Den danske jul handler først og fremmest om traditioner; flæskesteg, and, ris á la mande, dans om træet, julegaver. Det kan være, at du er ved at læse op til indfødsretsprøven, men duften af jul spreder sig og det kan være at du har svært ved at koncentrere dig. Hvis dette er tilfældet, så kan du bruge denne tid til at tjekke hvilke specifikke juletraditioner danskerne går meget op i.
Dansk juletradition kan være forskellig fra region til region, men der er nogle ting som altid vil gå igen. Nogle danskere går i kirke juledag, andre bliver hjemme og hygger med familien, spiller spil eller ser Disneys Juleshow sammen. Men hvilke traditioner går altid igen, uanset hvilket dansk hjem du træder ind i? Tag en pause fra at læse op til indfødsretsprøven og læs med herunder.
Juletræsfesten
Det virker måske en smule underligt at danskere slæber et kæmpemæssigt grantræ ind i deres stuer en gang om året og pynter det med diverse flag, kugler og lys. Det er dog en stensikker tradition, som danskerne ikke vil gå glip af frivilligt. Men hvorfra kommer denne tradition egentlig? Juletræspynt og dans om træet er en skik som stammer fra det sydlige Tyskland, hvor skikken opstod i 1500-tallet. Indtil slutningen af 1700-tallet var det et lokalt fænomen som det bedre borgerskab tog til sig, men skikken bredte sig efterhånden til andre lande, heriblandt Danmark.
Det første danske juletræ blev tændt på et gods kaldet Holsteinborg i 1808. Først i 1811 kom det første træ til København. Skikken spredte sig derefter til rigere herregårde og præstehjem og der blev endda skrevet historier om juletræet – blandt andet H.C Andersen skrev to kendte eventyr kaldet ‘Grantræet’ og ‘Den lille Pige med Svovlstikkerne’. Det kan være, netop H.C. Andersen bliver nævnt til indfødsretsprøven? Det var i øvrigt først omkring 1900-tallet at juletræet blev almindeligt i de fleste danske hjem.
Julefrokosten
Det er en tradition for de fleste danskere at deltage i en eller ofte flere julefrokoster. Disse foregår både før og efter juleaften. Det kaldes en “frokost”, men egentlig er det sjældent at man spiser aftensmad efter at have deltaget, da man sidder ned mange timer og spiser forskellige retter. Nogle julefrokoster starter ved “frokosttid”, altså omkring middag. Andre julefrokoster starter senere, for eksempel senere på eftermiddagen, og det er normalt at man spiser til senere på aftenen.
De mest populære retter ved en julefrokoster er blandt andet karrysild, fiskefilet med remoulade, rejer med æg, flæskesteg, frikadeller, lun leverpostej samt andre populære danske retter. Hertil drikker danskerne snaps, eller akvavit, som er et shot af stærk alkohol. Det kan nok ikke anbefales at drikke snaps og derefter læse op til indfødsretsprøven.
Julegaverne
Hvorfor lægger danskerne gaver under deres pyntede juletræ? Julegaven er oprindeligt en kristen tradition, som stammer fra historien om Jesu fødsel, hvor de Hellige Tre Konger bar gaver til barnet – også kaldet barselsgaver. Julegaver i dag har dog ikke noget at gøre med barselsgaver. I dag er gaverne ofte brugbare, nogle dyrere eller større end andre.
Det er meget normalt at danske børn laver en “ønskeliste”, hvor de skriver en liste af de ting eller legetøj som de ønsker sig til jul. Det er dog en tradition i Danmark og andre nordiske lande at åbne gaverne juleaften, altså den 24. december og ikke om morgenen juledag, altså den 25. december, som er traditionen i de fleste andre lande.
Nu har du fået et lille indblik i de mest populære danske juletraditioner. Jul er en speciel tid for danskerne og det kan være svært at koncentrere sig om at læse op til indfødsretsprøven med alle de danske fristelser der altid lurer om hjørnet i juletiden. Det kan være en god idé at tage en pause fra indfødsretsprøvens materiale og tage en tur på strøget i København for at suge lidt julestemning til dig. Danskerne er altid i godt julehumør i december og det smitter. Måske kan det endda hjælpe dig med at fokusere bedre på indfødsretsprøven?
