Lige for tiden forbereder mange sig til den nye indfødsretsprøve. Den næste test afholdes i juni 2020 og tilmeldingsfristen er få måneder fra nu. Lige siden prøven fik sin debut i 2007, er den ofte blevet kritiseret i medierne. Der er flere aviser, der grundigt gennemgår de forskellige spørgsmål og undersøger om de er korrekte. Samtidigt kigger de på om det er viden, som viser at man er særlig ’dansk’. De frigiver også gerne indfødsretsprøven som en quiz, så alle har mulighed for at afprøve sin viden. Det er med til at mange danskere får mulighed for at forstå hvad indfødsretsprøven handler om.

Kritik af indfødsretsprøven

 Et af kritikpunkterne er, at 35 ud af de 40 spørgsmål er kendte på forhånd og at det derfor kommer til at handle om hvem der er gode til at lære udenad. For at bestå prøven, skal 32 ud af 40 spørgsmål være svaret korrekt i løbet af 45 minutter. Et andet kritikpunkt er det store fokus på årstal og relevansen af de enkelte spørgsmål.

Allerede i den første test, var der fejl. Dette skulle vise sig at være starten på en lang række fejl. Og siden har der været mange fejl i flere prøver – hvilket har været med til at skabe stor debat.

Eksempler på fejl i indfødsretsprøven

I december 2019 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som er ansvarlig for indfødsretsprøven, at flere var bestået den seneste prøve grundet en fejl i to af spørgsmålene. Det var i spørgsmål nummer 21 og 40. 

Spørgsmål nummer 21 var ”Hvad erobrede briterne fra Danmark i 1807?” og havde svarmulighederne ”A: Danmarks flåde, B: De vestindiske Øer, C: Den danske del af Nordsøen”. Oprindeligt var det korrekte svar A, men efter at en ekspert gjorde opmærksom på at De vestindiske Øer også blev erobret af briterne i 1807, blev B også godkendt som korrekt. Dermed var der hel to korrekte svar ud af tre muligheder.  Fejlen i spørgsmål nummer 40, var at der blev spurgt til hvem, der blev genudnævnt som kommissær i EU i september 2019 – og det gjorde ingen. Margrethe Vestager blev først endeligt godkendt i november 2019. Hele 52,8 % bestod mod kun 31,2 % i 2016. Netop indfødsretsprøven i 2016 fik kritik for et særligt udfordrende spørgsmål om Olsen Banden. 

Indfødsretsprøven bliver nu opdateret

Det er ret ofte, der er kritik af spørgsmålene i indfødsretsprøven. Efter den seneste med de to fejl, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration truffet beslutning om at prøven skal opdateres. Både prøven og læringsmaterialet vil nu gennemgå et solidt faktatjek. Læringsmaterialet er senest blevet opdateret i 2016. Denne kontrol af indfødsretsprøven vil blive foretaget af et panel af uvildige eksperter. Fokus for deres arbejde er at sikre, at der kun er ét korrekt svar og alle formuleringer er korrekte.

Krav ud over indfødsretsprøven

Generelt er det vanskeligt at blive dansk statsborger; en bestået indfødsretsprøve er ikke det eneste krav, der skal leves op til. Der er også regler om både sprog, selvforsørgelse og kriminalitet, som er blevet strammet adskillige gange gennem de seneste år.

Alt sammen giver på sin vis mening, men kan skabe nogle udfordringer, der kan virke helt urimelige til tider. Heldigvis er medierne gode til at tage disse op, så politikerne bliver opmærksomme på, at der er nogle regler og love, der trænger til at blive opdateret. På den måde forsøges at skabe generelle regler, som samtidigt giver alle de samme muligheder for blandt andet at kunne bestå indfødsretsprøven og opnå at få et dansk statsborgerskab. Takket være vores mediers ytringsfrihed.