En kommune er den mindste politiske, administrative enhed i Danmark. Det er den lokale, folkevalgte styrelse, som har ansvaret for en lang række vigtige, offentlige opgaver. Begrebet har været kendt siden slutningen af middelalderen, men kommunernes art, størrelse, antal og beføjelser har selvfølgelig ændret sig meget op gennem tiden. Engang var der således hele 277 kommuner i Danmark, men efter strukturreformen i 2007 er vi nu nede på 98.

Kommunernes opgaver og ansvarsområder

I dag er kommunerne en integreret og helt afgørende del af velfærdssamfundet. For eksempel er det kommunerne der står for områder som sociale indsatser, miljø og teknik, biblioteker, folkeskoler, daginstitutioner, dagplejere, jobcentre, redningsvæsen, ældrepleje, museer, folkeregister, og i mange kommuner også forsyning af el, vand og varme. 

Det er i det hele taget vitale områder, som ligger tæt på den enkelte borgers liv.

Til at styre alle disse herligheder vælges en gruppe mennesker, som nogle steder kaldes et byråd, andre steder en kommunalbestyrelse, og i København hedder det borgerrepræsentationen. Selvom benævnelserne kan være forskellige, er det altså nøjagtig den samme ting der er tale om.

Kommunalbestyrelserne (eller hvad de nu kalder sig) vælges ved direkte valg blandt indbyggerne i den pågældende kommune. Det foregår fuldstændig som man kender det fra folketingsvalg, hvor man sætter sit kryds på en liste med partierne og kandidaterne.

Faste valg til kommunalbestyrelser og byråd

Til de kommunale valg finder man som regel de partier man kender fra folketinget på stemmesedlen. Derudover er der ofte også en eller flere lokallister opstillet, der kan være forankret i lokale, specifikke emner, uden en særlig, bagvedliggende ideologi. Det er noget nemmere, at komme til at stille op til lokalvalg end til folketingsvalg. 

Måske er det netop grunden til, at man ved tidligere lejligheder til kommunalvalg har kunnet stemme på partier som “Hampepartiet”, “Kærlighedsfolket”, “Bornholms Selvstyre Parti” eller “Schiller Instituttets Venner”. Det skal dog lige nævnes, at ingen af de nævnte partier opnåede at blive valgt ind i noget byråd.

Der afholdes valg til byråd/kommunalbestyrelse/borgerrepræsentation en gang hvert fjerde år. Og det er altid på den tredje tirsdag i november. I folketinget kan statsministeren udskrive valg lige præcis når hun/han har lyst til det, men til de kommunale valg ligger valgdagen altså altid fast.

Efter valget tælles stemmerne op som sædvanligt, og pladserne i byrådet fordeles i forhold til stemmetallene. Herefter udpeger et flertal en politisk leder af kommunen, en borgmester. I København er det dog igen lidt anderledes. I vores hovedstad udnævnes der nemlig borgmestre for flere forskellige områder, som for eksempel miljø og teknik, kultur og fritid, sundhed og omsorg, med flere. Over dem vælges så til gengæld en overborgmester, som svarer til borgmesteren i andre af landets kommuner.

Det er, ikke så overraskende, de to største partier, Venstre og Socialdemokratiet, der sidder på de fleste borgmesterposter rundt omkring i landet. Man kan ofte opleve konstellationer og samarbejde mellem partier, som på landsplan normalt sjældent har ret meget med hinanden at gøre. Man ser da også borgmestre fra Radikale Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti.