var i november 2021. Forklaringen skyldes delvis, at det var den første prøve, som er baseret på den nye manual SAMT at den indeholdt de ekstra 5 spørgsmål om danske værdier. 

Vi har forberedt en online test, der kombinerer de sværeste spørgsmål fra disse 3 prøver (Vinteren 2008, Sommeren 2016 og Vinteren 2022). For flere prøver, besøg indfodsretsprove.dk.