Det sker ikke så sjældent, at man her i landet hører en politiker sige noget i retning af at “man skal kunne tælle til 90”. Her tænker mange måske, at det kan da umuligt være den helt store udfordring. Tallet skyldes naturligvis, at 90 mandater er det gyldne tal, der udgør et flertal i folketinget. Der sidder nemlig 179 medlemmer i folketinget på Christiansborg. Langt de fleste lovforslag bliver derfor til realiteter, hvis 90 medlemmer stemmer for forslaget.

Men lad os kigge på hvad de bliver valgt til, og hvordan de bliver valgt.

Folketinget, Danmarks lovgivende forsamling

De love der gælder i Danmark, skal vedtages i folketinget, før de bliver til virkelighed. En regering kan altså ikke, medmindre det er en flertalsregering, lave sine egne love.

Folketingets medlemmer vælges af befolkningen i kongeriget Danmark, gennem folketingsvalg. Det vil i praksis sige, at 175 medlemmer vælges i Danmark, 2 i Grønland, og 2 på Færøerne.

I Danmark foregår det efter et såkaldt forholdstalsvalg. Det bliver let meget teknisk og kompliceret, men det er et valgsystem, der prøver at udjævne de skævheder der kan opstå, når der kun vælges mandater i de enkelte kredse, som for eksempel i Storbritannien. Derfor gives der tillægsmandater, som kommer fra stemmer der bliver samlet op i hele landet.

Det kræves, for at et parti kan komme ind i folketinget

Hvis et nyt parti ønsker at komme på stemmesedlen, kræver det først og fremmest underskrifter, også kaldet stillere. Det handler kort sagt om at skaffe folk, der skriver under på, at din liste, eller parti, bør have lov at stille op. Hvis man giver sin underskrift, skriver man ikke under på, at man vil stemme på partiet (afstemningerne er jo hemmelige), men udelukkende på, at de skal have ret til at komme på stemmesedlen.

Det kræver omkring 20.000 underskrifter at få lov at komme på stemmesedlen. Disse underskrifter skal afleveres til indenrigsministeriet som skal godkende dem. Før i tiden stod partierne på gader og stræder og bad om underskrifter, men nu om den dage klares den slags elektronisk.

Derefter komme selve valget, hvor alle der har stemmeret kan sætte deres kryds. Ved et folketingsvalg kræves der minimum 2% af stemmerne, før man bliver valgt ind. Dette kendes også som spærregrænsen.

Folketinget blev enerådende i 1953

Folketinget blev indført med Grundloven af 1849. Men på det tidspunkt var det som en del af et 2-kammersystem, sammen med landstinget. Tingene ændrede sig delvist i 1915, med den almindelige valgret. Afgørende blev dog den nye Grundlov fra 1953, hvor man gik over til i Danmark kun at have ét parlament, nemlig folketinget. Det er den samme Grundlov der er gældende i dag.

Den fastslår også, at folketingsvalgene er hemmelige. Det betyder, at ingen må se hvad nogen har stemt, så at ingen kan blive presset til at sætte deres kryds et bestemt, aftalt sted. Har man lyst til at fortælle nogen hvordan man har stemt, så må man gerne det. Men ingen har krav på at vide det.