Danskerne er vilde med fodbold og mange sidder ofte klistret til skærmen når det handler om vigtige kampe, såsom EM, VM eller kvalificering til ét af ovenstående. Selvom du måske ikke er fodboldfan, så er det en rigtig god idé at læse med her hvis du skal op til den kommende indfødsretsprøve, da Danmark lige har kvalificeret sig til europamesterskabet i 2020. Med Danmarks passion for fodbold, så er der nemlig en god chance for at denne kamp kan blive nævnt til indfødsretsprøven, som et af spørgsmålene der går under nutidig viden.

Det var i Dublin at den afgørende match for Danmark blev spillet – kampen endte 1-1 og dette var nok for danskernes kvalificering til europamesterskabet. Det var mod Irland at kampen udspillede sig og irerne spillede ganske offensivt fra kampens start, da de havde brug for en sejr for at kvalificere sig til EM. Der var massevis af angreb fra irsk front, der ikke førte til noget da danskerne spillede meget defensivt og forsigtigt. Der fandtes dog heller ikke mange chancer i danskernes spil.

Flere skader i starten af kampen

To danske spillere blev skadet under 1. halvleg af kampen, hvilket betød afløsninger. Først var det Thomas Delaney som blev skadet og måtte sig afløse af Pierre-Emile Højbjerg i det 13. minut af kampen. 20 minutter herefter blev Andreas Cornelius skadet og måtte afløses af Kasper Dolberg. Resten af halvlegen haltede danskerne efter irernes spil og det er muligt at disse afløsninger var med til at forårsage en ulig rytme i danskernes spil. I det 34. minut af første halvleg fik irske Conor Hourihane den største chance da han var fri i det danske felt. Det var målmand Kasper Schmeichel dog forberedt på og reddede skuddet på mål. Stillingen efter 1. halvleg endte 0-0 på trods af et større irsk overtag. 

Ufattelig spændende kamp

Irerne fortsatte deres pres fra starten af 2. halvleg, men som i 1. halvleg var danskernes spil defensivt og gav ikke irerne lov til at få mange chancer. Efter det 58. minut slog danskerne vores egen rekord i længste time uden mål. I 2018 var rekorden 572 minutter hvor nullet blev holdt, men denne gang var det 573 minutter. Danskerne arbejde under kampen var rigtigt solidt og alle kæmpede det bedste de havde lært. Som kampen skred frem kunne man mærke det pris som irerne følte, da de havde brug for en scoring. Hertil kom der chancer til danskerne og i det 73. minut scorede Martin Braithwaite efter et super indlæg fra Henrik Dalsgaard. Dette førte til dansk jubel, samt en føring på 1-0 til Danmark. 

Irerne udlignede med det 85. minut med et mål fra Matt Doherty. Denne udligning gav irerne selvtillid og derfor var de sidste minutter af kampen meget intense. Kampen sluttede ved det 94. minut. Danskerne jublede og det er der da også grund til, da de danske fodbold herrer nu kvalificerer sig til EM i 2020 på hjemmebane. 

Klar til indfødsretsprøven med nutidig viden

Den viden du har fået om denne sejr er rigtig vigtig for dig som skal op til indfødsretsprøven. I materialet om indfødsretsprøven kan du samle din viden om Danmark og det danske samfund, men du skal også være parat til at kunne svare på spørgsmål om nutidige hændelser i Danmark. Da Danmark er et rigtigt fodboldland, kan du føle dig sikker på at der nok skal dukke et historisk fodbold spørgsmål op til den næste indfødsretsprøve

Er du blot ved at læse op til indfødsretsprøven, så kan du med fordel tjekke danske nyheder, især om sport. Danskerne har interesse i mange forskellige sportsgrene, specielt også håndbold. Hvem ved, måske vinder Danmark EM i 2020 og så er det helt sikkert, at der vil dukke et spørgsmål op omkring dette til indfødsretsprøven – eventuelt hvilken kamp, der gjorde at Danmark kvalificerede sig. Og det ved du nu!

1. Hvem spillede Danmark mod da de kvalificerede sig til EM 2020?
2. Hvilken stilling endte kampen med?
3. Hvem scorede det danske mål?
4. Hvornår sluttede kampen?
5. Hvor skal Danmark spille kamp til EM 2020?

 

1. Irland