Man kan ikke påvirke, hvor lang tid der går, inden man modtager svaret.

Man kan ikke påvirke, hvor lang tid der går, inden man modtager svaret.

At tage indfødsretsprøven er en stor ting. Det er en klar tilkendegivelse om, at man ønsker at blive en del af det danske samfund, og prøven er den ultimative test på, om man har arbejdet hårdt for at kunne blive det. Derfor kan det også virke nærmest umenneskeligt, at man skal vente 3-4 uger på at få svar på, hvordan prøven er gået. Det er selvfølgelig, så alt kan gå rigtigt til, og så alle prøver kan blive gennemgået ordentligt. Det virker bare ikke så beroligende på et menneske, der måske satser alt på at blive en del af det skønne danske samfund.

Man kan ikke påvirke, hvor lang tid der går, inden man modtager svaret. Men man kan påvirke, hvordan selv agerer i den ventetid, der uundgåeligt vil være. En måde er at tænke på prøven hele tiden, gennemgå alle ens svar i hovedet og forsøge at regne ud, om man har svaret rigtigt og dybest set bruge en masse energi på at tænke på prøven. Men det er ikke ligefrem den metode, der er nemmest at anbefale. Selvfølgelig skal man ikke bare selvsikkert gå fra prøven og føle sig overbevist om, at man har bestået. Men hvis man er i stand til at lægge afstand til prøven, når man går ud af prøvelokalet, er det klart det bedste. Løb en tur, læs en god bog, læg et puslespil. Alt, der kan fjerne fokus i perioden med ventetid, kan anbefales.

Det er unægteligt hårdt, at der skal være 3-4 ugers ventetid, efter man har taget indfødsretsprøven, men tiden kommer ikke til at gå hurtigere af, at man spekulerer på resultatet uden stop.