Det var faktisk en krig mellem England og Frankrig, som var årsagen til hele miseren. Danmark havde, som ofte før, forsøgt sig med at være neutral, når de store drenge i Europa skulle slås. Men man måtte erkende, at selvom man prøver at være et neutralt land, risikerer man at ryge i den ene del af partens hænder. Det kan virke urimeligt, især for den danske befolkning, men den gang kan verdenshistorie tage
Hvorfor bombede England København?
Her skal man vær opmærksom på, at den centrale kerne var, at Frankrig og England lå i krig. Der var i 1800 blevet, efter lange forhandlinger, dannet et neutralitetsforbund, mellem Sverige, Rusland, Preussen og Danmark. Men den russiske zar indgik i 1909 en alliance med Frankrig, hvoraf det fremgik, at alle deres allieredes havne skulle lukkes, uden undtagelse, for England. Efter denne alliance krævede England, at Danmark trak sig ud af aftalen.
Men det turde Danmark ikke. Så ville man jo blive uvenner med alle sine andre allierede. Resultatet blev, at allerede i 1801 indledte England en krig mod Danmark, for at tvinge landet ud af neutralitetsforbundet.
Starten var slaget på Reden, som blev begyndelsen på de såkaldte Englandskrige, som var et kedeligt kapitel i forholdet mellem Storbritannien og Danmark. Det hele var naturligvis en del af de såkaldte Napoleonskrige, men dem kan vi altid vende tilbage til.
Konsekvenser for København og Danmark
Det var på ingen måde sjovt at være københavner i de dage, England ønskede ikke, at den dansk flåde skulle blive en del af den franske. Efter det tidligere omtalte dekret fra Danmark blev det sværere at forblive neutral, og der var en del forhandlinger mellem de to lande i den forbindelse.
Der blev ikke nået en løsning, man kunne ikke blive enige. Derfor blev København bombet, og byen tog skade.
I begyndelsen af september regnede bomberne ind over det gamle København. Toppen af af Rundetårn og Trinitatis kirke i den indre by blev ramt. Bygningerne indeholdt på det tidspunkt det kongelige, Danmarks vigtigste bibliotek. Man nåede dog, i sidste ende, at redde begge af de to bygninger. Ikke fuldstændigt, men de mest vitale dele blev sikret.
Men sagen fik også politiske konsekvenser, man kan endda sig geopolitiske konsekvenser.
Ikke mere herredømmet over havet
Englænderne havde nu erobret den uforberedte danske flåde, som tidligere havde været en dominerende magt i denne part af havet. Landet Danmark mistede således gennem dette bombardement af København i 1807 sin overlegenhed af Østersøen, som havde givet endog meget store økonomiske gevinster. Men skibene, viste det sig, kunne man for de flestes vedkommende godt bruge. Således har senere optegnelser vist, at England vendte tilbage med omkring 100 krigsskibe, af forskellig slags, som de nu kunne bruge i deres flåde.
De rent materielle tab var dog ikke alt, og måske heller ikke de vigtigste.
For samtidig betød kampen også, at Danmark havde mistet sin neutralitet, og fra dette tidspunkt af, havde valgt side med Frankrig. Dette skulle vise sig at få betydning lang længere ind i fremtiden, end man måske havde forestillet sig på det tidspunkt.
