Nikolai VillumsenDaværende udenrigsordfører Nikolai Villumsen (Enhedslisten) tog i december 2016 selv indfødsretsprøven og han mente ikke, at svarene bare lige sådan kan rystes ud af ærmerne: 

Problemet med prøven er, at den grundlæggende viser, om folk er gode til at terpe og lære udenad, og det betyder en klar favorisering af højtuddannede. Det er ubrugeligt uddannelsessnobberi“.  

Nicolai Willumsen mener derfor, at prøven rammer helt ved siden af:  “Det har ikke noget som helst at gøre med folks muligheder for at agere i det danske samfund, om de kan lære udenad, hvem der har instrueret Olsen Banden-filmene. Derfor er det grundlæggende absurd at lade det afgøre, om folk kan få statsborgerskab.”

Omkring selvsamme prøve udtaler De Danske Sprogcentre at prøven stillede urimelige krav til deltagernes viden omkring Danmark. Et af spørgsmålene, der bl.a. blev rettet kritik imod var, hvornår den første Olsen-Banden film havde premiere – 1968, 1970 eller 1971. Sprogcentrenes formand, Poul Neergaard, udtalte således: “Mange af spørgsmålene havde en sådan detaljeringsgrad, at det mest af alt blev en hukommelsesprøve.”  Til prøvens sommertermin udtalte Poul Neergaard også: “Der er 40 spørgsmål, og op mod 10-15 spørgsmål er af en karakter, hvor man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig tanken med dem? De kræver paratviden på et detailniveau, hvor det nærmest bliver ligegyldigt.” Han mener ikke, at det er rimeligt at deltagerne skal vide, hvor mange stænderforsamlinger, der blev oprettet i 1834. Eller hvornår det danske monarki overgik fra at være valgkongedømme til arvekongedømme: “det er ord, der ikke er aktive i det danske sprog.”

Michael Böss, lektor i historie og samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet, kommer dog testen til forsvar og siger, at der foreligger en bog på 144 sider, som man kan læse og øve sig i: (…) “man går jo heller ikke til køreprøve uden at have læst teoribogen.”

Der har med jævne mellemrum også været deciderede fejl i prøven, såsom i 2008, hvor Bjørn Verstege påpeger, at det rigtige svar på spørgsmålet ”Hvad skete der med det politiske system i Danmark under 2. Verdenskrig” ikke er ”Regeringen gik af i 1943”, som prøven selv foreskriver. Bjørn Verstege mener således, at regeringen ikke gik af i 1943, men først tog dette skridt d. 5. maj 1945.