Indfødsretsprøven 2020 er igen det helt store emne. Om ordet igen overhovedet kan bruges længere, er fortsat uklart. For når alt kommer til alt, ved alle jo at indfødsretsprøven 2020 faktisk hele tiden er det helt store emne. Men hvordan kan det egentlig være, at indfødsretsprøven 2020 får så meget opmærksomhed?
Indfødsretsprøven 2020 er også kendt som statsborgerskabsprøven. Eller rettere sagt, var det der i dag kaldes for indfødsretsprøven 2020 førhen det der hed statsborgerskabsprøven.
For at bestå indfødsretsprøven skal man dog svare rigtigt på
mindst 32 ud af de i alt 40 spørgsmål.
Hvad er indfødsretsprøven 2020?
Indfødsretsprøven 2020 blev indført i år 2015 som resultatet af en aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti.
For at kunne blive dansk statsborger, er det en betingelse at man har bestået den danske indfødsretsprøven 2020.
Den beståede indfødsretsprøve 2020 gør nemlig at man kan dokumentere for, at man har kendskab til de danske samfundsforhold, den danske kultur og den danske historie.
Indfødsretsprøven 2020
Hvis man skal op til den danske indfødsretsprøve 2020 har man i alt 45 minutter til at komme igennem en prøve med i alt 40 spørgsmål.
Prøven består af de 40 spørgsmål som tilsammen kommer omkring de danske samfundsforhold, den danske kultur og den danske historie.
De 40 spørgsmål har alle tre svarmuligheder – det der også kaldes multiple choice. For at bestå indfødsretsprøven 2020 skal man dog svare rigtigt på mindst 32 ud af de i alt 40 spørgsmål.
Så hvem består indfødsretsprøven 2020?
Kigger man tilbage på den tidligere indfødsretsprøve 2020, bestod lidt mere end halvdelen prøven. For at være mere præcis bestod i alt 54% af de i alt 3545 personer som havde været oppe til prøven.
For første gang har Udlændinge- og Integrationsministeriet set nærmere på, hvem der består og hvem der ikke består indfødsretsprøven 2020.
Nogle af de tendenser de har observeret er:
Tilbage i november år 2017 bestod otte ud af 10 udlændinge med vestlig oprindelse prøven. Modsat bestod kun fire ud af 10 personer med ikke-vestlig oprindelse prøven.
Jo ældre prøvedeltageren er, jo højere er beståelsesprocenten. Det kunne ses, at unge under 25 år havde en lav beståelsesprocent.
De personer med længere uddannelser består oftere end de personer med ingen eller korte uddannelser.
De personer som er i arbejde, består i højere grad prøven, end de personer der ikke er i arbejde.
De personer der taler dansk, består i højere grad prøven – end de personer der ikke taler dansk. Lige præcis dette giver dog god mening, da hele indfødsretsprøven 2020 foregår på dansk.
Sidst men ikke mindst består kvinder i højere grad end mænd. Hele 56 procent af kvinderne bestod indfødsretsprøven, hvor kun 51 procent af mændene bestod.
En anden ting som Udlændinge- og Integrationsministeriet har observeret er, at af de personer der for et år siden bestod prøven – var størstedelen altså tyskere og briter.
Hvordan forbereder man sig til indfødsretsprøven 2020?
For at forøge chancerne for at bestå indfødsretsprøven 2020 er der mulighed for at forberede sig til selve prøven. Det er nemlig ikke tilladt at medbringe hjælpemidler til selve prøven.
Ud af de i alt 40 spørgsmål, er 35 af spørgsmålene hentet i et læremateriale som alle deltagerne på forhånd får udleveret. Der er derfor her allerede rig mulighed for at forberede sig.
De sidste fem spørgsmål handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.
Så ud fra ovenstående, er det let for alle at konkludere, at indfødsretsprøven er svær – men der til gengæld også er rig mulighed for at forberede sig til den danske og meget omtalte prøve.
Så hvad gør egentlig at indfødsretsprøven får så meget omtale? Når alt kommer til alt er det vel bare en prøve, ligesom prøverne i de størstedelen af alle andre lande?
