Det danske landskab er formet af de istider,
som i flere omgange helt har dækketdet område, der i dag udgør Danmark. I nogle
områder har isen været mere end2 km tyk. Isen smeltede for cirka 11.500 år
siden.
Danmark er et af verdens lavest beliggende
lande. | gennemsnit ligger Danmarksareal 34 meter over havets overflade. Det
højeste naturlige punkt hedder Møllehøjog ligger I det østlige Jylland cirka 170
meter over havets overflade.
Danmarks areal er på cirka 43.000 km2
(kvadratkilometer) og er mest dækketaf frugtbar, leret og sandet jord, men enkelte
steder er landskabet megetanderledes.
På den østlige side af øen Møn ligger der for
eksempel en næsten 130 m højklint, Møns Klint. Også øen Bornholm og øgruppen
Ertholmene, der ligger udei Østersøen, adskiller sig fra det øvrige
landskab. Øerne er de eneste steder iDanmark, hvor man kan se grundfjeldet. Danmark
var tidligere dækket af skov,men i dag er næsten 2/3 af landet opdyrket.
Danmark består af en halvø (Jylland) og 443
navngivne øer. Der lever dog kunmennesker på cirka 80 af de danske øer —
resten er små og ubeboede. Denstørste ø er Sjælland. Syd for Sjælland ligger
øerne Lolland og Falster. På grundaf de mange øer har Danmark en meget lang kystlinje,
nemlig cirka 7.300 km.Nordsøen er det største af havene omkring
Danmark.
Det ligger ud for den jyske vestkyst og kaldes
også for Vesterhavet. Nord forSjælland og Fyn ligger farvandet Kattegat, der
mod syd er forbundet med Østersøen af de tre stræder Lillebælt, Storebælt og
Øresund. Det er kun i Sønder-
jylland, den sydligste del af Jylland, at der
er en fast landgrænse (på 68 kilometer) til et naboland, og det er til
Tyskland.
Danmark er I dag forbundet med flere broer og
tunneller. | 1935 blev den førstebro over Lillebælt mellem Jylland og Fyn
indviet, og i 1970 åbnede endnu enLillebæltsbro. I 1997 blev
Storebæltsforbindelsen mellem Fyn og Sjællandindviet for jernbanetrafik og året efter i
1998 for biltrafik. | 2000 blev der medØresundsforbindelsen skabten fast forbindelse
over farvandet Øresund mellemSjælland og nabolandet Sverige.
Danmarks hovedstad og største by er København,
der ligger på den østlige delaf Sjælland. Aarhus er den største by i
Jylland. Den ligger på Jyllands østkyst oger Danmarks næststørste by. Den største by på
Fyn er Odense. Det er landetstredjestørste by.
Navnet København betyder oprindelig
"Købmændenes Havn”. | 1000-tallet varbyen et fiskerleje, der hed Havn. Men i 1167
byggede biskop Absalon en borgpå stedet. Absalon betegnes derfor som
Københavns grundlægger. Byens godeplacering ved handelsruterne ind og ud af
Østersøen har været vigtig op gennemhistorien, | dag bor cirka en tredjedel af
Danmarks befolkning i hovedstadsområdet, det vil sige i selve København og de
kommuner, der ligger omkringKøbenhavn.
De vigtigste råstoffer i Danmark har i de
senere år været den olie og naturgas,der ligger i havbunden under den danske del af
Nordsøen. Danmark har sidenslutningen af 1990'erne eksporteret mere
energi, end landet har importeret.Udvindingen af olie og naturgas har derfor
relativ stor betydning for den danskeøkonomi, selv om betydningen har været
faldende. | december 2020 besluttedeFolketinget at afslutte denne produktion
senest i 2050. Det skyldes blandt andetet ønske om grøn omstilling til vedvarende
energi.
DET DANSKE FLAG
Det danske nationalflag, Dannebrog, er et
hvidt kors på rød baggrund. Dannebrog betyder ”danernes fane” eller ”rødfarvet
fane”. Selv om legenden fortæller,at Dannebrog faldt ned fra himlen under et
militært slag i Estland I 1219 ogsikrede danskerne sejren, er flaget i
virkeligheden nok en fane, som alleredeblev brugt af de riddere, der i middelalderen
drog på korstog.
Dannebrog regnes som et af verdens ældste
nationale flag og har siden 1400-talletværet brugt som fane, når danske konger drog i
krig. Op gennem 1600- og 1700tallet var det kun myndighederne og flåden,
der brugte det danske nationalflag.
Men fra midten af 1800-tallet blev det
populært i befolkningen at flage. | dagflager mange danskere med Dannebrog ved
festlige lejligheder, for eksempelen privat fødselsdag eller en officiel
mærkedag. Flaget bruges også ved begravelser og bisættelser, hvor flaget kun hejses
halvt op på flagstangen indtil bisættelsen eller begravelsen har fundet sted.
På bestemte datoer skal alle offentlige
myndigheder flage. Det skal de for eksempelved kirkelige højtider, og når kongehusets medlemmer har
fødselsdag. Mange virk-somheder og privatpersoner markerer også disse dage ved at
hejse Dannebrog.Også historiske mærkedage markeres ved at flage med Dannebrog.
Det gælder foreksempel Danmarks befrielse den 5. maj og grundlovsdag den 5.
juni.
I Danmark er det ikke tilladt at flage med andre landes flag
end det danske udentilladelse fra politiet. Man må dog gerne flage med Grønlands
flag, Færøernes flag,de andre nordiske landes flag samt FN-flaget og EU-flaget uden
politiets tilladelse.
KONGEHUSET
Det danske kongehus er blandt verdens ældste. Det er over
tusind år gammeltog kan med sikkerhed føres tilbage til kongerne Gorm den Gamle
og HaraldBlåtand i 900-tallet. Fra 1448 til 1863 blev Danmark regeret af
slægten Olden-borg og derefter af slægten Glucksborg, som har samme forfædre
som olden-borgerne. Danmarks nuværende monark er siden 1972 Dronning
Margrethe den2.,, som tilhører denne slægt.
Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at
monarkiet fungerer indenfor rammerne af grundloven og demokratiet. Monarken (kongen
eller dron-ningen) er ikke politisk valgt, men arver tronen. Dronningen
har ikke nogen reelpolitisk magt. Hun blander sig ikke i det politiske liv, giver
ikke udtryk for poli-tiske holdninger og kan til gengæld ikke stilles til ansvar for
regeringsførelsen.En række af dronningens formelle opgaver er dog knyttet til det
politiske liv. Hundeltager blandt andet ved Folketingets åbning den første
tirsdag i oktober ogmedvirker, når der skal udnævnes ministre eller dannes en ny
regering.
Dronningen underskriver de af Folketinget og regeringen
vedtagne love sammenmed den politisk ansvarlige minister. Det sker på statsråd på
Christiansborg,hvor dronningen mødes med regeringens ministre.
Dronningen er desuden vært, når Danmark modtager statsbesøg,
ligesom hunrepræsenterer landet ved statsbesøg I udlandet. Dronningen
varetager herud-over en lang række andre formelle og repræsentative opgaver I
Danmark.
Dronningen og kongehuset er et nationalt samlingspunkt.
Kongehuset har encentral placering i danskernes historie og er meget populært i
befolkningen.Mange følger for eksempel med via tv, når dronningen
nytårsaften holder sintraditionsrige tale fra kongefamiliens hjem på Amalienborg i
København eller fraresidensen på Fredensborg Slot.
Dronningen var gift med prins Henrik, som døde i 2018.
Kronprins Frederik erregentparrets ældste søn og overtager en dag tronen som
Frederik den 10.Kronprins Frederik er gift med kronprinsesse Mary. Deres ældste
barn, prinsChristian, er den næste i arvefølgen. Han vil en dag overtage
tronen efter sin farog da formentlig som kong Christian den 11.
INDVANDRING TIL DANMARK GENNEM TIDERNE
Den danske befolkning er forholdsvis homogen. Det vil sige, at
de fleste harsamme sprog, kultur og historie. Alligevel har mennesker fra
andre landegennem tiderne bosat sig permanent i landet. De er blandt andet
kommet somflygtninge, for at arbejde, eller fordi de er blevet gift med
en dansker. Der er taleom mange hundrede års indvandring, som har sat et vist præg på
den danskebefolkning, det danske sprog og den danske kultur.
Indvandringen til Danmarkhar dog været klart størst i nyere tid. Særligt i løbet af de
sidste årtier er antalletaf indvandrere og efterkommere efter indvandrere i Danmark
steget markant— fra cirka 150.000 i 1980 til cirka. 847.000 i 2022, svarende
til 14,4 procent afDanmarks samlede befolkning på 5,9 mio.
Jøderne er et eksempel på en minoritet, der har været længe i
Danmark. Deførste jøder kom til Danmark i 1600-tallet på invitation fra
kongen. Jødernefik en blandet modtagelse og tilværelse, og for at få
opholdstilladelse skullede betale et stort pengebeløb og underkaste sig en strengere
lovgivning endresten af befolkningen. I slutningen af 1700-tallet levede der
cirka 1.600 jøder iKøbenhavn. Jøderne fik gradvist flere rettigheder, og med det
såkaldte ”JødiskeFrihedsbrev" 11814 blev jøderne næsten ligestillet med
andre danskere. | begyn-delsen af 1900-tallet ankom yderligere cirka 3.000 jøder til
Danmark. De var påflugt fra fattigdom og forfølgelse i Rusland.
Med tiden blev jøderne en accepteret og godt integreret del af
det danskesamfund. Blandt andet derfor blev langt de fleste danske jøder
hjulpet tilSverige af danske medborgere i 1943 under det nazistiske
Tysklands besættelseaf Danmark. Dermed undgik de samme omfattende folkedrab, som
jøderne ikrigens øvrige tysk kontrollerede områder.
I tiden omkring 2. Verdenskrig var det især krigsflygtninge,
der kom til Danmark.Den største gruppe var de knap 240.000 krigsflygtninge fra
Tyskland, som kom islutningen af eller lige efter besættelsestiden (1945).
Herudover kom der omkring 23.000 krigsflygtninge fra navnligt
Sovjetunionenog de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. I slutningen
af 1940'erne varlangt hovedparten af disse flygtninge dog vendt tilbage til
deres hjemlande.
| de første årtier efter 2. Verdenskrig var det først og
fremmest flygtninge frade østeuropæiske lande, der kom til Danmark. Der kom ungarske
flygtningesom følge af opstanden I Ungarn i 1956, tjekkoslovakker, der
flygtede under densovjetiske invasion I Tjekkoslovakiet i 1968, og polske jøder,
der var tvunget til atforlade Polen på grund af en antisemitisk bølge i landet i
1968-69.
Indvandringen i 1960'erne var dog i særlig grad præget af
gæstearbejdere fraisær Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. De
opfyldte et stort behov forudenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.
En stor del bosatte sig permanent i Danmark og fik senere deres
familier tillandet. Dét var nemlig stadig muligt trods det stop for
indvandring, der blevindført i 1973.
| 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne kom der igen flygtninge til
Danmark. Dervar ikke mindst tale om flygtninge fra krigen mellem Irak og
Iran (1980-88) ogborgerkrigen i Jugoslavien (1991-95). Desuden kom der også
flygtninge frablandt andet Vietnam, Sri Lanka, Somalia samt palæstinensiske
flygtninge, somnavnlig flygtede fra borgerkrigen i Libanon.
Mellem 2000 og 2020 ankom især mennesker fra Afghanistan,
Mellemøstenog Afrika på flugt fra krig og fattigdom. Antallet af
asylansøgere, som kom tilEuropa og Danmark, nåede et højdepunkt under den såkaldte
flygtningekrise,hvor i alt 21.000 søgte asyl i Danmark I 2015.
Den største gruppe var flygtet fra borgerkrigen i Syrien.
Derudover er der i sammeperiode også kommet mange flere udlændinge til Danmark for at
arbejde. Deer kommet fra hele verden, men størstedelen fra andre EU-lande.
Antallet afindvandrere og efterkommere fra andre EU-lande er steget fra
116.000 i 2000til 277.000 i 2022. EU-borgere har ret til frit at arbejde I
andre EU-lande, ogstørstedelen af stigningen kan tilskrives udvidelserne af EU i
2004, 2007 og 2013med i alt 11 østeuropæiske lande. Disse har medført, at mange
østeuropæere erflyttet til Vesteuropa og herunder Danmark, hvor lønningerne
generelt er højereog levevilkårene bedre.
Siden Ruslands invasion af Ukraine I februar 2022 er et stort
antal ukrainereankommet til Danmark. Således har 24.000 ukrainere fået ophold
i Danmark på4 måneder frem til juni 2022.
De ti lande, som flest indvandrere og efterkommere i Danmark
har oprindelsei, er i januar 2022 således Tyrkiet (65.000), Polen (52.000),
Syrien (44.000),Rumænien (39.000), Tyskland (37.000), Irak (34.000), Libanon
(28.000), Pakistan(26.000), Bosnien-Hercegovina (23.000) og Iran (23.000).
RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK, GRØNLAND OG FÆRØERNE
Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og Færøerne.
Grundloven gælderfor alle tre dele af Danmarks rige, der har dronningen som
statsoverhoved.Færøerne og Grønland vælger hver to medlemmer til Folketinget.
Grønland og Færøerne vedtager på en lang række områder deres
egne loveog har deres egen forvaltning. På de øvrige områder vedtager
Folketinget lovene også for Grønland og Færøerne, og forvaltningen ligger hos
de danske myndigheder. Dette gælder blandt andet for udenrigs- og
sikkerhedspolitikken samt valuta- og pengepolitikken. I 2005 fik Grønland og
Færøerne mulighed for hver især eller sammen at forhandle og indgå visse
internationale aftaler på rigets vegne.
GRØNLAND
Grønlands geografi
Grønland er med 2,1 millioner km2 verdens største ø. Den er
cirka lige så stor som Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien og
Grækenland tilsammen.
Grønland er geografisk set en del af den nordamerikanske
verdensdel og ligger langt mod nord — nordøst for Canada. Grønlands areal udgør
98 procent af arealet for det samlede kongerige (Danmark, Grønland og
Færøerne). Cirka 80 procent af Grønland er dækket af is hele året. Denne
is-kappe kaldes Indlandsisen og er op til 3.400 meter tyk.
Grønlands højeste punkt er Gunnbjørn Fjeld, som ligger i
Østgrønland 3.694meter over havets overflade. Gunnbjørn Fjeld er i øvrigt også
verdens højestepunkt nord for polarcirklen.
De cirka 56.000 indbyggere bor langs kysten. Cirka 18.000 bor i
hovedstadenNuuk (Godthåb), som er Grønlands største by.
Grønlands historie
Grønland har været beboet i årtusinder. Fra omkring 2500 før
Kristus immi-grerede mindre grupper af arktiske jægerfolk i flere omgange
fra Canada. BådeGrønlands nord-, vest- og østkyst blev befolket, og der opstod
forskellige fanger-kulturer. Fund af blandt andet dyreknogler viser, at de
nordlige kulturer harværet afhængige af moskusoksejagt, mens de sydlige kulturer har
ernæret sigved sælfangst og rensdyrjagt.
Nutidens grønlandske folk, inuitterne, nedstammer direkte fra
den såkaldteThulekultur. De indvandrede fra Alaska og Canada omkring 1200
efter Kristus tildet nordvestlige Grønland, og Thulekulturen bredte sig senere
til Sydgrønland.
Arkæologiske fund viser, at islændinge og nordmænd allerede i
9000-tallet efterKristus bosatte sig i Grønland. Disse såkaldte nordboere
tilsluttede sig i 1200-tallet den norske konge og fulgte dermed ind i den dansk-norske
union fra 1380.Herefter blev de i Grønland indtil 1400-tallet. | 1500- og 1600-tallet
sendte dendanske konge en række ekspeditioner af sted, men en fast dansk
tilstedeværelsei Grønland slog først rod i 1700-tallet. | 1721 rejste præsten
Hans Egede til øenfor at handle og gøre den grønlandske befolkning kristen, og i
1728 grundlagdehan kolonien Godthåb, som i dag er hovedstad i Grønland (på
grønlandsk: Nuuk).
Under 2. Verdenskrig blev Grønland i modsætning til Danmark
ikke besat aftyskerne. I strid med den tyske besættelsesmagts — og dermed
også den danskeregerings - ønsker indgik Danmarks ambassadør i Washington DC,
HenrikKauffmann, i 1941 en aftale med USA, som gav amerikanerne lov
til at oprettemilitære baser i Grønland. Det var blandt andet nødvendigt for
at beskytte ogforsyne Indbyggerne i Grønland med madvarer, byggematerialer,
medicin ogbrændstof, som man hidtil havde fået fra Danmark. Amerikanerne
ønskedeomvendt at forhindre, at andre lande — særligt Tyskland —
besatte Grønland, ogderudover skulle USA bruge mineraler fra Grønlands undergrund
til sin krigs-produktion.
Efter 2. Verdenskrig fortsatte USA med at have militære baser i
Grønland efteraftale med Danmark. | begyndelsen af 1950'erne byggede
amerikanerne enbase i Thule i Nordgrønland, hvorved bopladsen for flere
grønlandske familierblev flyttet for at give plads til basen. Fra Thulebasen er der
kun kort afstand tilSovjetunionen og derfor var den central for luftforsvaret af
USA og NATO, og denbruges den dag i dag stadig af USA.
Grønlands selvstyre
Indtil 1953 var Grønland en koloni under Danmark. Ved
grundlovsændringen i1953 kom Grønland under grundloven på lige fod med Danmark og
Færøerne.Grønland og Danmark blevi 1978 enige om atetablere hjemmestyre
for Grønland.Efter en folkeafstemning fik Grønland ved lov hjemmestyre I
1979, som indebar,at Grønland gradvist i de følgende år overtog ansvaret for (og
muligheden forat vedtage egne love på) en række områder, for eksempel
socialpolitik, skatterog afgifter samt undervisning. I 2009 blev hjemmestyreordningen
erstattet meden selvstyreordning, der gav Grønland mulighed for at få
selvbestemmelse påendnu flere områder. Det gælder blandt andet retsvæsen samt
forvaltning afressourcer og råstoffer i undergrunden. Desuden blev det
fastslået, at grønlæn-derne er et folk i egen ret med adkomst til fuld
selvstændighed, når de selvønsker det.
Grønlands nationaldag er den 21. juni, fordi det er årets
længste og lyseste dag.Selvstyreordningen trådte derfor i kraft den 21. juni 2009, og
det grønlandske flagblev hejst første gang den 21. juni 1985. Det kaldes på
grønlandsk 'Erfalasorput,som betyder vort flag". Flagets farver er rød og hvid som
i Dannebrog. Cirkleni flaget symboliserer den opadgående sol i det hvide
grønlandske landskab.Flaget anvendes meget i Grønland.
Selvstyret består af Grønlands Landsting (Inatsisartut), der er
en folkevalgt oglovgivende forsamling, og en forvaltning, der ledes af
Grønlands Landsstyre(Naalakkersuisut). Landsstyret svarer til en regering og har
den politiske ledelse.Landstinget har 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen.
Formandenfor landsstyret (landsstyreformanden) vælges af Landstinget.
Landstingetvedtager lovene på alle de områder, som selvstyret har
overtaget. Det drejer sigblandt andet om følgende områder: socialvæsen, undervisning,
sundhedsvæsen,skatter og afgifter, bolig, erhvervsfiskeri og jagt, råstoffer,
kommunale forhold,miljø, kultur og fritid samt infrastruktur.
Grønland modtager et økonomisk tilskud fra den danske stat på
knap fire milliarder kroner om året, der dækker godt halvdelen af
selvstyretsudgifter. Fiskeri, især af rejer, er den vigtigste
eksportindtægtskilde for det grønlandske samfund. Med selvstyreordningen fra
2009 blev det fastslået, atindtægter fra råstofaktiviteter | Grønland tilfalder
Grønlands selvstyre. Samtidig blev det vedtaget, at sådanne indtægter skulle
medføre en reduktion i den danske statstilskud til Grønland. Hovederhvervene i
Grønland er fiskeri og turisme. Det traditionelle fangererhverv, hvor man
levede af at fange ikke mindst sæler, er derimod uddøende.
Grønland blev som en del af kongeriget Danmark medlem af EF (nu
EU) i 1973, men blev efter en folkeafstemning i Grønland meldt ud igen I 1985.
Grønlands kulturliv
Grønland har et rigt kulturliv, som strækker sig fra
traditionel trommedans og tilmoderne rockmusik. De ældgamle grønlandske sagn er nedskrevet
og læres iskolerne. Herudover er er der en udbredt produktion af
kunsthåndværk udskåretaf ben og tænder fra dyrene i og omkring Grønland.
Kristendommen spiller en betydelig rolle I Grønland. Kirken i
Grønland er en delaf den danske folkekirke, men hører under Grønlands selvstyre.
Grønland har sin egen biskop.
Gudstjenesten i Grønland foregår på grønlandsk, og der har
udviklet sig ensærlig grønlandsk tradition for, hvordan salmer synges i
kirkerne.
FÆRØERNE
Færøernes geografi
Færøerne er en øgruppe bestående af 18 øer på i alt 1.400 km2,
der ligger iAtlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.
Færøerne har 53.000 indbyggere. Cirka 20.000 af dem bor i
hovedstadenTårshavn, som også er Færøernes største by.
Landskabet er præget af stejle, græsklædte klipper. Det højeste
punkt (Slættara-tindur) ligger 880 meter over havet.
Færøerne har et klima med milde vintre og kølige somre samt
store mængderaf regn. Vinteren i Térshavn er således på trods af den
nordlige beliggenhed lidtvarmere end i Danmark. Resten af året er det dog noget køligere
end i Danmark.Vejret skifter ofte hurtigt, og på trods af landets lille
størrelse er der ofte storforskel på vejret fra ø til ø.
Færøernes historie
Færøerne blev først befolket i 600-tallet af irske munke, der
bosatte sig påøerne. Munkene blev imidlertid hurtigt fortrængt af vikinger
fra primært Norge,der foretog en omfattende bosættelse af Færøerne. Dermed blev
Færøerne endel af det nordatlantiske kultur- og handelsfællesskab.
I løbet af middelalderen blev Færøerne underlagt den norske
konge og fulgtesåledes i 1380 med Norge ind i unionen med Danmark. I 1816 blev
Færøerne etdansk amt. Færøerne kom under grundloven i 1849.
Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, blev Færøerne besat
af Storbritan-nien. Øerne havde stor strategisk betydning for
transportruterne mellem USAog Europa, og derfor ønskede briterne at forhindre, at Tyskland
besatte øerne.
Storbritannien blandede sig ikke videre I færøsk politik, og
derfor blev det muligtfor færingerne at styre mere selv, end de havde været vant til
under Danmark. DaStorbritannien efter krigens afslutning I 1945 gav Færøerne
tilbage til Danmarkigen, var ønsket om selvstændighed på øerne vokset betydeligt.
Efter 2. Verdenskrig indledtes forhandlinger om en
hjemmestyreordning forFærøerne. En folkeafstemning på Færøerne viste imidlertid et
meget lille flertalfor uafhængighed af Danmark. De fleste politikere i Lagtinget
samt den danskeregering opfattede ikke resultatet som klart. Efter et nyt valg
til Lagtinget blevder enighed mellem Færøerne og Danmark om hjemmestyre for
Færøerne, somderfor blev i rigsfællesskab med Danmark. Færøerne fik
hjemmestyre ved lov i1948. Hjemmestyret består af Lagtinget (en folkevalgt og
lovgivende forsamling)og en forvaltning, der ledes af et landsstyre (det vil sige den
politiske ledelse).Lagtinget kan have op til 33 medlemmer, der vælges for fire år
ad gangen.Formanden for landsstyret (lagmanden) vælges af Lagtinget.
Lagtinget vedtagerlovene på alle de områder, som hjemmestyret har overtaget.
Det drejer sig blandt andet om følgende områder: socialvæsen,
undervisning,skat, bolig, fiskeri, råstoffer i undergrunden, kommunale forhold,
kultur og fritidsamt infrastruktur. I 2005 blev den færøske hjemmestyreordning
udvidet.
Færøerne kan i dag overtage alle områder, bortset fra
statsforfatningen, stats-borgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitik samt valuta-og pengepolitik. Færøerne modtager et økonomisk tilskud fra den
danske statpå cirka 640 millioner kroner om året. Fiskeri er den klart
vigtigste eksportind-tægtskilde for det færøske samfund, men også skibsfart og
turisme har storbetydning for økonomien. Da Danmark blev medlem af EF (EU) i
1973, valgteFærøerne at stå udenfor. Det indebærer også, at Færøerne kan
indgå sine egnehandelsaftaler uden om EU.
Kristendommen spiller generelt en større rolle for
samfundslivet på Færø-erne end i Danmark. Der er således fortsat mange færinger, der
går i kirke omsøndagen. Og den danske lov om fri abort frem til 12.
graviditetsuge gælderikke på Færøerne. Her tillader loven kun abort, hvis kvinden er
blevet voldtaget,eller hvis graviditeten truer hendes liv eller helbred. Der er
dog uenighed omspørgsmål blandt øens befolkning, og det har løbende været
diskuteret, omkvinder skal have lettere adgang til abort
Færøsk kulturliv
Færøerne har et rigt kulturliv. Forfattere som de to fætre
Jørgen-FrantzJacobsen (1900-38) og William Heinesen (1900-91) er kendte på
såvel Færøerne,iDanmark som flere steder i udlandet.
Jørgen-Frantz Jacobsens hovedværk er Barbara, som udkom i 1939
(året efterhans død). Romanen udspiller sig i 1700-tallet på Færøerne.
Barbara er en yngrekvinde, som let forelsker sig og også har stor tiltrækning på
mænd. Alle i det lille,religiøse lokalsamfund har en mening om Barbara. Det fortælles
blandt andet, atdet er hendes 'synd", der er skyld I hendes to tidligere
ægtemænds -— to tidligerepræsters - død og I at have forført den nye præst. Ligesom
Færøernes vildenatur samt barske og omskiftelige vejrforhold, lader Barbaras
natur sig hellerikke tæmme og har stor indvirkning på lokalsamfundet.
Temaet om social afvigelse, det vil sige når menneskers
livsførelse ikke passerind i et lille lokalsamfund med snævre grænser for rigtigt og
forkert, går ogsåigen i William Heinesens hovedværk De fortabte spillemænd
(1950). I centrumaf fortællingen står en gruppe spillemænd, som lever et liv med
musik, alkoholog kvinder, Den arbejdssomme, sparsommelige og religiøse
lokalbefolkning harsvært ved at acceptere denne "udsvævende"
livsførelse, og derfor kan spille-mændene ikke falde til og opnå fodfæste og stabilitet i
tilværelsen.
Også færøsk malerkunst er på et meget højt niveau. Færøske
malere maler oftefærøske motiver som den vilde natur og livet i de små
landsbyer. Men på enmåde og med et farvevalg, som hæver det færøske op til noget,
som alle menne-sker kan genkende.
Færøernes flag kaldes 'Merkid' (Mærket). Det blev udarbejdet i
1919 og er etflag af nordisk type med et kors og med farverne hvidt, blåt og
rødt. EftersomDanmark var blevet besat af Tyskland i 1940 og Færøerne af
Storbritannien,forlangte briterne, at det skulle være muligt at skelne mellem
danske og færøskeskibe, som hidtil også havde brugt Dannebrog. Derfor godkendte
StorbritannienMerkid som Færøernes flag den 25. april 1940. Hvert år den 25.
april samlesfæringerne til folkemøder for at fejre deres flag. Man hører
typisk en flagtale ogsynger fællessang.
Flaget ses også i enhver by på Færøerne den 29. juli, som er
den færøske natio-naldag. På denne dag afholdes 'Olavsøka' Olaifesten, som er
opkaldt efter Olavden Hellige, som var konge af Norge og døde i et slag den 29.
juli 1030. De flesteaf datidens færinger var efterkommere af norske udvandrere, og
derfor er Olavden Hellige blevet Færøernes skytshelgen, det vil sige den
helgen, der siges atbeskytte Færøerne.
DANMARK OG NORDEN
Mange danskere føler, at de i særlig grad har stærke bånd til
deres nordiskenabolande. Det skyldes, at der er væsentlige historiske,
kulturelle, politiske ogsproglige fællestræk mellem landene. Man taler derfor ofte om
en slags "familie"af de fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og
Island. Et megetsynligt symbol på dette fællesskab er, at alle de fem lande —
med forskelligefarvekombinationer — har det samme kors i deres flag.
GEOGRAFI OG BEFOLKNING
De fire øvrige nordiske lande har en noget anderledes geografi
end Danmark,som udgør et lille og forholdsvis tæt befolket areal. Både
Sverige, Norge, Finlandog Island er langt større, men til gengæld er de Europas fire
tyndest befolkedelande. Disse lande har generelt et koldere klima end Danmark og
meget størreområder med vild natur og flere steder (særligt i Norge) også
med bjerge.
Sverige er med 10,4 mio. indbyggere det land i Norden med den
største befolk-ning. Island har med kun 370.000 indbyggere den klart mindste
befolkning — deter ikke mange flere end i Aarhus. Både Finland (5,5 mio.) og
Norge (5,4 mio.) haret indbyggertal næsten som Danmarks på 5,9 Mio.
HISTORIEN SKILLER OG SAMLER
De nordiske landes historie er I høj grad vævet sammen.
Forholdet har dog ikkealtid været harmonisk. Kalmarunionen (1397-1523), som er den
eneste periode,hvor hele Norden har være forenet politisk, endte med, at
Sverige brød ud efterårtiers hård kamp. Dette blev efterfulgt af en tid (1563-1721)
med mange storekrige mellem Danmark-Norge på den ene side og Sverige på den
anden ommagten over Norden og Østersøen. | Danmark betegnes disse krige
ofte som"svenskekrigene".
Der er også kapitler i historien, som de nordiske befolkninger
sammen sertilbage på med en vis nostalgi. Vikingetiden og den gamle
nordiske mytologi(asatroen) udgør et vigtigt fællestræk i både Danmarks,
Sveriges, Norges ogIslands historie. Dengang taltes der også det fælles sprog,
oldnordisk, som bådedet nuværende danske, svenske, norske og islandske sprog har
udviklet sigfra. De fire sprog er således nært beslægtede. Siden
middelalderen har dansk,svensk og norsk, i modsætning til islandsk, optaget mange ord
fra andre sprog —først og fremmest fra tysk. De tre sprog har bevaret og
videreudviklet så mangefællestræk, at danskere, svenskere og nordmænd forholdsvis let
kan læse ogforstå hinandens sprog.
Størstedelen af den finske befolkning har helt andre rødder end
befolkningen ide andre nordiske lande, og det finske sprog er derfor meget
anderledes. Meni Finland er både finsk og svensk officielle sprog, og næsten
alle elever lærerbegge sprog i skolen. Det skyldes, at Finland har været styret
fra Sverige fra1200-tallet frem til 1809 og derfor længe har været præget
betydeligt af svensksprog og kultur og i øvrigt har et svensksproget mindretal. Og
i Island er det også- på grund af landets langvarige tilknytning til Danmark
(1380-1944) — almin-deligt at lære dansk i skolen som fremmedsprog. Således er der
bevaret en vissproglig sammenknytning af alle 5 lande.
De nordiske lande blev alle kristne og bekendte sig til den
katolske tro i vikingetidenog middelalderen. | forbindelse med reformationen i 1500-tallet
brød de nordiskekirker med katolicismen og paven for i stedet at blive
protestantiske (luthersk-evan-geliske). Det har været den dominerende trosretning i Norden
frem til i dag.
NORDEN EFTER 1945
Siden 2. Verdenskrig har de nordiske lande særligt gjort sig
bemærket ved, at deer lykkedes med både at blive nogle af rigeste lande i verden
og samtidig væreblandt de lande med størst økonomisk lighed. Man taler ofte om
den nordiskevelfærdsmodel. Den er blandt andet kendetegnet ved, at staten
tilbyder en langrække af velfærdsydelser (for eksempel uddannelse, sundhed og
ældrepleje) tilalle borgere, og ved at denne velfærd betales i fællesskab af
hele befolkningenvia skatter og afgifter.
Landenes udenrigspolitik har både haft forskelligheder og
fællestræk. Deresforhold til EU og NATO er forskellige. Norge og Island står
uden for EU, Sverigeog Finland har først søgt om medlemskab af NATO i 2022. Omvendt
er alle denordiske lande kendt for at prioritere FN og internationalt
fredsarbejde højt oger også blandt de lande i verden, som giver mest af sin
velstand til udviklings-bistand i den fattige verden
Endvidere er der et officielt nordisk samarbejde, som har til
formål at styrke depolitiske, økonomiske og kulturelle bånd i Norden, for eksempel
inden for miljø,kultur og forskning. Der samarbejdes i Nordisk Råd, som består
af politikerefra de nationale parlamenter og i Nordisk Ministerråd, som
består af Ministrefra landenes regeringer. Medlemmerne er Danmark, Sverige,
Norge, Island ogFinland samt de selvstyrende områder Grønland og Færøerne
(under Danmark)og Ålandsøerne (under Finland).
DANSK VIDENSKAB OG TÆNKNING
Forskning og innovation er I dag en af grundforudsætningerne i
dansk økonomiog dermed dansk velfærd. Dansk forskning foregår i vid
udstrækning ved dedanske universiteter, men der forskes også på for eksempel
universitetshospi-taler, museer, biblioteker og arkiver. Herudover foregår meget
forskning i detprivate erhvervsliv. Særligt inden for medicin, biokemi og
teknologi er Danmarkinternationalt kendt for sin forskning.
Dansk forskning på internationalt niveau har rødder langt
tilbage i tiden. Fleredanske videnskabsmænd har i tidens løb været med til at præge
den internatio-nale videnskabelige udvikling.
En af de første danske videnskabsmænd var astronomen Tycho
Brahe (1546-1601), en skånsk adelsmand, som i 1559 kom til København for at
studere påuniversitetet. Han var en matematisk begavelse, konstruerede
astronomiske redskaber og foretog den indtil da mest præcise kortlægning af
stjernehimlen. En af Tycho Brahesstore bedrifter var at opdage en ny stjerne, Nova Stella, i
stjernebilledet Cassiopeia. Tycho Brahes observationer fik ikke mindst
betydning, fordi den verdensberømte tyske astronom Johannes Kepler (1571-1630)
brugte dem til at udforme sine banebrydende love om, hvordan planeterne bevæger
sig omkring solen.
Niels Steensen (1638-86) bidrog også til videnskaben i
1600-tallet. Ligesom TychoBrahe anerkendte han ikke de vedtagne forklaringer, men lagde
vægt på sine egneobservationer. Niels Steensen var uddannet læge og rejste til
Nederlandene, hvorhan gjorde vigtige opdagelser inden for anatomi, det vil sige
kroppens opbygning.Blandt andet var han den første til at vise, hvordan vi græder,
og videre at hjertet eren muskel og ikke, som man hidtil ofte troede, hjemsted for
sjæl og følelser.
Astronomen og fysikeren Ole Rømer (1644-1710) gjorde en vigtig
videnskabeligopdagelse, da han i 1676 fandtud af, at lyset havde ”en tøven”,
det vil sige, at detikke udbreder sig med det samme, men bevæger sig med en given
hastighed frakilde til modtager. Senere beskrev han nye metoder til at måle
vægt og afstand.Han gjorde også forarbejdet til at få indført den nuværende
(gregorianske)kalender i Danmark i år 1700.
Fremtil begyndelsen af 1700-tallet vidste man ikke, om Asien og
Nordamerika varlandfast med hinanden. For at udforske dette spørgsmål udsendte
den russiskezar (kejser) Peter den Store i 1725 en ekspedition, som blev
ledet af den danskesøofficer og opdagelsesrejsende Vitus Bering (1681-1741). 1
1728 lykkedes detVitus Berings ekspedition at sejle op gennem det stræde, som
adskiller Sibirienog Alaska, og dermed påvise, at Asien og Nordamerika er adskilt
af vand. Nogleår senere vendte Vitus Bering tilbage som leder af en ny og
endnu større ekspe-dition, der skulle kortlægge Alaskas kyst. På vej hjem
strandede ekspeditionenpå en lille øde ø ud fra Ruslands østkyst, hvor den måtte
overvintre i ekstremkulde og uden træ til opvarmning. Mange døde, herunder Vitus
Bering selv. Haner begravet på øen, som i dag bærer hans navn, Bering Øen,
ligesom havet, denligger i, hedder Beringhavet, og det stræde, der adskiller
Sibirien og Alaska,hedder Beringstrædet.
| 1820 opdagede fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851), at
elektrisk strøm frem-kalder magnetisme, den såkaldte elektromagnetisme. En
sammenhæng mellemelektricitet og magnetisme var allerede blevet beskrevet af den
italienskefilosof Romagnosi i 1802, men Ørsteds arbejde var mere
dybtgående og vandtudbredelse i videnskabelige kredse. Opdagelsen af
elektromagnetisme lagdegrunden til den teknologiske brug af elektricitet i samfund og
produktion. Detvar endvidere hans ambition at gøre naturvidenskaben
tilgængelig og forståeligfor en større del af befolkningen. Blandt andet gjorde han en
indsats for at givevidenskabelige begreber og betegnelser danske ord. For eksempel
fandt han påordene ilt og brint i stedet for fremmedordene oxygen og
hydrogen.
Rasmus Rask (1787-1832) hører til 1800-tallets betydeligste
danske forskere,selv om hans arbejde ikke i samtiden var særlig kendt i
offentligheden. Hansstudier i oldislandsk grundlagde nordisk sprogvidenskab. Hans
kendskab tilet stort antal sprog gjorde ham i stand til at sammenligne lyde
og grammatikmellem sprogene med henblik på at bestemme sprogenes slægtskab.
Danmark har også markeret sig internationalt inden for
filosofien. Det skyldes først og fremmest Søren Kierkegaard (1813-55). | sine
42 leveår nåede han at skrive en række betydningsfulde værker inden for
filosofi, teologi, psykologi og digtning. Enten — Eller fra 1843 er etaf hans
vigtigste værker. Søren Kierkegaard anses som grundlægger af den
eksistentialistiske filosofi, som antager, at ethvert menneske bliver den, det
er, gennem de valg, det træffer. Søren Kierkegaard.
DANSK VIDENSKAB I NYERE TID
Den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933)
har haftstor betydning for udforskningen af Grønland og andre arktiske
områder. Påsine i alt syv ekspeditioner, de såkaldte Thule-ekspeditioner
(1912-33), kortlagdehan områdernes geografi, indsamlede tusindvis af genstande (for
eksempeljagtredskaber, smykker og pelse) og en omfattende viden om
inuitterne (enrække arktiske folkeslag). Af særlig betydning regnes hans
femte og størsteekspedition (1921-24), hvor han rejste på hundeslæde 18.000 km
fra Grønlandgennem det nordlige Canada, Alaska og videre over det frosne
Beringstræde tildet østlige Sibirien. På sin lange rejse udforskede han flere
inuitbosættelser ogfik således blandt andet påvist, at der på tværs af meget store
afstande findes enfælles kultur, mytologi og traditioner blandt forskellige
inuitstammer.
I det 20. århundrede opnåede den danske fysiker Niels Bohr
(1885-1962) international berømmelse. Som ung opstillede han en model for
atomers opbygning. For den fik han i 1922 Nobelprisen 1 fysik. Hans vigtigste
videnskabelige opdagelse var dog inden for den såkaldte kvantemekanik, hvor
Niels Bohr arbejdede sammen med andre førende internationale forskere. Niels
Bohr deltog aktivt i den politiske debat om atomenergi og atomvåben, som hans
forskning havde gjort det muligt at udvikle. Niels Bohr.
Seismologen og geofysikeren Inge Lehmann (1888-1993) påviste i
en artikel 1 1936 via observationer af jordskælv på New Zealand, at Jorden har
en indre kerne. Hun fik succes som forsker I USA, og hendes studier blev brugt
af det amerikanske militær til at udregne sprængkraften ved prøvesprængninger
af sovjetiske atombomber under Den Kolde Krig.
| 1997 modtog den danske læge og videnskabsmand Jens Christian
Skou (1918-2018) Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af den såkaldte
natrium-kaliumpumpe, som pumper de kemiskestoffer natrium og kalium henholdsvis
ud og ind af menneskekroppens celler.
Fejl i natrium-kaliumpumpen fører til hjerte- og nervesygdomme.
Jens ChristianSkou var professor ved Aarhus Universitet, og der gik 40 år,
fra han skrev sinførste artikel om sin opdagelse, til han modtog Nobelprisen.
Inden for fysikken har Lene Vestergaard Hau (født 1959)
markeret sig interna-tionalt. Lene Vestergaard Hau blev for alvor kendt i
offentligheden, da hun i 1999nedsatte lysets udbredelseshastighed. | 2001 formåede hun at
bremse en lysimpulsfuldstændigt. Lene Vestergaard Hau er professor ved Harvard
University i USA.
KIRKE OG RELIGION I DANMARK
Der er religionsfrihed i Danmark. Den sikrer, at borgerne har
ret til at forene sig itrossamfund for at dyrke deres tro på den måde, de ønsker.
Religionsfriheden blevindskrevet i grundloven i 1849 som en af de grundlæggende
frihedsrettigheder i detnye demokrati.
Religionsfriheden indebærer, at den enkelte borger kan dyrke
den religion, haneller hun ønsker. Alle kan også frit skifte religion. Man kan
også vælge ikke atvære troende. Alle borgere i Danmark har de samme borgerlige og
politiskerettigheder, uanset om de har den ene, den anden eller slet
ingen religiøs tro.Danmarks monark (dronningen) er som den eneste person ikke
omfattet afreligionsfriheden. Grundloven fastslår, at monarken skal
tilhøre den evangelisk-lutherske (protestantiske) kirke.
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og
understøttes afstaten. Staten yder tilskud til folkekirken. Medlemmerne af
folkekirken betaleren særlig kirkeskat. Kirkeskatten er en slags medlemskontingent
til folkekirken.Det er derfor kun medlemmer af folkekirken, som skal betale
kirkeskat.
Den danske folkekirke og kristendommen har sat sig mange spor i
det danskesamfund. Over alt i landet står kirker som tydelige symboler på
kristendommenslange historie i Danmark. Kristendommen har været med til at
påvirke udvik-lingen af det danske samfund. Kirkelige fest- og helligdage
markeres fortsat iløbet af året. Og den danske folkekirke varetager på statens
vegne en rækkeopgaver, for eksempel at registrere fødsler, navngivning og
dødsfald. Det harkirken gjort i flere hundrede år.
Det er et af den danske folkekirkes kendetegn, at ingen kan
udtale sig på kirkensvegne. Folkekirken har ingen officiel talsmand. Den deltager
heller ikke som folke-kirke i den politiske debat. De fleste danskere betragter
religion som en privatsag.Der er tradition for at skelne mellem religion og politik. Den
danske folkekirkefremhæves ofte for at være en bred og rummelig kirke. Det vil
sige, at den giverplads til betydelige forskelle i opfattelsen af den
evangelisk-lutherske kristendom.
Størstedelen af den danske befolkning (cirka 73 procent i 2022)
er medlem affolkekirken. Der er dog store geografiske forskelle. |
Københavns Kommuneer 53 procent af befolkningen medlem, mens det i tyndt
befolkede områdertypisk er langt flere (for eksempel 86 procent i Lemvig Kommune
i Vestjylland).Medlemskabet er frivilligt. Et medlem af folkekirken kan
således frit melde sigud, hvis vedkommende ønsker det. Det er meget forskelligt, hvor
ofte medlem-merne kommer i kirken til gudstjenester eller ved andre
lejligheder.
Folkekirkens organisation er ligesom alle andre offentlige
institutioner demokratisk og bygger på medlemmernes deltagelse. Fra gammel tid
bruger man ordet ”sogn”" som navn for det geografiske område, hvor den
lokale kirkes medlemmer bor. Et sogn ledes af et menighedsråd. Det består af
sognets præster samt af medlemmer, der vælges demokratisk af menigheden.
Den øverste administrative myndighed i folkekirken er
kirkeministeren. Længefør der blev indført religionsfrihed, havde kongen givet særlig
tilladelse til, atjøder samt romersk-katolske og reformerte kristne kunne udøve
deres tro iDanmark. Siden grundloven blev indført, har borgerne brugt
religionsfrihedentil at danne mange forskellige menigheder eller trossamfund.
Nogle byggerligesom folkekirken på den evangelisk-lutherske forståelse af
kristendommen.De ønsker blot at stå frit og selvstændigt i forhold til
folkekirken. Andre byggerpå nogle af de mange andre forståelser af kristendommen, som
findes rundt omi verden. Der findes endvidere også menigheder eller
trossamfund i Danmarkinden for de fleste andre religioner, der er mest udbredt I
verden.
En gruppe borgere kan frit danne en menighed eller et
trossamfund. Det skalikke registreres eller anderkendes af nogen offentlig myndighed.
Der står dogi grundloven, at det er en betingelse, at ”intet læres eller
foretages, som stridermod sædeligheden eller den offentlige orden”. Det betyder, at
man også ved reli-gionsdyrkelse skal respektere de øvrige regler, der gælder i
samfundet.
Menigheder eller trossamfund kan selv ansætte religiøse
forkyndere, det vil sigepræster, imamer, rabbinere og så videre. De kan også bygge
eller indrette huse tilat udøve deres religion — for eksempel kirker, templer,
synagoger eller moskeer.Blot skal man ligesom ved alt andet byggeri have tilladelse fra
kommunen. Denskal sikre, at byggeriet kan ske inden for de rammer, som er
fastlagt i lokalplanermed videre. Menigheder eller trossamfund kan også oprette
skoler. De kan få lovtilat anlægge begravelsespladser. Og de kan naturligvis som
alle andre benyttesig af ytringsfriheden -— eksempelvis til at udgive religiøse
skrifter.
En religiøs organisation, hvis vigtigste formål er at dyrke en
gud, kan søge om atblive anerkendt som menighed eller trossamfund. En sådan
godkendelse givernogle særlige religiøse rettigheder i samfundet. På det
religiøse område drejerdet sig især om, at menighedens præst (eller anden religiøs
leder) kan få lov tilat foretage vielser.
Der er i alt godt 450 anerkendte trossamfund og menigheder i
Danmark. Ud overkristne er det blandt andre muslimske, jødiske, buddhistiske og
hinduistiske.Anerkendte trossamfund og menigheder får ikke direkte økonomisk
støtte frastaten. Skattereglerne giver imidlertid forskellige muligheder
for, at de kan fåen indirekte støtte. Den næststørste trosretning i Danmark I
dag er islam, somomfatter en række forskellige trossamfund. Det er kun
medlemskab af folke-kirken, myndighederne registrerer. Derfor findes der ingen
officiel statistik over,hvor mange borgere der hører til de forskellige andre
religioner, menighedereller trossamfund i Danmark.
SKIKKE OG MÆRKEDAGE
| Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage,
mærkedage og særligeskikke. På mange af disse dage har børnene fri fra skole, og de
voksne har frifra arbejde. Danmark er I øvrigt et af de eneste lande i
verden, som ikke har enegentlig officiel nationaldag.
FASTELAVN
Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest,
der kan sporestilbage til oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn i Danmark
var oprinde-ligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter
gamMMel skik klæderbørnene sig ud og slår til en tønde. | gamle dage var der en
levende kat i tønden,og den, der slår tønden i stykker, kaldes stadig for
kattedronning eller katte-konge. | dag er der slik og frugt i tønden. Fastelavn ligger
syv uger før påske.
PÅSKE
Den kristne påske markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og
opstod fra de døde. | Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gamMMel
tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg. Ægget er et gammelt
frugtbarhedssymbol. I dag er påskeæg ofte lavet af chokolade.Desuden er der
tradition for, at man spiser lam, da lammet symboliserer påskens budskab om, at
Jesus blev ofret som et uskyldigt lam for menneskets synder. Påsken ligger
hvert år i marts eller april.
1. MAJ
Arbejderbevægelsens internationale kampdag fejres med optog,
politiske talerog arrangementer over hele landet.
PINSE
Med den kristne pinse fejrer man, at Helligånden er kommet til
jorden. Pinsenvar oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter
påsken. I pinsen harnogle den tradition at stå tidligt op for at se solen ”danse”
samt at holde pinse-frokost, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven.
Pinsen ligger hvertår i maj eller juni — syv uger efter påske.
GRUNDLOVSDAG
Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man mødes og i taler fejrer
Danmarks demokratiskeforfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første
grundlov i 1849.
SANKTHANS
Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for at
fejre sankthansaften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom.
Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål og dukker, der
forestiller hekse. Navnet Hans er en forkortelse af Johannes, og sankthans er i
kirkelig sammenhæng en markering af Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni.
JULEN
Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24. december, hvor
familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om
juletræet og synger julesalmer. Mange går også i kirke til julegudstjeneste.
Julen har således også både rødder i kristendommen og i hedensk folketradition
med markering af vintersolhvervet,hvor dagslængden er kortest, og vi derfra går
mod lysere tider. Den 25. Og 26.december kaldes 1. og 2. juledag. Her samles
mange familier til julefrokost.
NYTÅR
Nytårsaften, 31. december, er årets sidste dag. Der holdes
typisk fester og bliverskudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar,
holder langt de flestearbejdspladser og butikker lukket.
ANDRE HØJTIDER OG MÆRKEDAGE
Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en
række andreskikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at der
er kommetflere danskere med udenlandsk baggrund. Den muslimske
fastemåned rama-danen bliver markeret i Danmark. Det samme gør Offerfesten Eid
al-adha, sommarkerer afslutningen på de årlige pilgrimsrejser til Mekka, og
er en af devigtigste islamiske højtider.
Ligeledes fejrer nogle halloween den 31. oktober som i USA.
Børnene klæder sigud som hekse, spøgelser eller lignende, og man laver lygter af
udhulede græskar.Flere steder i landet fejres desuden karneval efter
sydamerikansk forbilledemed udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval
afholdes I pinseni København. Den vigtigste helligdag i det jødiske år er Yom
Kippur (forsonings-dagen), som benyttes til en personlig åndelig renselse, hvor
man får mulighedfor at lægge eventuelt gammelt fjendskab væk og bede om
tilgivelse samt angresine synder og gøre bod gennem bøn og faste.
N.F.S. GRUNDTVIG
Præsten, salmedigteren og samfundsdebattøren Nikolai Frederik
Severin Grundtvig (1783-1872) blev en central skikkelse i udviklingen af
tænkning, kultur og foreningsliv i Danmark i 1800-tallet. Hans tanker har også
haft meget stor indflydelse på nutidig dansk selvforståelse.
Grundtvig var teolog og arbejdede det meste af sit liv som
præst, men hans omfattende engagement i samfundslivet og tanker om, hvad det
ville sige at være dansk, kom op gennem 1800-tallet til at spille en afgørende
rolle i udviklingen af den brede befolknings nationale bevidsthed — det vil
sige dens fælles opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. Han levede i
tiden, hvor Danmark med tabet af Norge (1814) og af Slesvig og Holsten (1864) blev
en småstat, men til gengæld fik en ensartet befolkning, hvor stort set alle
talte dansk. Det skabte grundlaget for et land med høj (1783-1872).
sammenhængskraft og fik afgørende betydning for Grundtvigs ideer.
DET FOLKELIGE BLEV DET NATIONALE
Grundtvig gjorde sig mange tanker om, hvordan befolkningen, der
indtil da havdeadlydt kongens beslutninger uden modstand, kunne blive
kompetente og lige-værdige borgere. Centralt i Grundtvigs tankegang stod begrebet
"”folkelighed"”,hvilket betød, at han tog udgangspunkt i folket — almindelige
mennesker og ikkesom hidtil eliterne (for eksempel herremændene, akademikerne
eller det velha-vende borgerskab). Dette var grundlaget for al hans tænkning.
Folkelighed blev for ham et positivt begreb, der skulle være det
centrale i alt— blandt andet i love, regler, institutioner og adfærd, som
derfor burde tageudgangspunkt i den brede befolknings (især landbefolkningens)
kultur, levevisog verdensbillede. Og gennem bredt anlagt oplysning og
uddannelse skulle allegøres til en del af det store nationale fællesskab.
På denne måde kunne de samfundsgrupper, der indtil da havde
forstået sig selvsom ret adskilte, føres sammen til et samlet folk, en nation.
HØJSKOLEN
Grundtvigs ideer blev også grundlaget for højskolebevægelsen.
Folkehøjskolenskulle ifølge Grundtvig være anderledes end de eksisterende
skoler og univer-siteter. Her skulle eleverne ikke lære udenad eller gå til
eksamen. Undervis-ningen skulle i stedet baseres på ”det levende ord”. Eleverne
skulle lære at værenysgerrige og diskutere.
Befolkningen skulle på højskolerne ”lære for livet”, oplyses i
bred forstand omemner som for eksempel dansk historie, digtekunst eller
naturvidenskab, ogdermed blive kompetente samfundsborgere med ansvar for både sig
selv oghelheden. Vigtige dele af højskolelivet var foredrag og
fællessang. Siden 1894 erHøjskolesangbogen udkommet i mange udgaver. Den indeholder
talrige fædre-landssange og salmer, som blandt andre Grundtvig selv har
skrevet.
Højskolen henvendte sig især til unge mænd og kvinder fra
landbomiljøet. Dehavde efter Grundtvigs mening særligt behov for undervisning,
der kunne vækkeelevernes naturlige interesse og livsmod og dermed udvikle dem
til aktive ogmedlevende medborgere. Den første grundtvigske højskole blev
åbnet i 1844i Rødding i Sønderjylland, og snart fulgte mange flere efter
over hele landet.Her kunne de unge fra landet på en vinters ophold hente
inspiration til deresfremtidige aktive liv hjemme i lokalsamfundet. Det var blandt
andet denne bedreuddannelse af landbefolkningen gennem højskoleophold, der førte
til andels-bevægelsens store succes i slutningen af 1800-tallet.
Højskolebevægelsens betydning blev mindre i takt med
industrialiseringen.| løbet af 1900-tallet mistede landbruget gradvist betydning,
vandringen fra landtil by tog fart, og det traditionelle skolesystem blev
udbygget. | dag henvenderhøjskolerne sig især til unge fra byerne, som efter
studentereksamen vil udviklesig personligt, inden de begynder på en videregående
uddannelse.
Flere nutidige højskoler er efterhånden blevet specialiserede
temaskoler, hvorder for eksempel dyrkes idræt eller musik på eliteniveau. Denne
type højskolerhar dermed fjernet sig noget fra Grundtvigs oprindelige tanke
om højskolen somnerven i almen folkeoplysning.
GRUNDTVIG OG FOLKEKIRKEN
Grundtvig havde også stor indflydelse på dansk kirkeliv. Han
har således lagtnavn til den danske folkekirkes dominerende retning,
grundtvigianismen, derbygger på en udogmatisk kristendomsopfattelse med udgangspunkt
i glædenved livet. Grundtvig formulerede første gang sit syn på
kristendommen i 1832med et udtryk, der var typisk for ham, nemlig: ”Menneske først
— kristen så”.
Grundtvig var også medlem af Den grundlovsgivende
Rigsforsamling, somudformede Danmarks første demokratiske grundlov, der trådte i
kraft 5. juni1849. Det skyldtes især hans indsats her, at den danske kirke
aldrig er bleveten statskirke. Den moderne danske kirke er en folkekirke, der
nok understøttesaf staten, men ellers udfører sine funktioner efter regler, som
kirken selv fast-lægger. Dette er helt i tråd med Grundtvigs tanker om
folkelighed, som ogsåligger til grund for den måde, som den danske nation ser sig
selv på.
GRUNDTVIGS SALMER OG SANGE
Ved siden af sit kirkelige og politiske arbejde var Grundtvig
Danmarks mestproduktive forfatter af fædrelandssange og salmer. | løbet af
sin lange levetidskrev han således flere end 1.500, og mange af dem findes
stadig i Højskole-sangbogen og Den Danske Salmebog. Ved næsten alle danske
kirkebrylluppersynges ”Det er så yndigt at følges ad”, og hvert nytår kort
efter midnat drikkermange champagne og spiser kransekage til tonerne af "Vær
velkommen,Herrens år” — begge skrevet af Grundtvig.
SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANMARK
Den danske skoles historie går tilbage til middelalderen. Ældst
er de latinskoler,som omkring 1200 opstod i tilknytning til domkirkerne.
Betegnelsen latinskoleblev bevaret frem til 1903 for mange af de skoler, som
forberedte de unge tiluniversitetet. Efter reformationen i 1500-tallet blev børn
undervist i MartinLuthers Lille Katekismus, en håndbog i den kristne tro. Det var
den lokale præsteller degn (præstens hjælper), der underviste. Børnene gik ofte
kun i skole eneller to dage om ugen.
| 1700-tallet blev der oprettet en del skoler. Fra slutningen
af århundredet blevder dannet seminarier, som havde ansvaret for at uddanne
lærere. Grundlagetfor den danske folkeskole kom med skoleloven i 1814, hvor
reglerne for under-visning blev gjort ens for hele landet.
Der er ikke skolepligt i Danmark, men derimod ti års
undervisningspligt. Detbetyder, at alle børn skal modtage undervisning i ti år. Forældre
kan frit vælgemellem den offentlige folkeskole og private skoler eller selv
at undervisederes barn hjemme. Der er dog det krav, at eleven skal opnå
samme fagligeniveau som i folkeskolen, hvis barnet undervises i hjemmet
eller på privatskole.Selv om der ikke er skolepligt, går næsten 100 procent af de
danske børn i en skole.Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse (ofte kaldt
0.klasse) og et ni-årigtgrundlæggende skoleforløb. Der er endvidere mulighed for et
ekstra år i 10. klasse.
Folkeskolen har ifølge folkeskoleloven nedenstående formål:
1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver
dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse
for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling.
2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for
oplevelse,fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og
fantasi og får tillid tilegne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,
medansvar, rettigheder ogpligter I et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke
skal derfor værepræget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Alle fag er fælles for piger og drenge, og eleverne undervises
normalt klassevisog samlet gennem hele skoleforløbet. Skolen samarbejder tæt med
forældrene,og forældrene kan få indflydelse på deres barns skole ved at
blive medlem afskolens bestyrelse og ved at deltage i forældremøder på skolen.
Eleverne har
ret til at danne et elevråd og til at vælge mindst to medlemmer
til skolens besty-relse, hvor de sidder sammen med forældrerepræsentanter,
repræsentanter forskolens personale og skolens ledelse.
Det er frivilligt, om man vil videreuddanne sig efter de ti års
undervisnings-pligt. Arbejdsmarkedet i det danske samfund stiller dog i
stigende grad krav tilborgerne om uddannelse og dygtighed. Det er derfor de færreste,
der vil kunneklare sig med 10 års skolegang.
Alle borgere i Danmark har adgang til mange forskellige
uddannelser, og langtde fleste uddannelser er gratis for den enkelte borger,
Hovedparten af unge iDanmark fortsætter efter grundskolen med en af de mange
ungdomsuddan-nelser. Det gælder begge køn. En ungdomsuddannelse kan være
rettet moderhvervslivet eller mod videre uddannelse.
En erhvervsuddannelse kan for eksempel være inden for handel,
kontor ellerhåndværk. Inden for social- og sundhedsområdet kan Man blive
uddannetpædagogmedhjælper eller social- og sundhedshjælper.
Der findes flere forskellige gymnasiale uddannelser, der giver
adgang til videregående uddannelser, og som blandt andet omfatter det almene
gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx) og højere
forberedelseseksamen (HF).
De videregående uddannelser varierer i længde alt efter, hvad
man studerer. Videregående uddannelser kan være korte (2-3 år), mellemlange
(3-4 år) og lange (5-6 år). Ved en kort videregående uddannelse kan man for
eksempel blive laborant, datamatiker eller byggetekniker. På de mellemlange
videregående uddannelser kan man for eksempel blive pædagog, journalist, lærer
eller sygeplejerske. En lang videregående uddannelse kan for eksempel være en
universitetsuddannelse inden for naturvidenskab, medicin, økonomi, jura,
samfundsfag … Unge studenter med huer. eller humaniora. Man skal normalt have
en gymnasial uddannelse for at blive optaget på en mellemlang eller lang
videregående uddannelse.
Der er også mange uddannelsestilbud til voksne borgere i
Danmark. Man talerofte om muligheden for livslang uddannelse. Man kan uddanne
sig, hvis manønsker et nyt job, der stiller særlige krav. Eller hvis der for
eksempel er kommetnye maskiner på en arbejdsplads, som kræver særlige
kompetencer. Voksne harmulighed for at tage en erhvervsuddannelse eller kurser på
erhvervsskolerne.Voksne kan også gå til afsluttende prøve/eksamen i enkelte fag
på folkeskole-niveau eller HF på et af de mange voksenuddannelsescentre
(VUC). Endvidere erder mulighed for at tage en supplerende uddannelse på
universitetet, ligesomder er forskellige uddannelsestilbud for voksne med læse- eller
staveproblemer.
FAMILIE OG FAMILIELIV
Familien har undergået store forandringer i Danmark gennem de
seneste hund-rede år. Især siden 1960'erne er familierne blevet påvirket af
nye kulturellestrømninger og samlivsformer.
Hvor familien — kernefamilien — tidligere stort set altid
bestod af en mand ogen kvinde, der var gift, og deres børn, er der I dag andre
familietyper: ugiftesamlevende par med eller uden børn, par af samme køn, der er
gift eller lever iregistrerede partnerskaber, enlige med børn og enlige uden
børn.
Ægteskabet mellem mand og kvinde er stadig den mest almindelige
samlivsformog udgjorde 73 procent af alle samboende par i 2022. Men
andelen af personer,der gifter sig, er faldet markant gennem årene. For eksempel
var 88 procent af alle30-årige kvinder i 1970 gift, hvorimod andelen i 2022 kun var
32 procent. Samtidiger både mænd og kvinder ældre end tidligere, når de gifter sig
første gang.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de venter med at
danne par. Siden 1970'erne har det været almindeligt, især blandt yngre
mennesker, at par bor sammen, selv om de ikke er gift. Par, der bor sammen uden
at være gift ("papirløse ægteskaber”), har dog ikke automatisk de samme
juridiske og økonomiske forpligtelser over for hinanden som ægtepar.
I Danmark tilstræbes det, at homoseksuelle har de samme
rettigheder og pligtersom alle andre borgere. | 1989 blev Danmark for eksempel det
første land iverden, der gav to personer af samme køn ret til at indgå et
registreret partner-skab, der har stort set de samme retsvirkninger som et
ægteskab. Personer afsamme køn har siden 2012 kunnet indgå ægteskab, herunder også
blive gift ifolkekirken. Holland indførtei 2001 som det første land i
verden denne rettighed. Siden 2010 har to personer af samme køn også haft
mulighed for at adoptere.
Det er også blevet mere almindeligt end tidligere, at voksne
bor alene. Antallet af enlige voksne over 18 årer steget kraftigt. | 2022 lever
56 procent af alle voksne som enlige, det vil sige, at de hverken er gift eller
bor sammen med en partner. Den stigende andel af voksne, der lever alene, skal
blandt andet ses i sammenhæng med, at det er blevet mere almindeligt at blive
skilt, men det er også påvirket af det stigende antal ældre, hvor den ene parti
ægteskabet er død.
Det danske samfund hviler på respekten for det enkelte
menneske. Dette betyder,at mænd og kvinder har samme rettigheder I det politiske og det
økonomiske livog i familielivet med hensyn til retten til at stifte familie,
blive skilt og så videre.Også børn har rettigheder, selv om de er under
myndighedsalderen. Myndigheds-alderen er i Danmark 18 år. For eksempel må børn under 13 år
ikke arbejde udenfor hjemmet.
Forældre må ikke slå deres børn. Børn, der udsættes for vold af
deres forældre,eller som på anden måde behandles dårligt, kan blive
tvangsfjernet af myndig-hederne og sat i pleje hos en anden familie. Når børnene bliver
18 år og dermedmyndige, kan de frit vælge, hvordan de vil leve deres liv og
med hvem. Dettebetyder blandt andet, at de kan indgå ægteskab.
En mand og en kvinde, der ønsker at gifte sig, kan indgå
ægteskab i Danmarkunder visse betingelser. Blandt andet skal begge have lovligt
ophold i Danmarkog være fyldt 18 år. Ægteskaber i Danmark kan kun indgås på
frivilligt grundlag.Det er derfor strafbart at forsøge at tvinge nogen til at indgå
i et ægteskab, somde ikke selv ønsker.
En ægtefælle, hvad enten det er kvinden eller manden, som ikke
ønsker at fort-
sætte ægteskabet, har ret til at få separation i seks måneder
og derefter ret tilskilsmisse. Hvis parret er enige om at ville skilles, kan de få
skilsmisse straks.
Er de ikke enige, har en ægtefælle ret til skilsmisse straks,
når der foreliggersærlige forhold, for eksempel utroskab eller vold.
| et ægteskab har moderen og faderen fælles forældremyndighed
over deresfælles børn. Efter en skilsmisse fortsætter forældrene med at
have fællesforældremyndighed over børnene.
Hvis forældrene går fra hinanden, afgør de selv, hvordan de vil
dele ansvaretfor deres fælles børn. Ønsker en forælder forældremyndigheden
alene, er detretten, der afgør, om den fælles forældremyndighed skal
fortsætte. Eller omen af forældrene skal have forældremyndigheden alene. Mange
børn bor påskift hos begge forældre og får nye forældre (”papforældre”) og
søskende, hvisforældrene gifter sig eller flytter sammen med en ny partner.
DISKRIMINATION, ANTISEMITISME, HADFORBRYDELSER OG
EKSTREMISME
Danmark er bygget på idealer om blandt andet frihed og
demokrati. Disse idealerer fastlagt i Danmarks forfatning, grundloven. Grundloven
bestemmer eksem-pelvis, at man kan sige eller skrive, hvad man vil
(ytringsfrihed). Grundlovenbestemmer også, at man kan vælge den religion, man ønsker
(religionsfrihed).Grundloven beskytter også retten til at danne foreninger
(foreningsfrihed) ag tilat forsamle sig for eksempel til demonstrationer (forsamlingsfrihed).
Men det er ulovligt at misbruge friheden til visse former for
forskelsbehandling,nemlig diskrimination. Der er tale om diskrimination, hvis man
gør forskel påmennesker og behandler dem dårligere på grund af deres tro,
politiske over-bevisning, hudfarve, køn, etnicitet, seksuelle orientering,
alder med videre. Dertales ofte om, at "frihed skal bruges under ansvar”.
Generelt har idealer omlighed og demokrati høj tilslutning i Danmark, men der er også
eksempler pådiskrimination.
Undersøgelser tyder på, at næsten halvdelen af alle borgere med
ikke-vestligindvandrerbaggrund i Danmark har oplevet at blive diskrimineret
på en elleranden måde på grund af deres etniske herkomst. Studier viser,
at ansøgere medvisse udenlandske navne har sværere ved at få en lejebolig
eller blive inviteret tiljobsamtale, også selv om de er lige så kvalificerede som
ansøgerne med typiskdanske navne.
Man må heller ikke offentligt sige eller skrive noget, der
nedværdiger, forhånereller truer andre på grund af for eksempel deres race,
hudfarve, tro eller seksu-elle orientering.
Ligeledes er det ulovligt at bruge sin ytringsfrihed til
offentligt at opfordre til, atder begås en forbrydelse — eksempelvis ved at opfordre til vold
mod en bestemtgruppe mennesker, Man må heller ikke offentligt udtrykke sin
tydelige støtte tilet allerede begået terrorangreb.
Mange af disse regler er lavet for at beskytte religiøse,
etniske og seksuelleminoriteter mod overgreb fra staten og mod overgreb fra andre borgere.
For at beskytte Minoriteter kan man således straffe
forbrydelser særlig strengt,hvis de begås på grund af ofrets etniske oprindelse, tro,
seksuelle orienteringeller lignende. Sådanne forbrydelser kaldes også
hadforbrydelser.
| perioden 2017-20 registrerede politiet I Danmark 2.099 sager
om hadforbry-delser. 1.155 (55 procent) af sagerne var på grund af ofrenes
race eller etnicitet,628 (30 procent) på grund af ofrenes religion og 310 (15
procent) på grund afofrenes seksuelle orientering. Forbrydelserne er typisk
hadefulde ytringer, vold,hærværk eller trusler. Det svarer til 525 hadforbrydelser i
gennemsnit per år iperioden eller mere end én sag hver dag.
Den jødiske minoritet i Danmark er et eksempel på en gruppe,
der er særligtudsat for hadforbrydelser. | perioden 2017-20 registrerede
politiet 194 hadfor-brydelser mod jøder. Det er et højt tal i betragtning af, at
der kun bor i alt 6-8.000jøder i Danmark. Næsten hver tredje af de hadforbrydelser, der
blev begået iDanmark på grund af ofrets religion og hver 10. af samtlige
hadforbrydelser iDanmark blev begået mod jøder.
Eksempelvis blev gravsten påenjødiskgravpladsiRandersi 2019
overhældt medmaling og væltet af mænd fra en nynazistisk bevægelse. Det
skete symbolsk den9. november, det vil sige på årsdagen for Krystalnatten i 1938,
hvor nazisterneblandt andet smadrede og nedbrændte jødiske butikker,
synagoger, boliger ogskoler I Tyskland.
Det mest alvorlige eksempel på en antisemitisk gerning i
Danmark i nyere tid ergivetvis terrorangrebet i 2015, hvor en terrorist med sympati
for terrororgani-sationen Islamisk Stat skød og dræbte en jødisk vagt. Det skete
da terroristenforgæves forsøgte at trænge ind i synagogen i det indre
København.
Der er også eksempler på hadforbrydelser mod andre grupper. For
eksempelblev en dansk partileder i 2020 dømt for i en video at udtale,
at "danskerne ogDanmark er alt for højt udviklet og avanceret til at kunne
sameksistere med detmeget lavtstående muslimske kulturaffald". Og i 2017 blev
en mand dømt for athave spyttet og slået en homoseksuel mand i hovedet i et tog.
| 2015 blev der malet nazistisk graffiti med trusler og sat ild
til en bil på etasylcenter af en gerningsmand, som var modstander af den danske
flygtninge-politik. Gerningsmanden blev idømt et og et halvt års fængsel.
Andre gange bliver forbrydelser begået, fordi gerningsmændene
ikke kan lideofferets politiske synspunkter. | 2003 blev daværende
statsminister AndersFogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller angrebet med
maling iFolketinget på grund af Danmarks støtte til USA's invasion af
Irak (Irakkrigen).De to gerningsmænd blev idømt henholdsvis tre og fire måneders
fængsel.Domstolene mente, at det var særligt alvorligt, at de havde
angrebet repræsen-tanter for folkestyret.
De senere årtier har Politiets Efterretningstjeneste (PET)
måttet beskytte etstigende antal politikere med livvagter, fordi PET vurderer, at
flere politikere ertruet af angreb eller chikane.
LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
Ligestilling mellem mænd og kvinder er i dag en af det danske
samfunds grund-værdier. Sådan har det ikke altid været. Der er stadigvæk
udfordringer, men derer klart blevet mere ligestilling mellem de to køn i Danmark de
sidste 150 år.
Det skyldes ikke mindst kvindebevægelsens kamp for, at kvinder
skulle havesamme rettigheder som mænd og for at ændre samfundets
traditionelle synpå kønsroller, for eksempel om manden skal bestemme over
kvinden, eller omkvinder kan have seksuelle relationer før ægteskabet.
En ting er, at mænd og kvinder stort set har fået lige
rettigheder og pligter i voressamfund. Noget andet er, at mænd og kvinder fortsat klarer sig
forskelligt på enrække vigtige områder.
LIGELØN
Et af de vigtigste spørgsmål inden for ligestilling har været
kampen for ligeløn.I 1914 tjente mænd, som arbejdede i industri eller håndværk, i
gennemsnit 55øre pr. arbejdstime og kvinder kun 30 øre. Og kvindelige lærere
måtte indtil 1919nøjes med to tredjedele af de mandlige læreres løn.
Lønforskellene mellemmænd og kvinder er gradvis blevet mindre de sidste 100 år.
En milepæl på vejen var, da Folketinget i 1976 efter krav fra
EF (det nuværendeEU) vedtog lov om lige løn for samme arbejde. Men der mangler
stadig lidt. | 2017tjente kvinder i gennemsnit næsten 15 procent mindre end mænd i
timeløn påhele arbejdsmarkedet. Beregninger, der tager højde for kvinders
og mændsforskellige niveau af for eksempel uddannelse, erhvervserfaring
og branche ogarbejdsfunktion viser typisk en forskel i timeløn på 4-7
procent.
At forskellen er blevet mindre skyldes især, at mændene over de
sidste årtierer sakket bagud i forhold til kvinder, når det gælder
uddannelse. Begge køn erbedre uddannet end før, men udviklingen er mest kommet
kvinderne til gode.| 1960 fuldførte cirka fem procent af kvinderne og 16 procent
af mændene på enårgang en videregående uddannelse (det vil sige over
gymnasieniveau).1 2020 erdet cirka 51 procent af kvinderne og 36 procent af mændene.
Derudover er der kommet flere kvindelige ledere, selv om de
fortsat er imindretal. Andelen af kvindelige ledere på det danske
arbejdsmarked er stegetfra 19 procent i 2010 til 24 procent i 2017. Der er en markant
større andel afkvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den
private sektor.12017 er der henholdsvis 44 procent kvindelige ledere I den
offentlige sektor og19 procent i den private sektor. Andelen af kvindelige ledere
er dog større på delavere lederniveauer end på de højere. | den offentlige sektor
udgør kvinder 48procent af mellemlederne og 31 procent af toplederne. Og i den
private sektorudgør kvinderne 26 procent af mellemlederne og 12 procent på
det øversteledelsesniveau.
En stor del af den forskel i løn, der er tilbage, skyldes, at
der trods alt stadigvæker flest mandlige ledere, og at mænd og kvinder arbejder i
forskellige fag.Forskellen I løn mellem de forskellige faggrupper i den
offentlige sektor blevbestemt for cirka 50 år siden. Det vil sige i en tid, hvor
samfundet stadigvæk såmindre ligeværdigt på de to køn end i dag. Og sygeplejerskerne
har ofte — blandtandet i forbindelse med en større strejke i sommeren 2021 -—
ytret utilfredshedmed, at de traditionelle ”kvindefag” (for eksempel
sygeplejersker) dengang blevplaceret lavere end de typiske mandefag (for eksempel
politibetjente), og atsygeplejerskerne af historiske grunde dermed tjener for lidt.
Der er dog uenighed om nøjagtig hvor meget, der endnu mangler,
før der er "ligeløn for samme arbejde”. Det skyldes, at det i praksis er svært
at vurdere, hvornårarbejde er 'det samme' — det vil sige, præcis hvilken værdi
forskellige faggrup-pers og forskellige medarbejderes arbejde skaber.
BARSEL
Et yderligere vigtigt spørgsmål om ligestilling drejer sig om
barselsorlov. I 2002kom den nuværende lovgivning med 52 uger I alt — fire uger før
og 14 uger efterfødslen til moderen og to uger til faderen i forbindelse med
fødslen. De reste-rende 32 ugers forældreorlov kan frit fordeles mellem far og
Mor. | praksis erdet dog fortsat kvinderne, som tager langt størstedelen (i
gennemsnit cirka 90procent) af orloven, mens mænd tager cirka 10 procent.
Forskellen gør, at kvinderne på grund af deres fravær fra
arbejdspladsen ikkestiger så meget i løn, som mændene gør. Omvendt har mændene har
mindretid med deres børn. Noget af denne forskel vil formentlig rette
sig fremover.Med virkning fra august 2022 er der på baggrund af et
EU-direktiv vedtaget nyeregler, så faderen skal tage mindst 11 uger (cirka 2,5 måned)
af orloven.
SEKSUELLE KRÆNKELSER
| 2017 bredte der sig via sociale medier og hashtagget iiMe-Too
(også mig) enny international bevægelse, den såkaldte Me-Too-bevægelse.
Bevægelsensangrebsmål var seksuelle krænkelser og chikane. Anledningen var
en rækkeanklager fra flere kvinder i den amerikanske filmbranche om
overgreb. Dem varder mange af, skulle det vise sig. Hurtigt bredte bevægelsen
sig til mange lande, hvorkvinder stod offentligt frem med, at de også havde været ude
for lignende oplevelser.
| Danmark slog bevægelsen først for alvor igennem i 2020, efter
at tv-værtenSofie Linde i et gallashow med prisuddeling til komikere
begyndte at tale omnoget helt andet end komikere, nemlig om sine egne oplevelser
inden fortv-branchen med sex-chikane og krænkelser. Det blev en gnist,
der tændte enstor brand. For derfra gik udviklingen stærkt. For der var
mange, der havdelignende oplevelser — ikke mindst i mediebranchen,
filmbranchen, kulturlivet ogi det politiske liv. Det medførte, at fremtrædende politikere
blev tvunget til attræde tilbage, og at kendte mediepersoner mistede deres job.
Seksuelle kræn-kelser og chikane findes også mange andre steder, men det er
mindre synligt,når det foregår i mindre profilerede brancher.
Det kan for eksempel være kasse-medarbejdere, SOSU-assistenter
ellersygeplejersker. Når seksuelle krænkelser begås af ledere eller
folk i overord-nede stillinger, handler det også om magt, fordi medarbejderne
— af frygt forderes karriere — kan synes, at det er svært at sige fra. Blandt
andet derfor harfagbevægelsen også fået fokus på seksuelle krænkelser. Et af
resultaterne er,at mange arbejdspladser arbejder med at ændre kulturen på
arbejdspladsen,gøre det lettere for medarbejdere at anmelde krænkerne og slå
hårdere ned påkrænkelser, når de sker.
| 2021 er en såkaldt samtykkebaseret lovgivning om voldtægt
trådt i kraft.Den har til formål bedre at beskytte personer mod uønsket sex.
Som loven varindtil da, var det voldtægt, hvis der blev brugt vold, trusler
om vold eller andenulovlig tvang. Eller hvis et samleje blev gennemført, selv om
offeret var udeaf stand til at sige nej (for eksempel var bevidstløst). Med
den nye lov kan derogså straffes for voldtægt, hvis samlejet gennemføres, uden at
begge parter hargivet samtykke, selv om der for eksempel hverken er brugt vold
eller trusler. Etsamtykke betyder ikke, at begge parter skal sige
"ja". Et samtykke til samleje kankomme til udtryk både ved ord og handling.
SUNDHED OG SUNDHEDSVÆSEN
Sundhed er et af de områder, som vælgerne synes, er
allervigtigst. Sundheds-væsenet er også det område — kun overgået af
overførselsindkomsterne — somdet offentlige bruger flest penge på i Danmark. | 2018 udgjorde
sundhedsvæ-senet 16,4 procent af de samlede offentlige udgifter — og
udgifterne er voksethurtigt de seneste årtier. Årsagen til denne stigning er til
dels, at der er blevetflere ældre, men stigningen skyldes især, at teknologien hele
tiden giver flere ogbedre, men også dyrere muligheder for at behandle sygdomme.
SUNDHED I ET HISTORISK PERSPEKTIV
Et stykke op i 1800-tallet var Middellevetiden i befolkningen
kun cirka 40 år, ogen stor del af befolkningen døde allerede som børn. Siden da er
folkesundhedenforbedret væsentligt. Den danske befolkning lever nu meget
længere. Middelleve-tiden er (i 2020-21) 83,4 år for kvinder og 79,6 år for mænd.
Et andet resultat afden forbedrede sundhed er, at befolkningen er blevet meget højere.
Gennemsnits-højden er siden midten af 1800-tallet vokset fra cirka 165 cm
for mænd og 155cm for kvinder til 181,4 cm for mænd og 167,2 cm for kvinder
(for fødte i 1996).
Den forbedrede sundhed skyldes en række forskellige faktorer,
som for alvortog deres begyndelse i 1800-tallet. For det første kan der
produceres megetmere mad. Det gør, at alle har nok at spise og dermed også
bedre kan modståsygdomme. For det andet har lægevidenskaben udviklet sig
betydeligt: Viden-skaben ved meget mere om bakterier, virusser og andet, der gør
os syge, ogdermed også om, hvordan sygdomme kan forebygges og behandles.
For det tredje er hygiejnen forbedret med for eksempel
underjordiske kloakker,rindende drikkevand, toiletter og sundere boliger. Der er også
en større almenviden i befolkningen om, hvor vigtig god hygiejne er i forhold
tilat undgå sygdomme.
For det fjerde er der blevet opbygget et sundhedsvæsen, hvor
alle borgere haradgang til at komme til læge og på sygehus. Københavns
Kommunehospital(bygget 1858-63) var et af Danmarks første ”moderne” sygehuse.
I sidste halvdelaf 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget
over 100 sygehuse iDanmark. Fra 1893 gav staten tilskud til sygekasser, som var
forsikringsordningeri forhold til sygdom: Hvis man betalte et fast bidrag til
sygekassen, kunne man tilgengæld få dækket udgifterne, når man var hos for eksempel en
praktiserendelæge. Sygekasserne bestod indtil 1973, hvor de blev afløst af
et helt igennemoffentligt system: Den offentlige sygesikring.
ÆNDRINGER I SYGDOMSBILLEDET
Den samfundsudvikling, der har gjortos meget rigere på få
generationer, har ikkebare givet os råd til bedre behandling og fået udryddet mange
af de sygdomme,der følger med underernæring. Den har samtidig givet os råd til
at spise megetmere (fed og sukkerholdig) mad, samt ryge og drikke mere
alkohol. Det har førttil, at der i Danmark, som i resten af den rige verden, er sket
en stor vækst iantallet af såkaldte livsstilssygdomme, det vil sige sygdomme,
man har øgetrisiko for at få på grund af den måde, man lever på. Det kan
for eksempel væresygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, sukkersyge og KOL. Den
ændredelevemåde er blandt andet også afspejlet i, at andelen af
borgere, som er sværtovervægtige, er steget fra 5-6 procent i 1987 til 18 procent i
2021.
Livsstilssygdommene er også helt afgørende for, at der — selv
om størstedelenaf sundhedsvæsenet er gratis — fortsat er "ulighed i
sundhed”, For de fleste livs-stilssygdomme hænger Ii høj grad sammen med en række sociale
forhold, ikkemindst uddannelsesniveau. Der er således flere personer med
kort uddannelse,der ryger, spiser usundt eller dyrker lidt eller ingen motion.
Omvendt er der lidtflere med lang uddannelse - særligt blandt personer over 65 år
- der drikkermeget alkohol. Men samlet set har personer med kort uddannelse
større risikofor at få en række sygdomme og dø forholdsvis tidligt end
personer med languddannelse. Ufaglærte lever for eksempel i gennemsnit fem-syv
år kortere endakademikere.
Der er vedtaget en række love, som skal få flere til at leve
sundere. For eksempelskal man være fyldt 16 år for at kunne købe øl og vin i
butikkerne (med et indholdaf alkohol på mellem 1,2 og 16,5 procent) og 18 år for at købe
cigaretter ogstærk spiritus (med et indhold af alkohol på 16,5 procent og
derover).
Rygning er den største enkeltstående årsag til sygdom og død i
Danmark. Cirka 13.600 mennesker dør årligt som følge af rygning. For at få folk
til at ryge Mindre er det blevet forbudt at ryge indendørs på arbejdspladser og
langt de fleste, restauranter, caféer, barer og diskoteker. Ik: Elever i
folkeskoler og på ungdomsuddannelser (for eksempel gymnasier og erhvervsskoler)
har forbud mod at ryge i skoletiden - også uden for skolens område. Derudover
skal cigaretter og anden tobak gemmes væk i butikkerne, så de ikke kan ses af
kunderne. | 2019 aftalte et politisk flertal at hæve prisen på en pakke
cigaretter fra cirka 40 kr. til 55 kr, 1 2020 og yderligere til 60 kr. i 2022.
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN
Det er de fem regioner, der står for driften af langt
størstedelen af sundheds-væsenet. Det gælder sygehusene, som er gratis for patienterne.
Det gælderogså den offentlige sygesikring, der giver alle borgere med
bopæl i landet ret tilgratis hjælp hos praktiserende læge og speciallæge samt tilskud
til blandt andetbehandling hos fysioterapeut, tandlæge og køb af medicin på
apoteket.
De praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger
med flere erselvstændige erhvervsdrivende. De aflønnes dog helt eller
delvist af den offent-lige sygesikring. Det er således gratis at gå til sin
praktiserende læge som erindgangen til sundhedsvæsenet. Langt de fleste borgere er
tilmeldt en fast prak-tiserende læge, som også kaldes ”egen læge”. | de fleste
tilfælde afslutter denpraktiserende læge selv undersøgelsen eller behandlingen af en
patient. Menpatienten kan også sendes videre til en praktiserende
speciallæge (for eksempelhudlæge, kirurg, gynækolog eller neurolog) eller til et
sygehus, hvis den prakti-serende læge vurderer, at der er behov for det.
De seneste årtier er mange sygehuse blevet nedlagt i Danmark.
| stedet er behandlingerne blevet samlet på langt færre, men
til gengæld større,sygehuse. Et vigtigt formål med denne sammenlægning er at opnå
en højerekvalitet i behandlingen, fordi lægerne og sygeplejerskerne kan
få større erfaringog rutine med komplicerede behandlinger, og fordi de store
sygehuse bedre harråd til at købe det nyeste og bedste udstyr. Denne udvikling
har dog også udløsten del utilfredshed i dele af befolkningen, fordi mange byer
har mistet dereslokale sygehus og dermed også arbejdspladser, og fordi en stor
del af befolk-ningen har fået større afstand til et sygehus.
Mens sygehuse og praktiserende læger er gratis, er der også
dele af sundheds-væsenet, hvor patienterne selv betaler helt eller delvist. Der
er for eksempeltilskud, når man køber medicin på recept, men en del af beløbet
op til en grænseskal man selv betale (egenbetaling).
Tandpleje er gratis for børn og unge op til og med 21 år.
Derefter er der tilskudtil visse undersøgelser og behandlinger, men egenbetalingen på
tandpleje ergenerelt høj.
Kommunerne har også ansvaret for en del af sundhedsvæsenet —
ikke mindstfor at tage sig af syge, efter at de er udskrevet fra
sygehuset, og når det gælderom at forebygge sygdomme.
Det er således kommunerne, der står for blandt andet pleje og
genoptræningefter sygehusind-læggelse, og også hjemmesygepleje, behand-ling
af alkohol-og stofmisbrug, børne- og ung-domstandpleje samt
socialpsykiatri og fore-
byg-gelse, herunder tilbud om hjælp til rygestop.
KLIMA
GLOBAL OPVARMNING — ET GLOBALT PROBLEM
Forbrug af store mængder energi — i form af afbrænding af kul,
olie og gas(samlet kaldet fossile brændsler) - inden for blandt andet
produktion og trans-port har været helt afgørende for at skabe de seneste 150 års
store økono-miske vækst. Men det har også ført til en stor udledning af CO,
og andre såkaldtedrivhusgasser i atmosfæren. Man taler om drivhusgasser og
"drivhuseffekten",fordi disse gasser — ligesom et drivhus — på den ene side
lukker solens strålerind, men på den anden side forhindrer, at varmen slipper ud
igen. Jo flere driv-husgasser, der er i atmosfæren, desto mindre varme lukkes ud af
atmosfærenigen. Det påvirker klimaet, så der sker en global opvarmning,
som truer med påverdensplan at skabe flere områder dækket af ørken, flere
oversvømmelser ogmere ekstremt vejr. Konsekvensen vil blive, at mennesker får
sværere ved atleve I store dele af verden.
Det er mere end 100 år siden, at man opdagede, at udledning af
CO, kunne giveglobal opvarmning. Dengang troede man, det ville tage tusinder
af år, før det blevet problem. Men det kom til at gå meget hurtigere. Der gik lang
tid, inden manbegyndte at forstå, hvor hurtigt det faktisk går. I
sammenligning med slutningenaf 1800-tallet er det globale klima blevet cirka én grad
varmere. Historisk er deten stor ændring på lidt over 100 år. Særligt de seneste årtier
er det gået stærkt,og udviklingen ser ud til at fortsætte endnu hurtigere. FN
forudser, at klimaet vilblive to til fem grader varmere Ii 2100, end det var i
1800-tallet. For at Danmarkkan bidrage til at modvirke denne udvikling, er der de sidste
årtier taget en rækkeskridt, der skal reducere danskernes udslip af drivhusgasser.
Det har betydet, at Danmarks udledning siden 1990 er faldet med
cirka 20 procent.Men globalt er udledningen af drivhusgasser steget meget i
samme periode — forJordens befolkning vokser hurtigt, og flere får penge til at
købe mere. Det krævermere produktion, og dermed lukkes flere drivhusgasser ud i
atmosfæren.
Danmark udleder cirka en tusindedel (1/1.000) af verdens
klimagasser.Problemet kan derfor kun løses, hvis andre lande også reducerer
deres udslip.Derfor er internationalt samarbejde afgørende. Verdens lande
har — ikke mindsti FN — haft fokus på at løse problemet. Der er indgået en række
internationaleaftaler, herunder den såkaldte Paris-aftale i 2015, som
forpligter næsten alleverdens lande til at bidrage til at reducere det globale udslip
af drivhusgasserover de kommende årtier. Desuden har man aftaler inden for EU
med højereambitioner end Paris-aftalen.
DEN DANSKE KLIMAINDSATS
De sidste år har klima haft meget plads på den politiske
dagsorden i Danmark.| 2014 blev Klimarådet oprettet. Det skal rådgive regeringen i
klimaspørgsmål,vurdere regeringens klimapolitik og fremlægge egne forslag.
Klimarådet skal isin rådgivning blandt andet have fokus på, at udledningen af
drivhusgasser redu-ceres på en måde, så det ikke koster borgerne, virksomhederne
og samfundetfor mange penge og arbejdspladser.
| 2019 blev de fleste politiske partier enige om en ny
klimalov. Klimalovenforpligter regeringen til frem til 2030 at reducere Danmarks
udledning af driv-husgasser med 70 procent sammenlignet med 1990. Derudover
forpligterklimaloven også til at sikre fuld klimaneutralitet for Danmark
i 2050. Det vilsige, at Danmark ikke må udlede flere drivhusgasser, end landet
optager. Sidenklimaloven blev vedtaget, har Folketinget og regeringen aftalt
en række tiltag,der skal tjene til at nå målene.
Vejen til at nå disse mål skal gå via den såkaldte ”grønne”
omstilling. Den grønne omstilling handler om at gå bort fra at benytte sig af
"sorte" energikilder som olie og gas, der udleder mange
drivhusgasser, og gå over til at bruge vedvarende og grønne energikilder som
for eksempel sol, vind og vandkraft. Disse energikilder kaldes vedvarende,
fordi de ikke slipper op, og de er grønne, fordi de udleder ingen eller langt
færre drivhusgasser end de sorte energikilder. Og udviklingen går den rigtige
vej, selv om der er lang vej endnu. | 2019 var 35 procent af Danmarks energifor
brug dækket af vedvarende energi mod seks procent i 1990.
Af de vedvarende energikilder er ikke mindst vindenergi vigtig
i Danmark, somhar haft vindmøller på land siden 1970'erne og i 1991
opstillede verdens førstehavvindmøllepark, Vindeby, ud for Lolland. | 2020 producerede
vindmøller over48 procent af Danmarks elforbrug.
Danmark har i 2020 taget et væsentligt skridt for at udbygge
vindenergien yder-ligere. Som det første land i verden har Danmark besluttet at
bygge to såkaldteenergiøer frem mod 2030. Den ene energiø skal ligge på
Bornholm. Den andenopføres kunstigt ude i Nordsøen cirka 80 km fra Jyllands
vestkyst. Den bliverdanmarkshistoriens største og dyreste byggeprojekt. Prisen
skønnes at blive210 mia. kr. Strøm fra vindmøller kan ikke transporteres over
store afstandeog kan ikke direkte anvendes som brændstof i transportmidler
(for eksempelbiler, skibe og fly). Øerne skal derfor opsamle og omdanne
energien fra havvind-møllerne, så den kan bruges til transportmidler og til
produktion af strøm. Dette skalgive strøm og varme til mange millioner mennesker i forskellige
europæiske lande.
Der arbejdes også på dels en mere effektiv opvarmning af huse,
lejligheder medmere og dels, at det er grøn energi, der benyttes til denne
opvarmning. Der erløbende stillet større krav til isolering af bygninger med
videre for at spare påenergiforbruget, og der ydes offentlig støtte til, at
boligejere kan få udskiftetderes olie- eller gasfyr med varmepumper, som bruger udendørs
energikilderi for eksempel jord og luft, eller med fjernvarme, som kommer
direkte fra etvarmeanlæg, der ikke benytter olie og gas.
Desuden er det besluttet at ændre i bilafgifterne, så de i
højere grad fastsættesefter, hvor meget bilerne forurener. Vi har allerede et system,
der gør det dyrereat købe biler, som forurener meget, og billigere at købe biler,
der forurenermindre. Fremover er det et mål, at der skal være mange flere
biler, som kører påelektricitet (elbiler) frem for biler, der kører på benzin
eller diesel.
Europa har hidtil købt meget olie og gas fra Rusland. Efter
Ruslands angreb på Ukraine i 2022 er interessen for grøn energi vokset
yderligere, fordi den gør os mere uafhængig af den russiske energi-forsyning
Blandt andet har Danmark-i kølvandet på krigen i Ukraine - sammen med Holland,
Belgien og Tyskland aftalt, at der frem mod 2050 skal bygges 10.000 nye
vindmøller i Nordsøen, så der kan produceres ti gange så meget elektricitet fra
vindmøller som nu.
MEDIERNES DANMARK
De første moderne danske aviser udkom i 1700-tallet. Berlingske
Tidende, somstadig eksisterer under navnet Berlingske, udkom første gang i
1749. | begyn-delsen bragte aviserne mest informationer fra staten samt
nyheder og annoncerfra de handlende. Indtil enevælden blev afskaffet i midten af
1800-tallet, var dercensur på aviser i Danmark. Det betød, at staten bestemte, hvad
aviserne kunneskrive.
Efter grundloven I 1849 voksede den frie presse hurtigt. Mange
nye aviseropstod, og de fleste aviser begyndte at udkomme hver dag i
stedet for én gangom ugen. | anden halvdel af 1800-tallet blev aviserne
politiske. De skrev ud frahver deres politiske holdning. | begyndelsen af 1900-tallet var
de fire størstepartier Venstre, Højre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratietog Det Radikale Venstre. De havde hver en avis I alle større
danske byer. Mankaldte det for firebladssystemet.
En af de betydeligste journalister og avisredaktører på
daværende tidspunkt var Henrik Cavling (1858-1933). Fra 1886 var han fast
medarbejder på avisen Politiken, hvor han senere blev hovedredaktør. | 1944
indstiftede Dansk Journalistforbund Cavlingprisen til minde om Henrik
Cavling. I 1925 blev Statsradiofonien grundlagt. Det var den første danske
radiostation, som sendte programmer med klassisk musik, teater og almen kultur.
Statsradiofonien blev finansieret via en årlig afgift, licensen. Alle borgere,
der ejede en radio, skulle betale licens. I 1951 begyndte Statsradiofonien også
at udsende tv-programmer. Og i 1959 skiftede Statsradiofonien navn. Til
Danmarks Radio (DR).
DR havde monopol, det vil sige eneret, til at sende dansk tv.
Monopolet blev brudt I 1986. Fra da af blev det muligt Cavlingprisen. for
virksomheder og foreninger at sende lokal-tv, for eksempel til indbyggerne i en
bestemt by. | 1988 begyndte TV2 at sende til hele Danmark.
DR er en selvejende offentlig institution, der som nævnt hidtil
har været finan-sieret af licensen., som de seneste år er blevet udfaset,
således at DR fra 2022finansieres over skatten. TV2 er et aktieselskab ejet af staten
og er primærtfinansieret af reklamer. Efter 1990 er antallet af radio- og
tv-kanaler i Danmarkvokset betydeligt. Kabel- og satellit-tv med mange udenlandske
kanaler er ogsåblevet en del af det danske mediebillede.
Siden 2000 er der sket en ny udvikling inden for de danske
medier. Aviser, somtidligere kun udkom på tryk, udsender nu også nyheder med
videre via radio,lokal-tv og internet. Avisernes internetudgaver bliver i dag
læst af klart fleremennesker end de trykte aviser, Og de fleste medier bruger i
stigende gradinternettet til at kommunikere direkte med borgerne.
Det samlede resultat er, at mediebilledet i dag er langt mere
mangfoldigt oguoverskueligt end tidligere. Det er en gennemgående tendens,
også interna-tionalt, at papiravisernes oplag falder, mens flere og flere
danskere får deresnyhedsbehov dækket via internettet, dels gennem de gamle
mediers netportaler,dels gennem sociale medier som Facebook og Twitter.