Temaopslag


DANMARKS GEOGRAFI



Danmarks samlede areal udgør kun 43.098 km2. Landet er dermed et af de mindste i Europa. For eksempel er Tyskland cirka 8 gange større, og Frankrig er cirka 12 gange større end Danmark. Danmark er en del af Norden. De fem nordiske lande er Danmark (herunder selvstyreområderne Grønland og Færøerne), Sverige, Norge, Finland (herunder selvstyreområdet Åland) samt Island. Det danske landskab er formet af de istider, som i flere omgange helt har dækket det område, der i dag udgør Danmark. I nogle områder har isen været mere end 2 km tyk. Isen smeltede for cirka 11.500 år siden.

De højeste steder i det danske landskab ligger cirka 170 m over havets overflade. Danmark er mest dækket af frugtbar, leret og sandet jord, men enkelte steder er landskabet meget anderledes. På den østlige side af øen Møn ligger der for eksempel en næsten 130 m høj klint, Møns Klint. Også øen Bornholm og øgruppen Ertholmene, der ligger langt ude i Østersøen, adskiller sig fra det øvrige landskab. Det er de eneste steder i Danmark, hvor man kan se grundfjeldet. Danmark var tidligere dækket af skov, men i dag er næsten 2/3 af landet opdyrket.

Danmark består af en halvø (Jylland) og 407 øer. Der lever dog kun mennesker på cirka 80 af de danske øer – resten er små og ubeboede. Den største ø er Sjælland. Syd for Sjælland ligger øerne Lolland og Falster. På grund af de mange øer har Danmark en meget lang kystlinje, nemlig 7.300 km. Nordsøen er det største af havene omkring Danmark. Det ligger ud for den jyske vestkyst og kaldes også for Vesterhavet. Nord for Sjælland og Fyn ligger farvandet Kattegat, der mod syd er forbundet med Østersøen af de tre stræder Lillebælt, Storebælt og Øresund. Det er kun i Sønderjylland, den sydligste del af Jylland, at der er en fast landgrænse til et naboland, og det er til Tyskland.

Danmark er i dag forbundet med flere broer. I 1935 blev den første bro over Lillebælt mellem Jylland og Fyn indviet, og i 1970 åbnede endnu en Lillebæltsbro. I 1998 blev Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland indviet. I 2000 blev der med Øresundsbroen skabt en fast forbindelse over farvandet Øresund mellem Sjælland og nabolandet Sverige.

Danmarks hovedstad og største by er København, der ligger på den østlige del af Sjælland. Århus er den største by i Jylland. Den ligger på Jyllands østkyst og er Danmarks næststørste by. Den største by på Fyn er Odense; det er landets tredjestørste by. Navnet København betyder oprindelig ”Købmændenes Havn”. I 1000-tallet var byen et fiskerleje, der hed Havn. Men i 1167 byggede biskop Absalon en borg på stedet. Absalon betegnes derfor som Københavns grundlægger. Byens gode placering ved handelsruterne ind og ud af Østersøen har været vigtig op gennem historien. I dag bor cirka hver fjerde dansker i hovedstadsområdet, det vil sige selve København og de kommuner, der ligger omkring København.

Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og Færøerne, hvilket blandt andet betyder, at der er fælles statsborgerskab. Grønland er verdens største ø og ligger langt mod nord – nordøst for Canada. Det meste af Grønland er dækket af is, og de cirka 55.000 indbyggere bor langs kysten. Cirka 17.000 bor i hovedstaden Nuuk (Godthåb), som er Grønlands største by. Færøerne er en øgruppe med 18 øer, der ligger i Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Færøerne har knap 50.000 indbyggere. Cirka 20.000 af dem bor i hovedstaden Tórshavn, Færøernes største by.

De vigtigste råstoffer i Danmark har i de senere år været den olie og naturgas, der ligger i havbunden under den danske del af Nordsøen. Danmark har siden slutningen af 1990’erne eksporteret mere energi, end landet har importeret. Udvindingen af olie og naturgas har derfor stor betydning for den danske økonomi. Lagrene holder dog ikke evigt. I 1985 blev der vedtaget en folketingsbeslutning, der pålagde den daværende regering at planlægge fremtidig energiforsyning i Danmark uden atomkraft. Danmark søger ligesom mange andre lande efter nye, vedvarende energikilder. Der er i de seneste år især bygget mange vindmøller i landet. Danmark er i dag blandt de førende lande, når det gælder udvikling af vindenergi, og har en stor eksport af vindmøller.

DEN DANSKE BEFOLKNING



Der bor cirka 5,7 mio. mennesker i Danmark (Grønland og Færøerne ikke medregnet). De fleste danskere lever i byer. Man kender folketallet tilbage fra midten af 1700-tallet, hvor de første rigtige folketællinger blev foretaget. Dengang levede der omkring 720.000 mennesker i landet. I 1800-tallet voksede Danmarks befolkning hurtigt. Det skyldtes blandt andet, at der blev udviklet bedre medicin og vacciner, og at befolkningen generelt fik bedre leveforhold.

Krige har gennem historien haft stor betydning for, hvor mange indbyggere Danmark har haft. Danmark mistede for eksempel et stort landområde i krigen mod Preussen (Tyskland) og Østrig i 1864. Ved en folkeafstemning i 1920 blev Sønderjylland igen dansk. Det fik Danmarks folketal til at stige med knap 150.000 indbyggere, der før havde levet under tysk styre. Der bor stadig et tysk mindretal på cirka 15.000 personer i Sønderjylland. Syd for den dansktyske grænse er der et dansk mindretal på cirka 50.000 personer. Både Tyskland og Danmark har på forskellige måder støttet deres nationale mindretal. I Tyskland er der for eksempel dansksprogede skoler, ligesom Sønderjylland har flere skoler, hvor elever og lærere taler tysk.

Befolkningstallet i Danmark har også ændret sig på grund af indvandring og udvandring. I anden halvdel af 1800-tallet valgte cirka 285.000 danskere at udvandre. De tog først og fremmest til USA, hvor der var bedre mulighed for at undslippe fattigdommen. Gennem historien er der også kommet udlændinge til Danmark. Cirka 12 procent af befolkningen er i dag indvandrere eller efterkommere af indvandrere og flygtninge. Det svarer til cirka 700.000 personer. 94 pct. af stigningen i folketallet på knap 600.000 fra 1980 til 2016 udgøres af indvandrere og efterkommere.

Afgørende for befolkningstallet er også fødselstallet. Fra midten af 1960’erne begyndte danskerne at få færre børn. Endnu omkring år 1900 fik hver kvinde i gennemsnit fire børn, men derefter faldt det hurtigt. Fra 1966 til 1969 faldt fertiliteten pludselig fra 2.6 til 2.0, og faldet fortsatte i 1970’erne. Det skyldes bl.a. bedre prævention – og fra 1973 fri abort - men de 15 år fra 1965 til 1980 var også den periode, hvor næsten alle gifte kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. I midten af 1980’erne nåede fertiliteten helt ned på 1,4 barn pr. kvinde. Samtidig havde Danmark relativt flest provokerede aborter i Vesteuropa.

Den lave fertilitet var dog også påvirket af, at kvinderne fik deres børn væsentligt senere. I 1966 var kvinder i gennemsnit 22.7 år, når de fik deres første barn. Siden 2004 har tallet ligget lige omkring 29 år. Hvis man ser på, hvor mange børn den enkelte kvinde får over hele livsforløbet, er tallet kun faldet fra 2.0 for kvinder født i 1950 til ca. 1.9 for kvinder født i 1950’erne, 1960’erne eller 1970’erne.

Derfor regner man også med, at fertiliteten fremover ligger på 1.9, når man laver beregninger på, hvordan befolkningen ser ud om 20, 30 eller 50 år. Det er højt i forhold til de fleste andre lande i Europa, og det forklares normalt med, at Danmark har daginstitutioner for alle, gode regler for barselsorlov mv. I løbet af 1990’erne og 00’erne var fertiliteten da også steget og nåede 1.87 i 2010. Men derefter kom et ret kraftigt fald, helt ned til 1.67 i 2013, med en svag stigning i 2014-15. Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder var helt oppe på 3.6 barn pr. kvinde i 1992, men derefter faldt tallet hurtigt. Siden 2009 har fertiliteten blandt indvandrere, efterkommere og kvinder med dansk baggrund været næsten ens.

Højere levealder bidrager også til en stigning i folketallet. I 2013-14 kunne en dansk mand forvente at blive 78,5 år gammel, mens en kvinde havde en forventet levealder på 82,7 år. Levealderen i Danmark var i 1980’erne sakket bagud i forhold til andre vesteuropæiske lande, men forskellen er de senere år blevet lidt mindre, navnlig for mænd.

DET DANSKE SPROG



Dansk er det officielle sprog i Danmark. Næsten alle indbyggere i Danmark taler dansk. På Færøerne og i Grønland taler befolkningen henholdsvis færøsk og grønlandsk, men alle børn undervises i dansk i skolen. Siden Danmark i 1973 meldte sig ind i EF (senere EU), har dansk været et af det europæiske samarbejdes officielle sprog. Dansk er historisk set en del af et fælles sprog, der blev talt i Norden fra cirka år 200 til cirka 1200. Herefter blev dansk et egentligt sprog med egne kendetegn. Især tysk har påvirket det danske sprogs udvikling. Men også fransk og latin har haft en – dog noget mindre – betydning.

På grund af sprogenes fælles historie kan de fleste danskere, nordmænd og svenskere stadig forstå det meste af hinandens sprog. Selv om der i de seneste fyrre år er kommet mange indvandrere til landet, har det danske sprog ikke forandret sig meget. I takt med at verden bliver mere international, kommer der dog flere engelske ord ind i det danske sprog. Det kan man især høre inden for it og handel. Dansk Sprognævn har siden 1955 fulgt udviklingen af sproget. Nævnet udarbejder Retskrivningsordbogen, som er den officielle danske ordbog og vejledning i at skrive korrekt dansk.

INDVANDRING TIL DANMARK GENNEM TIDERNE



Den danske befolkning er forholdsvis homogen. Det vil sige, at de fleste har samme sprog, kultur og historie. Alligevel har Danmark gennem tiderne oplevet, at mennesker fra andre lande har bosat sig permanent i landet. De er blandt andet kommet som flygtninge, i forbindelse med arbejde, eller fordi de er blevet gift med en dansker. Der er tale om mange hundrede års indvandring, som har sat sit præg på den danske befolkning, det danske sprog og den danske kultur.

Fra 900-tallet og frem til 1100-tallet trængte det slaviske folk, venderne, frem langs sydkysten af Østersøen. Enkelte slog sig ned i Danmark og oprettede egne landsbyer, for eksempel på Lolland. Da kristendommen blev indført, kom udlændinge med tilknytning til den katolske kirke til landet. Det var blandt andre bisper fra England og Tyskland og munke fra især Frankrig. I Middelalderen var det også normalt, at håndværkere rejste rundt fra land til land og fra egn til egn. De slog sig så ned, hvor der var arbejde at få. Danske håndværkere rejste til andre europæiske lande. Og håndværkere fra lande som England, Tyskland og Italien arbejdede i Danmark.

I 1500-tallet og 1600-tallet var det først og fremmest nederlændere, der dominerede indvandringen til Danmark. Da der manglede arbejdskraft i Danmark, inviterede flere af landets konger håndværkere fra Nederlandene til Danmark for at arbejde. Det gjorde først Christian 2. (1513- 1523) og senere Christian 4. (1588 -1648). En del nederlændere slog sig ned på Amager. Her fik de særlige økonomiske fordele og dannede deres eget samfund. I dag kan man stadig finde spor af nederlandsk byggestil og håndværk på Amager. Reformationen betød, at man generelt tog afstand fra udlændinge fra andre trosretninger end den luthersk-protestantiske. Men på grund af behovet for arbejdskraft og for nye ideer og tanker fik jøder, katolikker og franske calvinister (huguenotter)lov til at bosætte sig i Danmark i bestemte byer. I slutningen af 1600-tallet var det især indvandrere fra Skåne i Sverige, der bosatte sig i Danmark. Det var efter krigen mod Sverige i 1675 -1679. Også lejesoldater fra Tyskland prægede dengang indvandringen til Danmark.

I slutningen af 1600-tallet og i 1700-tallet var franske huguenotter, jøder og tyskere de største grupper af indvandrere i Danmark. De tyske småbønder bosatte sig først og fremmest i uopdyrkede egne af Jylland, hvor de dyrkede kartofler. Huguenotterne slog sig især ned i Fredericia. De danske konger ønskede at gøre Fredericia til en førende by, og byen fik derfor særlige privilegier. Helt frem til slutningen af 1700-tallet talte det huguenottiske samfund i Danmark fransk. Det var først med grundloven i 1849, at de særlige privilegier blev ophævet, og huguenotterne blev ligestillet med danske borgere. Selv om kun rige jøder, der kunne bidrage til landets økonomi, var velkomne i 1700-tallets Danmark, kom der et stort antal fattige jøder til landet i samme periode. Hvis de fattige jøder blev opdaget, blev de enten udvist eller fik bøder. De rige jøder fik derimod tildelt særlige privilegier, og de kunne i 1766 åbne deres egen synagoge i København. Allerede i 1814 fik alle jøder adgang til statsborgerskab og dermed fulde borgerrettigheder.

Op gennem 1800-tallet fortsatte den ind- og udvandring af europæiske håndværkere, der allerede tog sin begyndelse i Middelalderen. Den trafik sluttede først omkring 1. Verdenskrig. I 1800-tallet var det især håndværkere fra nabolandene Tyskland, Sverige og Norge, der slog sig ned i Danmark. I slutningen af 1800-tallet kom der hvert år omkring 2.000 polakker til Danmark. De arbejdede først og fremmest som sæsonarbejdere i landbruget, især med at dyrke sukkerroer på Lolland.

I tiden omkring de to verdenskrige (1914-1918 og 1939-1945) var det især krigsflygtninge, der kom til Danmark. Den største gruppe var de knap 240.000 krigsflygtninge fra Tyskland, som kom i slutningen af eller lige efter besættelsestiden (1945). Herudover kom der omkring 23.000 krigsflygtninge fra især Sovjetunionen og de baltiske lande. I slutningen af 1940’erne var langt hovedparten af disse flygtninge dog vendt tilbage til deres hjemlande.

I de første årtier efter 2. Verdenskrig var det først og fremmest flygtninge fra de østeuropæiske lande, der kom til Danmark; ungarske flygtninge som følge af opstanden i Ungarn i 1956, tjekkoslovakker, der flygtede under den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968, og polske jøder, der var tvunget til at forlade Polen på grund af en antisemitisk bølge i landet i 1969. Indvandringen i 1960’erne var dog i særlig grad præget af gæstearbejdere fra især Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. De opfyldte et stort behov for udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. En stor del bosatte sig permanent i Danmark og fik senere deres familier til landet. Dét var nemlig stadig muligt trods det stop for indvandring, der blev indført i 1973.

I 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne kom der igen flygtninge til Danmark. Der var især tale om flygtninge fra Vietnam, Mellemøsten, Sri Lanka, Somalia og Balkan.

DET DANSKE FLAG



Det danske nationalflag, Dannebrog, er et hvidt kors på rød baggrund. Dannebrog betyder ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”. Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under et militært slag i Estland i 1219. I virkeligheden er flaget nok en fane, som blev brugt af de riddere, der i Middelalderen drog på korstog. Dannebrog har siden 1400-tallet været brugt som fane, når danske konger drog i krig. Op gennem 1600- og 1700-tallet var det kun myndighederne og flåden, der brugte det danske nationalflag. Men fra midten af 1800-tallet blev det populært i befolkningen at flage. I dag flager mange danskere med Dannebrog ved festlige lejligheder, for eksempel en privat fødselsdag eller en officiel mærkedag. Flaget bruges også ved begravelser og bisættelser, hvor flaget kun hejses halvt op på flagstangen. Man ”flager på halv stang”.

På bestemte datoer skal alle offentlige myndigheder flage. Det skal de for eksempel ved kirkelige højtider, og når kongehusets medlemmer har fødselsdag. Mange virksomheder og privatpersoner markerer også disse dage ved at hejse Dannebrog. Også historiske mærkedage markeres ved at flage med Dannebrog. Det gælder for eksempel Danmarks befrielse den 5. maj og grundlovsdag den 5. juni.

KONGEHUSET



Det danske kongehus er blandt verdens ældste. Det er over tusind år gammelt og kan med sikkerhed føres tilbage til kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i anden halvdel af 900-tallet. Fra 1448 til 1863 blev Danmark regeret af oldenborgerne og derefter af glücksborgerne, som har samme forfædre som oldenborgerne. I 1863 blev glücksborgeren Christian 9. konge ved den sidste oldenborger Frederik 7.s død. Danmarks nuværende monark er Dronning Margrethe 2, som er tipoldebarn af Christian 9.

Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarkiet fungerer inden for rammerne af grundloven og demokratiet. Monarken (kongen eller dronningen) er ikke politisk valgt. Dronningen har ikke nogen politisk magt. Hun blander sig ikke i det politiske liv og giver ikke udtryk for politiske holdninger. En række af dronningens formelle opgaver er dog knyttet til det politiske liv. Hun deltager blandt andet ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober, og når der skal dannes regering efter et folketingsvalg. Dronningen underskriver de af Folketinget og regeringen vedtagne love sammen med den politisk ansvarlige minister. Det sker på statsråd på Christiansborg, hvor dronningen mødes med regeringens ministre. Dronningen er desuden vært, når Danmark modtager statsbesøg, ligesom hun repræsenterer landet ved statsbesøg i udlandet. Dronningen varetager herudover en lang række andre formelle og repræsentative opgaver i Danmark.

Dronningen og kongehuset er et nationalt samlingspunkt. Kongehuset har en central placering i danskernes historie og er meget populært i befolkningen. Mange følger for eksempel med via tv, når dronningen nytårsaften holder sin traditionsrige tale fra kongefamiliens hjem på Amalienborg i København eller fra residensen på Fredensborg Slot. Dronningen er gift med prinsgemalen, prins Henrik. Kronprins Frederik er regentparrets ældste søn og overtager en dag tronen. Kronprins Frederik blev den 14. maj 2004 gift med kronprinsesse Mary. Deres søn, prins Christian, som blev født i 2005, er den næste i arvefølgen. Han vil en dag overtage tronen efter sin fader og da formentlig som kong Christian 11.

Den danske trone nedarves. Tidligere kunne kun mandlige arvinger (prinser) blive monark. Det blev dog lavet om, da tronfølgeloven blev ændret samtidig med grundloven i 1953. Der var dog tale om en såkaldt betinget kvindelig arvefølge, da en mandlig arving altid gik forud for en kvindelig. I 2009 blev der efter en folkeafstemning indført lige arvefølge for mænd og kvinder, så kønnene har lige arveret til tronen.

RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK, FÆRØERNE OG GRØNLAND



Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og Færøerne. Grundloven gælder for alle tre dele af Danmarks rige, der har dronningen som statsoverhoved. Færøerne og Grønland vælger hver to medlemmer til Folketinget. Grønland og Færøerne vedtager på en lang række områder deres egne love og har deres egen forvaltning. På de øvrige områder vedtager Folketinget lovene også for Grønland og Færøerne, og forvaltningen ligger hos de danske myndigheder. Dette gælder blandt andet for udenrigs- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik. I 2005 fik Grønland og Færøerne mulighed for hver især eller sammen at forhandle og indgå visse internationale aftaler på rigets vegne.

Grønland



Grønland, som er verdens største ø, har været beboet i årtusinder. Fra omkring 2500 f. Kr. immigrerede mindre grupper af arktiske jægerfolk i flere omgange fra Canada. Både Grønlands nord-, vest- og østkyst blev befolket, og forskellige fangerkulturer opstod. Fund af blandt andet dyreknogler viser, at de nordlige kulturer har været afhængige af moskusoksejagt, mens de sydlige kulturer har ernæret sig ved sælfangst og rensdyrjagt. Omkring 1200 opstod den inuitiske Thulekultur i det nordvestlige Grønland, og Thulekulturen bredte sig senere til Sydgrønland. Arkæologiske fund viser, at nordboere allerede i 900-tallet bosatte sig på Grønland. I 1500- og 1600-tallet sendte den danske konge en række ekspeditioner af sted, men Grønland blev først koloniseret i 1700-tallet. Det skete, da den dansknorske præst Hans Egede i 1720’erne rejste til øen for at omvende den grønlandske befolkning til kristendommen. I 1728 grundlagde han kolonien Godthåb, som i dag er hovedstad i Grønland (på grønlandsk: Nuuk).

Danmark blev i 1940 besat af tyskerne og der blev i 1941 indgået en aftale med USA (der på det tidspunkt var neutralt) for at beskytte og forsyne indbyggerne i Grønland. Denne aftale gav amerikanerne lov til at oprette militære baser iGrønland. Efter 2. Verdenskrig fortsatte USA med at have militære baser i Grønland efter aftale med Danmark. I begyndelsen af 1950’erne byggede amerikanerne en base i Thule i Nordgrønland, hvorved bopladsen for flere grønlandske familier blev flyttet for at give plads til basen. Danmark og Grønland har stadig et samarbejde med USA om USA’s militære base i Thule.

Indtil 1953 var Grønland en koloni under Danmark. Ved grundlovsændringen i 1953 kom Grønland under grundloven på lige fod med Danmark og Færøerne. Grønland og Danmark blev i 1978 enige om hjemmestyre for Grønland. Efter en folkeafstemning fik Grønland ved lov hjemmestyre i 1979. I 2009 blev hjemmestyreordningen erstattet med en selvstyreordning, der udvidede Grønlands muligheder for at få selvbestemmelse på en række sagsområder.

Selvstyret består af Landstinget (en folkevalgt og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes af et landsstyre (det vil sige den politiske ledelse). Landstinget har 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Formanden for landsstyret (landsstyreformanden) vælges af Landstinget. Landstinget vedtager lovene på alle de områder, som selvstyret har overtaget. Det drejer sig blandt andet om følgende områder: socialvæsen, undervisning, sundhedsvæsen, skat, bolig, erhvervsfiskeri og jagt, råstoffer, kommunale forhold, miljø, kultur og fritid samt infrastruktur. Med selvstyreordningen fra 2009 fik Grønland mulighed for at blive selvstyrende inden for en lang række centrale områder, bl.a. retsvæsen.

Grønland modtager et økonomisk tilskud fra staten på over 3 mia. kr. om året, der dækker godt halvdelen af selvstyrets udgifter. Fiskeri, især af rejer, er den vigtigste eksportindtægtskilde for det grønlandske samfund. Med selvstyreordningen fra 2009 blev det fastslået, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Samtidig blev det vedtaget, at sådanne indtægter skulle medføre en reduktion i statens tilskud til Grønland. Grønland blev som en del af kongeriget Danmark medlem af EF (nu EU) i 1973, men blev efter en folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.

Færøerne



Færøerne blev først befolket i 600-tallet af irske munke, der bosatte sig på øerne. Munkene blev imidlertid hurtigt fortrængt af vikinger fra primært Norge, der foretog en omfattende bosættelse af Færøerne. Dermed blev Færøerne en del af det nord-atlantiske kultur- og handelsfællesskab. Færøerne har siden Middelalderen hørt under den danske krone. I 1816 blev Færøerne et dansk amt. Færøerne kom under grundloven i 1849. Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, blev Færøerne besat af Storbritannien.

Efter 2. Verdenskrig indledtes forhandlinger om en hjemmestyreordning for Færøerne. En folkeafstemning på Færøerne viste imidlertid et meget lille flertal for uafhængighed af Danmark. Efter et nyt valg til Lagtinget blev der enighed mellem Færøerne og Danmark om hjemmestyre for Færøerne, som derfor blev i rigsfællesskab med Danmark. Færøerne fik hjemmestyre ved lov i 1948. Hjemmestyret består af Lagtinget (en folkevalgt og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes af et landsstyre (det vil sige den politiske ledelse). Lagtinget kan have op til 33 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Formanden for landsstyret (lagmanden) vælges af Lagtinget. Lagtinget vedtager lovene på alle de områder, som hjemmestyret har overtaget. Det drejer sig blandt andet om følgende områder: socialvæsen, undervisning, sundhedsvæsen, skat, bolig, fiskeri, råstoffer i undergrunden, miljø, arbejdsmiljø, kommunale forhold, kultur og fritid, strafferet, formueret, folkekirken samt infrastruktur. I 2005 blev den færøske hjemmestyreordning udvidet.

Færøerne kan i dag overtage alle områder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik. Færøerne modtager et økonomisk tilskud fra staten på ca. 640 mio. kr. om året. Fiskeri er den vigtigste eksportindtægtskilde for det færøske samfund. Da Grønland og Danmark blev medlem af EF i 1973, valgte Færøerne at stå udenfor.

Island



Island er i dag en selvstændig stat og i modsætning til Grønland og Færøerne ikke en del af det danske rigsfællesskab. Fra 1300-tallet og frem til 1944 hørte Island under Danmark. I anden halvdel af 1800-tallet opstod der en stærk selvstændighedsbevægelse i Island. Efter Systemskiftet i 1901 i Danmark fik Island hjemmestyre og var fra 1918 i ”personalunion” med Danmark, det vil sige, at den danske konge også var konge i Island.

Under 2. Verdenskrig fik Islands geografiske placering midt i den nordlige del af Atlanterhavet stor betydning. Fly og skibe på vej fra USA til Europa kunne bruge øen som base. Storbritannien besatte derfor Island i 1940 for at forhindre en tysk invasion, og senere under krigen overtog USA forsvaret af det islandske område. I 1944, mens Danmark var besat af Tyskland, løsrev Island sig. Ved en folkeafstemning besluttede et næsten enigt islandsk folk at oprette republikken Island. Siden har Island været et selvstændigt land og medlem af FN og NATO. Den islandske løsrivelse fandt sted i henhold til de aftaler, der lå til grund for personalunionen i 1918.

DEN FØRSTE DANMARKSHISTORIE



Omkring 1190 ansatte biskop Absalon en sekretær, der hed Saxo. Han fik til opgave at skrive den første samlede historie om landet. Saxo talte med folk fra ind- og udland og skrev deres fortællinger ned. Han læste også alle de gamle tekster på biblioteket ved domkirken i Lund.

Biskop Absalon døde, før bogen nåede at blive færdig. Men Saxo arbejdede videre på sit værk Gesta Danorum (Danernes Bedrifter), som han skrev på latin. Formålet med bogen var at vise, at Danmarks historie gik helt tilbage til de gamle romere. På den måde ville de danske konger fremstå som lige så vigtige som de franske konger og de tyske kejsere. Der var altså et klart politisk formål med Saxos værk.

Saxo skrev om den nordiske mytologi og om, hvordan kristendommen var kommet til Danmark. Mange personer fra danmarkshistorien er med i Saxos bog – både virkelige og mytologiske personer. En af dem er Amled, som ifølge sagnet var prins af Jylland. Historien om Amled inspirerede omkring år 1600 den engelske digter William Shakespeare til dramaet om prins Hamlet.

I Middelalderen blev bøger kopieret med håndskrift af munke. Først da man begyndte at trykke bøger i 1500-tallet, blev Saxos bog kendt i hele Europa. Allerede i Middelalderen blev det dog et vigtigt værk i Danmark. Mange har siden brugt Gesta Danorum til at beskrive Danmarks tidlige historie. Saxo beskrev danskerne som en særlig stamme med en lang historie. Denne beskrivelse var blandt andet populær i 1800-tallet, hvor nationalismen i Danmark var stærk. Men Saxo brugte til tider usikre kilder, og dele af værket er helt opdigtet.

KRISTENDOMMENS INDFØRELSE



I det danske område dyrkede indbyggerne i tidligere tider en nordisk religion, der kaldes asatro. Det betyder troen på aserne (guderne). Hovedguden i denne religion var Odin. Han beskrives som regel som en gammel enøjet mand med to ravne. Blandt de andre guder i den nordiske mytologi kan nævnes frugtbarhedsgudinden Freja og torden- og krigsguden Thor, der kørte hen over himlen med sin vogn. Mange gudenavne fra den nordiske mytologi lever videre i det danske sprog, for eksempel i ugedagene. Onsdag kommer af Odin og torsdag af Thor. Også mange stednavne har rødder i mytologien. Det gælder for eksempel Odense. Den fynske bys navn kommer af ”Odins vi”, der betyder Odins helligdom.

Kristendommen kom til landet i Vikingetiden. Den tyske missionær Ansgar byggede i midten af 800-tallet kirker i Hedeby og Ribe, og i 965 blev Harald Blåtand døbt. Ifølge overleveringen lod han sig døbe som kristen, efter at en tysk præst ved navn Poppo havde ”båret jernbyrd” for ham. At bære jernbyrd var i Middelalderen en form for bevisførelse i retssager. Det betød, at en person skulle bære et stykke glødende jern i sine hænder. Hvis der ikke kom brandsår på huden, havde den anklagede bevist sin uskyld. Poppo havde båret jernbyrd for at bevise kristendommens sandhed.

Kristendommen afløste dog ikke den nordiske religion med det samme. På den tid var det kun samfundets elite, der lod sig omvende til kristendommen. Den jævne befolkning dyrkede stadig asatroens guder og ritualer. De første 100 år efter Harald Blåtands dåb var kristendommen i Danmark underlagt ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen. I 1000-tallet opstod en selvstændig dansk kirke, der bestod af otte stifter, det vil sige kirkelige områder med en biskop som øverste leder.

De otte stifter var Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund i Sydsverige, der på det tidspunkt var en del af Danmark. I 1103 fik Lund sin egen ærkebiskop med hele Norden under sig. Norden blev dermed et selvstændigt religiøst område som en del af den katolske kirke og direkte under paven i Rom. I forbindelse med Reformationen i 1536 rev den danske kirke sig løs fra pavekirken. Siden da har den danske folkekirke været protestantisk (evangelisk-luthersk).

KIRKE OG RELIGION I DANMARK



Der er religionsfrihed i Danmark. Den sikrer, at borgerne har ret til at forene sig i trossamfund for at dyrke deres tro på den måde, de ønsker. Religionsfriheden blev stadfæstet med grundloven i 1849 som en af de grundlæggende frihedsrettigheder i det nye demokrati. Tidligere tiders trostvang blev dermed endeligt afskaffet.

Religionsfriheden indebærer, at den enkelte borger kan dyrke den religion, han eller hun ønsker. Og alle kan frit skifte religion. Man kan også vælge ikke at være troende. Alle borgere i Danmark har de samme borgerlige og politiske rettigheder, uanset om de har den ene, den anden eller slet ingen religiøs tro. Danmarks monark (dronningen) er som den eneste person ikke omfattet af religionsfriheden. Grundloven fastslår, at monarken skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten. Staten yder tilskud til folkekirken, og staten opkræver den særlige kirkeskat. Kirkeskatten er en slags medlemskontingent til folkekirken. Det er derfor kun medlemmer af folkekirken, som skal betale kirkeskat. Den danske folkekirke og kristendommen har sat sig mange spor i det danske samfund. Over alt i landet står kirker som tydelige symboler på kristendommens lange historie i Danmark. Kristendommen har været med til at påvirke udviklingen af det danske samfund. Kirkelige festog helligdage markeres fortsat i løbet af året. Og den danske folkekirke varetager på statens vegne en række opgaver, for eksempel at registrere fødsler, navngivning og dødsfald. Det har kirken gjort i flere hundrede år.

Folkekirken har altså tætte bånd til staten og har en særlig position sammenlignet med andre trossamfund. Folketinget vedtager de love, som gælder for folkekirken. Men staten blander sig ikke i kirkens indre liv.

Det er et af den danske folkekirkes kendetegn, at ingen kan udtale sig på kirkens vegne. Folkekirken har ingen officiel talsmand. Den deltager heller ikke som folkekirke i den politiske debat. De fleste danskere betragter religion som en privatsag. Der er tradition for at skelne mellem religion og politik. Den danske folkekirke fremhæves ofte for at være en bred og rummelig kirke. Det vil sige, at den giver plads til betydelige forskelle i opfattelsen af den evangelisk-lutherske kristendom.

Størstedelen af den danske befolkning (ca. 80 %) er medlem af folkekirken. Medlemskabet er frivilligt. Et medlem af folkekirken kan således frit melde sig ud, hvis vedkommende ønsker det. Det er meget forskelligt, hvor ofte medlemmerne kommer i kirken til gudstjenester eller ved andre lejligheder.

Folkekirkens organisation er ligesom alle andre offentlige institutioner demokratisk og bygger på medlemmernes deltagelse. Fra gammel tid bruger man ordet sogn som navn for den lokale kirke og dens medlemmer. Et sogn ledes af et menighedsråd. Det består af medlemmer, der vælges demokratisk af menigheden, og sognets præst(er). Den øverste administrative myndighed i folkekirken er kirkeministeren. Længe før der blev indført religionsfrihed, havde kongen givet særlig tilladelse til, at jøder samt romersk-katolske og reformerte kristne kunne udøve deres tro i Danmark. Siden grundloven blev indført, har borgerne brugt religionsfriheden til at danne mange forskellige menigheder eller trossamfund. Nogle bygger ligesom folkekirken på den evangelisk-lutherske forståelse af kristendommen. De ønsker blot at stå frit og selvstændigt i forhold til folkekirken. Andre bygger på nogle af de mange andre forståelser af kristendommen, som findes rundt om i verden. Der findes imidlertid også menigheder eller trossamfund i Danmark inden for de fleste af de andre religioner, der er mest udbredt i verden.

En gruppe borgere kan frit danne en menighed eller et trossamfund. Det skal ikke registreres eller godkendes af nogen offentlig myndighed. Der står dog i grundloven, at det er en betingelse, at ”intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”. Det betyder, at man også ved religionsdyrkelse skal respektere de øvrige regler, der gælder i samfundet. Menigheder eller trossamfund kan frit ansætte religiøse forkyndere, det vil sige præster, imamer, rabbinere osv. De kan også bygge eller indrette huse til at udøve deres religion – for eksempel kirker, templer, synagoger eller moskeer. Blot skal man ligesom ved alt andet byggeri have tilladelse fra kommunen. Den skal sikre, at byggeriet kan ske inden for de rammer, som er fastlagt i lokalplaner mv. Menigheder eller trossamfund kan også oprette skoler. De kan få lov til at anlægge begravelsespladser. Og de kan naturligvis som alle andre benytte sig af ytringsfriheden – eksempelvis til at udgive religiøse skrifter. En religiøs organisation, hvis vigtigste formål er at dyrke en gud, kan søge om at blive godkendt som menighed eller trossamfund. En sådan godkendelse giver nogle særlige religiøse rettigheder i samfundet. På det religiøse område drejer det sig især om, at menighedens præst (eller anden religiøs leder) kan få lov til at foretage vielser. Det vil sige gifte et brudepar med samme juridiske gyldighed, som hvis de var blevet viet i folkekirken eller på kommunens rådhus.

Der er i alt godt 160 godkendte menigheder og trossamfund i Danmark. Ud over kristne er det blandt andre islamiske, jødiske, buddhistiske og hinduistiske. Godkendte menigheder eller trossamfund får ikke direkte økonomisk støtte fra staten. Skattereglerne giver imidlertid forskellige muligheder for, at de kan få en indirekte støtte. Den næststørste trosretning i Danmark i dag er islam, som omfatter en række forskellige trossamfund. Det er kun medlemskab af folkekirken, myndighederne registrerer. Derfor findes der ingen officiel statistik over, hvor mange borgere der hører til de forskellige andre religioner, menigheder eller trossamfund.

SKIKKE OG MÆRKEDAGE



I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage, mærkedage og særlige skikke. På mange af disse dage har børnene fri fra skole, og de voksne har fri fra arbejde.

FASTELAVN:



Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der kan spores tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til en tønde. I gamle dage var der en levende kat i tønden, og den, der slår tønden i stykker, kaldes stadig for kattekonge. I dag er der slik og frugt i tønden. Fastelavn ligger 49 dage før påske.

PÅSKE:


Den kristne påske markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og opstod fra de døde. I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg. Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. I dag er påskeæg ofte lavet af chokolade. Påsken ligger hvert år i marts eller april.

1.MAJ:



Arbejderbevægelsens internationale kampdag fejres med optog og arrangementer over hele landet.

PINSE:



Med den kristne pinse fejrer man, at Helligånden er kommet til jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op for at se solen ”danse” samt at holde pinsefrokost, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni.

GRUNDLOVSDAG:



Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man med møder og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første grundlov i 1849.

SANKTHANS:



Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for at fejre sankthansaften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse. Sankthans er samtidig en markering af Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni.

JULEN:



Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver gaver. De fleste danser om juletræet og synger julesalmer. Mange går også i kirke til julegudstjeneste. Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest. Den 25. og 26. december kaldes første og anden juledag. Her samles mange familier til julefrokost.

NYTÅR:




Nytårsaften, 31. december, bliver der holdt fester og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.

ANDRE HØJTIDER OG MÆRKEDAGE:


Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at der er kommet flere danskere med udenlandsk baggrund. På nogle skoler markerer man for eksempel den muslimske fastemåned ramadanen. Ligeledes fejrer nogle den amerikanske tradition halloween i oktober/ november. Børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes i pinsen i København.

UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER



Efter 2. Verdenskrig fik ungdommen sin egen kultur, som tydeligt adskilte sig fra de voksnes verden. Ungdommen opstod nu som en ny fase i livet, og de unge som en ny gruppe i samfundet. Ungdomskulturens forskellige udbud af musik og mode delte de unge op i forskellige ungdomsgrupper med forskellig livsstil. I 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne var der for eksempel ungdomsgrupper og ungdomskulturer, der blev kaldt læderjakker, vilde engle, flippere og blomsterbørn.

De forskellige ungdomsgrupper havde forskellige kulturer og mål. Ungdomskulturen blev et alternativ til den eksisterende kultur. For mange var den også en modkultur til de voksnes – forældrenes – livsstil og holdninger. Ofte kalder man hele denne udvikling for ungdomsoprøret.

Ungdomskulturen blev i Danmark båret af de store årgange, som blev født under 2. Verdenskrig og lige efter. De voksede op i et samfund, der blev rigere. Flere skulle have en uddannelse og var derfor længere tid om at træde ind i det voksne arbejdsliv. Forbillederne for det danske ungdomsoprør i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var kulturelle og politiske tendenser og bevægelser i blandt andet Nederlandene, England og USA. Også i Danmark var det internationale konflikter, der gav ungdomsoprøret slagkraft. Det gjaldt blandt andet Cuba-krisen, Vietnamkrigen, frygten for en atomkrig samt Den Kolde Krigs ideologiske kamp mellem kommunisme og kapitalisme. Universiteterne og kønsrollerne blev to af de varmeste emner i det danske ungdomsoprør. En del af ungdomsoprøret begyndte på universiteterne. De havde indtil da været ret små institutioner, hvor en lille elite blev uddannet til forskere og embedsmænd. Efterhånden søgte bredere samfundsgrupper ind på universiteterne.

Disse unge ønskede, inspireret af studenteroprør i USA og Paris, at være med til at bestemme over deres studier. De ville afskaffe mange af universitetets stive strukturer og traditioner.

Også de traditionelle kønsroller blev udfordret. De unge så anderledes på samlivsformer og familien end deres forældre. De unge ønskede ligestilling mellem mænd og kvinder. En del af holdningerne fra ungdomsoprøret præger stadig danskernes forhold til uddannelse, arbejde, kønsroller og globalisering.

HØJSKOLEBEVÆGELSEN



De danske folkehøjskoler har spillet en vigtig rolle for udviklingen af det danske samfund. Den første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i Sønderjylland i 1844 af Christian Flor. Han var inspireret af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig, som ønskede at oplyse og uddanne ungdommen. Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen dannelse blev på denne måde udgangspunktet for højskolebevægelsen. Folkehøjskolerne skulle være anderledes end skoler og universiteter. Eleverne på højskolerne skulle ikke lære udenad og gå til eksamen. I stedet skulle de lære at være nysgerrige og diskutere. Befolkningen skulle ”lære for livet”. Foredrag og fællessang var vigtige dele af højskoletanken. Siden 1894 er Højskolesangbogen udkommet i mange udgaver.

Selv om Grundtvig var præst, var det ikke højskolernes formål at forkynde kristendommen. Folkehøjskolerne var udtryk for en helt ny tankegang. Især bøndernes børn blev sendt på højskole i 1800-tallet. I første omgang var det kun drenge og unge mænd, der kom på højskole. Men fra 1885 kunne også piger tage på højskoleophold. Andelsbevægelsens store succes i Danmark skyldes blandt andet, at landbefolkningen blev bedre uddannet gennem højskoleophold. På mange højskoler diskuterede man også politik, og en del danske politikere fra 1900-tallet havde rødder i højskolebevægelsen. I slutningen af 1900-tallet var det ikke længere kun unge fra landet, der tog på højskole. I stedet blev det mere almindeligt, at unge efter studentereksamen tilbragte et halvt år på en folkehøjskole. Mange brugte opholdet som en personlig og almen dannelse, inden de begyndte på en videregående uddannelse.

Et højskoleophold afsluttes ikke med en eksamen, så der er ikke tale om en uddannelse i sig selv. I nyere tid har flere højskoler måttet lukke. Det skyldtes især, at ungdomsårgangene er blevet mindre, og derfor er der færre elever.

Det betyder, at højskolerne konkurrerer om stadig færre elever. Der er samtidig opstået nye former for højskoler, hvor for eksempel idræt på eliteniveau prioriteres højere end foredrag og fællessang. Uanset om højskolerne i dag lægger vægt på idræt eller mere teoretisk undervisning, er det dog et krav, at kurserne skal være tilrettelagt, så alle kan være med.

SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANMARK



Den danske skoles historie går tilbage til Middelalderen. Ældst er de latinskoler, som omkring 1200 opstod i tilknytning til domkirkerne. Betegnelsen latinskole blev bevaret frem til 1903 for mange af de skoler, som forberedte de unge til universitetet. Efter Reformationen i 1500-tallet blev børn undervist i Martin Luthers Lille Katekismus, en håndbog i den kristne tro. Det var den lokale præst eller degn (præstens hjælper), der underviste. Børnene gik kun i skole en eller to dage om ugen. I 1700-tallet blev der oprettet en del skoler. Fra slutningen af århundredet blev der dannet seminarier, som havde ansvaret for at uddanne lærere. Den danske folkeskole blev grundlagt i 1814, hvor reglerne for undervisning blev gjort ens for hele landet.

Der er ikke skolepligt i Danmark, men derimod 10 års undervisningspligt. Det betyder, at alle børn skal modtage undervisning i 10 år. Forældre kan frit vælge mellem den offentlige folkeskole og private skoler eller selv at undervise deres barn hjemme. Der er dog det krav, at eleven skal opnå samme faglige niveau som i folkeskolen, hvis barnet undervises i hjemmet eller på privatskole. Selv om der ikke er skolepligt, går næsten 100% af de danske børn i en skole. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, et 9-årigt grundlæggende skoleforløb og en 1-årig, frivillig 10. klasse.

Folkeskolen har ifølge folkeskoleloven nedenstående formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Alle fag er fælles for piger og drenge, og eleverne undervises normalt klassevis og samlet gennem hele skoleforløbet. Skolen samarbejder tæt med forældrene, og forældrene kan få indflydelse på deres barns skole ved at blive medlem af skolens bestyrelse og ved at deltage i forældremøder på skolen. Eleverne har ret til at danne et elevråd og til at vælge mindst 2 medlemmer til skolens bestyrelse, hvor de sidder sammen med forældrerepræsentanter, repræsentanter for skolens personale og skolens ledelse.

Det er frivilligt, om man vil videreuddanne sig efter de 10 års undervisningspligt. Arbejdsmarkedet i det danske samfund stiller dog i stigende grad krav til borgerne om uddannelse og dygtighed, og det er derfor de færreste, der vil kunne klare sig med 10 års skolegang. Alle borgere i Danmark har derfor adgang til mange forskellige uddannelser, og langt de fleste uddannelser er gratis for den enkelte borger. Hovedparten af unge i Danmark fortsætter efter grundskolen med en af de mange ungdomsuddannelser. Det gælder begge køn. En ungdomsuddannelse kan være rettet mod erhvervslivet eller videre uddannelse. En erhvervsuddannelse kan for eksempel være inden for handel, kontor eller håndværk. Inden for social- og sundhedsområdet kan man blive uddannet pædagogmedhjælper eller social- og sundhedshjælper. Der findes flere forskellige gymnasiale uddannelser, der giver adgang til videregående uddannelser, og som blandt andet omfatter det almene gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx) og højere forberedelseseksamen (HF).

De videregående uddannelser varierer i længde alt efter, hvad man studerer. Videregående uddannelser kan være korte (2-3 år), mellemlange (3-4 år) og lange (5-6 år). Ved en kort videregående uddannelse kan man for eksempel blive laborant, datamatiker eller byggetekniker. På de mellemlange videregående uddannelser kan man for eksempel blive pædagog, journalist, lærer eller sygeplejerske. En lang videregående uddannelse kan for eksempel være en universitetsuddannelse inden for naturvidenskab, jura, samfundsfag eller humaniora. Man skal normalt have en gymnasial uddannelse for at blive optaget på en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Der er også mange uddannelsestilbud til voksne borgere i Danmark, og man taler ofte om muligheden for livslang uddannelse. Man kan uddanne sig, hvis man ønsker et nyt job, der stiller særlige krav, eller hvis der for eksempel er kommet nye maskiner på en arbejdsplads, som kræver særlige kompetencer. Voksne har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse eller kurser på erhvervsskolerne. Voksne kan også gå til afsluttende prøve/eksamen i enkelte fag på folkeskoleniveau eller HF på et af de mange voksenuddannelsescentre (VUC). Endvidere er der mulighed for at tage en supplerende uddannelse på universitetet, ligesom der er forskellige uddannelsestilbud for voksne med læse- eller staveproblemer.

FAMILIE OG FAMILIELIV



Familien har undergået store forandringer i Danmark gennem de seneste hundrede år og især siden 1960’erne, hvor nye kulturelle strømninger ikke blot påvirkede politik, kunst og musik, men også samlivsformerne og måden at leve på. Hvor familien – kernefamilien – tidligere typisk bestod af en mand og en kvinde, der var gift, og deres børn, er der i dag mange andre familietyper: ugifte samlevende par med eller uden børn, homoseksuelle par, der er gift eller lever i registrerede partnerskaber, enlige med børn og enlige uden børn.

Ægteskabet er stadig den mest almindelige samlivsform. For eksempel var 75 procent af alle samboende par i 2015 gift. Men andelen af de personer, der gifter sig, er faldet markant gennem årene. For eksempel var 88 procent af alle 30-årige kvinder i 1970 gift, hvorimod andelen i 2006 kun var 44 procent. Samtidig er både mænd og kvinder ældre end tidligere, når de gifter sig første gang. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de venter med at danne par. Tværtimod er det blevet mere almindeligt, især blandt yngre mennesker, at par bor sammen, selv om de ikke er gift. Par, der bor sammen uden at være gift (”papirløse ægteskaber”), har dog ikke automatisk de samme juridiske og økonomiske forpligtelser over for hinanden som ægtepar.

I Danmark tilstræbes det, at homoseksuelle har de samme rettigheder og pligter som alle andre borgere. Homoseksuelle har derfor siden juni 2012 kunnet indgå ægteskab , der er juridisk bindende på samme måde som et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Tidligere kunne homoseksuelle indgå et registreret partnerskab, der havde stort set de samme retsvirkninger som et ægteskab. I dag har homoseksuelle mulighed for kirkelig vielse, og homoseksuelle par har mulighed for at adoptere.

Det er også blevet mere almindeligt end tidligere, at voksne bor alene, og antallet af enlige voksne over 18 år er steget kraftigt. Mere end en tredjedel af alle voksne lever som enlige, det vil sige, at de hverken er gift eller bor sammen med en partner. Og blandt de enlige voksne over 18 år lever omkring 60 procent helt alene, mens resten bor sammen med andre personer - ofte enten deres forældre eller børn. Den stigende andel af voksne, der lever alene, skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det er blevet mere almindeligt at blive skilt. Det betyder samtidig, at der er flere og flere børn, der bor sammen med enten deres mor eller deres far.

Det danske samfund hviler på respekten for det enkelte menneske. Dette betyder, at mænd og kvinder har samme rettigheder i det politiske og det økonomiske liv og i familielivet med hensyn til retten til at stifte familie, blive skilt osv. Også børn har rettigheder, selv om de er under myndighedsalderen. Myndighedsalderen er i Danmark 18 år. For eksempel må børn under 13 år ikke arbejde uden for hjemmet. Forældre må ikke slå deres børn, og børn, der udsættes for vold af deres forældre, eller som på anden måde behandles dårligt, kan blive tvangsfjernet af myndighederne og sat i pleje hos en anden familie. Når børnene bliver 18 år og dermed myndige, kan de frit vælge, hvordan de vil leve deres liv og med hvem.

En mand og en kvinde, der ønsker at gifte sig, kan indgå ægteskab i Danmark under visse betingelser. Blandt andet skal begge have lovligt ophold i Danmark og være fyldt 18 år. Unge under 18 år kan dog søge om særlig tilladelse. Ægteskaber i Danmark kan kun indgås på frivilligt grundlag, og det er derfor strafbart at forsøge at tvinge nogen til at indgå i et ægteskab, som de ikke selv ønsker. En ægtefælle, hvad enten det er kvinden eller manden, som ikke ønsker at fortsætte ægteskabet, har ret til at få separation i seks måneder og derefter ret til skilsmisse. Hvis parret er enige om at ville skilles, kan de få skilsmisse straks. Er de ikke enige, har en ægtefælle ret til skilsmisse straks, når der foreligger særlige forhold, for eksempel utroskab eller vold.

I et ægteskab har moderen og faderen fælles forældremyndighed over deres fælles børn. Efter en skilsmisse fortsætter forældrene med at have fælles forældremyndighed over børnene. Hvis forældrene går fra hinanden, afgør de selv, hvordan de vil dele ansvaret for deres fælles børn. Ønsker en forælder forældremyndigheden alene, er det retten, der afgør, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af forældrene skal have forældremyndigheden alene. Mange børn bor på skift hos begge forældre og får nye forældre (”papforældre”) og søskende, hvis forældrene gifter sig eller flytter sammen med en ny partner.

DANSK LITTERATUR



Den ældste litteratur på dansk grund er skrevet på oldnordisk med runer, som er en nordisk bogstavskrift. Ordet ”runer” betyder ”hemmeligheder”, og runerne blev ofte tillagt magisk kraft. Runerne blev oprindelig ridset ind på løse genstande, men senere blev de hugget ind i sten. Den mest kendte danske runeindskrift findes på Harald Blåtands Jellingsten. Runeskriften blev udbredt i hele Norden, hvor den visse steder har været anvendt længe efter, at de latinske bogstaver blev indført.

En stor del af den tidlige danske litteratur blev skrevet på latin. Det gælder for eksempel Saxos danmarkshistorie Gesta Danorum (ca. 1200). De første folkeviser blev først nedskrevet på dansk i 1500-tallet. Indtil da var den danske folkevisetradition blevet holdt i live ved mundtlig overlevering. Folkevisernes vers blev sunget til musik af en forsanger, mens publikum sang omkvædet. Disse lange fortællinger handlede ofte om riddere og andre fra adelsmiljøet.

Efter Middelalderen, fra 1500 og frem til 1800, var digte på vers mere ansete end prosaen. Digte blev skrevet i mange forskellige stilarter. En kendt digter fra slutningen af denne periode er Johannes Ewald (1743-81). Han skrev blandt andet syngespillet Fiskerne. Herfra stammer den danske kongesang Kong Kristian stod ved højen mast. Et andet markant værk er kongedatteren Leonora Christinas (1621-98) skildring af sit fængselsophold i Blåtårn, Jammers Minde. Skildringen blev nedskrevet i årene 1673-74, men først udgivet i 1869.

1700-tallets mest fremtrædende danske dramatiker var Ludvig Holberg (1684-1754). Han skrev en lang række komedier, som blandt andet gjorde grin med det finere borgerskab. En af de bedst kendte komedier er Jeppe på Bjerget, hvor en bonde bliver bildt ind, at han er herremand for en dag. Holberg blev født i Bergen i Norge, der dengang hørte til Danmark. Som voksen levede han i København, hvor han var professor på universitetet. Han skrev lærebøger om historie og statsforhold, og hans roman Niels Klims underjordiske rejse, der udkom på latin, blev en stor europæisk succes. Holberg var den vigtigste repræsentant i Danmark for oplysningsfilosofien, der dyrkede fornuft, tolerance og samfundskritik. Den trivedes især i Frankrig og England, hvorfra Holberg hentede megen inspiration til sit store forfatterskab.

Dansk litteratur fra 1800 til i dag omfatter flere store forfattere og fortællere. En af de mest kendte er H.C. Andersen (1805-1875), der blev født i Odense. Han digtede eventyr, som nu har glædet både børn og voksne i Danmark og resten af verden gennem to århundreder. H.C. Andersens eventyr er oversat til mere end 125 sprog. Hans historier om Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Grantræet er blandt de mest læste. Selv om H.C. Andersen er bedst kendt for sine eventyr, skrev han også romaner og digte. Adam Oehlenschläger (1779-1850) var digter og blev kaldt Nordens digterkonge. I 1802 skrev han digtet Guldhornene, som handler om fundet af to guldhorn fra Oldtiden, som siden blev stjålet og smeltet om. Det var også Oehlenschläger, som i 1819 skrev digtet Der er et Yndigt Land, som er Danmarks nationalsang.

Steen Steensen Blicher (1782-1848) var en af de første danske forfattere, som skrev noveller. Han er især kendt for Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog fra 1824, hvor hovedpersonen beskriver sin udvikling og sine oplevelser i dagbogsform. Af markante romaner fra sidste del af 1800-tallet kan nævnes: J.P. Jacobsens (1847-1885) Fru Marie Grubbe, Herman Bangs (1857-1912) Ved Vejen og Henrik Pontoppidans (1857-1943) Lykke-Per.

I 1900-tallets danske litteraturhistorie hører Johannes V. Jensen (1873-1950) og Karen Blixen (1885-1962) til de vigtigste forfattere. Johannes V. Jensen skrev digte og romaner, hvoraf den bedst kendte er Kongens Fald fra 1901, en historisk roman om Christian 2. i 1500-tallets Danmark. I 1944 fik Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur. Karen Blixens bedst kendte roman er Den Afrikanske Farm fra 1937. Den handler om hendes oplevelser i Kenya i de første årtier af 1900-tallet. Karen Blixen skrev også mange noveller, som har gjort hende kendt i hele verden.

Blandt nyere forfattere kan blandt andre Klaus Rifbjerg (1931-2015) fremhæves. Rifbjerg debuterede i 1956 med digtsamlingen Under vejr med mig selv og udgav i 1958 romanen Den kroniske uskyld, som er et af hans mest kendte værker. Også forfatteren og lyrikeren Inger Christensen (1935-2009) er en fremtrædende skikkelse i det 20. århundredes danske litteratur. Hendes produktion omfatter især lyrik.

DANSK SCENEKUNST



Scenekunsten omfatter en række forskellige genrer: skuespil, ballet, opera og revy. Fælles for scenekunstens forskellige arter er, at de opføres her og nu foran et publikum. Og som det er tilfældet med andre kunstarter, har også den danske scenekunst været inspireret af udlandet. Noget af den, for eksempel balletter som Sylfiden og Etudes har slået igennem internationalt. Jeppe på Bjerget blev skrevet af Ludvig Holberg i 1722 og opført samme år. Skuespillet er en komedie, hvor en bonde bliver bildt ind, at han er herremand for en dag.

Adam Oehlenschläger var inspireret af de arabiske fortællinger i 1001 Nats Eventyr, da han i 1805 skrev skuespillet Aladdin eller Den Forunderlige Lampe. Skuespillet handler om den unge Aladdin, der ved hjælp af en tryllering og den forunderlige lampe bliver sultan over Persien. Koreografen August Bournonvilles Sylfiden er en af de mest kendte danske balletter, der blev opført første gang på Det Kongelige Teater i Bournonvilles koreografi i 1836. Den danses stadig i dag på både danske og udenlandske scener. Sylfiden handler om en ung skotsk mand, James, der på sin bryllupsdag løber bort med en ’sylfide’, det vil sige en kvindelig luftånd.


Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene handler om den unge jødiske pige Esther Levin og den unge ikke-jødiske Jørgen Herming, der forelsker sig i hinanden. Deres forhold giver problemer, fordi de har forskellige kulturelle baggrunde. Skuespillet blev opført første gang i 1912, og er blevet genopført lige siden på både Det Kongelige Teater og scener rundt omkring i Danmark. I januar 1939, otte måneder før 2. Verdenskrig startede, havde Kjeld Abells skuespil Anna Sophie Hedvig premiere på Det Kongelige Teater. Skuespillet handler om lærerinden Anna Sophie Hedvig, der under et besøg hos nogle slægtninge i København fortæller, at hun har slået den onde skolebestyrerinde fru Møller ihjel, fordi skolebestyrerinden tyranniserede hende. Anna Sophie Hedvig er et politisk skuespil, hvor Kjeld Abell indirekte kritiserede Danmarks passivitet over for den voksende fascisme i Europa.

Kaj Munks skuespil ’Ordet’ blev opført første gang i 1932 og behandler striden mellem to retninger inden for dansk kristendom, grundtvigianisme og Indre Mission. Dette hovedværk har fået fornyet liv i Carl Th. Dreyers filmatisering (se afsnittet Dansk Film nedenfor). Også revy er en scenekunst med stor bredde og kan indeholde både komiske, satiriske og politiske budskaber. Man binder os på mund og hånd, der blev skrevet af Poul Henningsen og sunget af Liva Weel i 1940, er et eksempel på den politiske revyvise. Mange revynumre har en gyldighed, der rækker langt frem i tiden. For eksempel lavede rapgruppen Outlandish i 2004 en nyindspilning af Poul Henningsens Man binder os på mund og hånd. I Harald Landers klassiske ballet Etudes er det selve dansen, som er i centrum, og den har ikke en egentlig handling. Balletten blev opført første gang på Det Kongelige Teater i 1948 og blev efterfølgende i 1952 sat op på Pariseroperaen. Etudes er i dag blevet til en international balletklassiker, der opføres i St. Petersborg, Tokyo, Sydney, Paris, New York og Beijing. Koreografen Flemming Flindt har også med sine balletter været med til at give dansk ballet anseelse i udlandet. For eksempel blev Flindts ballet Enetimen, der var skabt til og blev vist på dansk tv i 1963, opført på Opera Comique i Paris og på Det Kongelige Teater i 1964. Endelig kan punkgruppen Sort Sols koncerter i 1987 i den nedlagte biograf Carlton og i den nedlagte fabrik Wurst i 1988 nævnes som eksempler på de mange forskellige udtryksformer og budskaber, som dansk scenekunst rummer.

DANSK BILLEDKUNST: KUNSTMALERE OG BILLEDHUGGERE



Danmark har en lang tradition for maler- og skulpturkunst. Af fremtrædende værker fra før 1800-tallet kan nævnes Oldtidens Solvognen (cirka 1300 f.Kr.) og Salys rytterstatue af Frederik 5. (1771), der den dag i dag står på Amalienborg Slotsplads. Første halvdel af 1800-tallet kaldes Guldalderen, for det var en periode, hvor dansk kultur blomstrede. Under stærk påvirkning af den romantiske bølge i Tyskland opstod der en ny måde at beskrive den danske historie og nationale identitet på i malerier, digte og musik. Mange af 1800-tallets kunstnere var nationalromantikere. De malede eller digtede om det danske sprog, landskabet eller danmarkshistorien. Italiens hovedstad, Rom, var kunstnernes foretrukne rejsemål. Hertil tog de på dannelsesrejser for at få inspiration og møde andre kunstnere.

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er danmarkshistoriens bedst kendte billedhugger. I 1797 rejste han til Italien og levede flere år i Rom. Her skabte han mange skulpturer, blandt andet gravmonumentet over pave Pius 7. Flere af hans værker var inspireret af det antikke Grækenland og Romerriget. I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til Danmark. Hans skulpturer fik deres eget museum, Thorvaldsens Museum, der ligger i København.

Inden for malerkunsten er C.W. Eckersberg (1783- 1853) og Christen Købke (1810-1848) nogle af de vigtigste kunstnere fra Guldalderen. Eckersberg var blandt andet med Thorvaldsen på studieophold i Rom i 1813-1816. Han malede mange motiver fra landskabet omkring Rom og også et portræt af Thorvaldsen. Købke malede mange motiver fra København og levede også i Rom i en periode. I tiden herefter har kunstmalere som Vilhelm Hammershøj (1864-1916), L.A. Ring (1854-1933) og J.F. Willumsen (1863-1958) præget dansk billedkunst. Mod slutningen af 1800-tallet slog en række malere sig ned i Skagen og opdyrkede her en kunst, der formåede at indfange dagligdagens lyst og smerte, badet i lyset fra de to have, der omgiver Danmarks nordligste by. En fremtrædende repræsentant for Skagensmalerne er P.S. Krøyer (1851-1909).

I nyere tid er Asger Jorn (1914-1973) en af de fremtrædende danske kunstmalere. Han var med til at stifte den internationale kunstnergruppe Cobra, der fik sit navn fra Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, og som eksisterede fra 1948 til 1951. Et af hans hovedværker er det store maleri Stalingrad. Astrid Noack (1888-1954) er en af det 20. århundredes fremtrædende billedhuggere. I hendes enkle skulpturer finder man inspiration fra både græsk, romansk og gotisk skulpturkunst.

DANSK MUSIK



Musikken blev i første del af Guldalderen præget af indvandrede tyske komponister. C.E.F. Weyse (1774- 1842) kom som ung fra Altona og blev uddannet i København. Han huskes især for sin musik til B.S. Ingemanns Morgen- og Aftensange. Efter 1840 var musik-scenen præget af danskfødte komponister. Blandt dem fik Niels W. Gade (1817-1890) størst betydning. Efter 1900 mødte den romantiske musiks harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen (1865-1931). Han blev med sine operaer, symfonier, kammermusik og sange den mest fremtrædende danske komponist nogensinde.

I dag spiller også populærmusikken en stor rolle. Blandt andet Savage Rose, Gasolin, C. V. Jørgensen og TV2 er fremtrædende repræsentanter for dansk populærmusik. De har alle haft stor indflydelse og har frembragt sange, der i dag opfattes som klassikere inden for populærmusikken. I sær kan nævnes Savage Roses album The Savage Rose (1968), Gasolins Live Sådan (1976), C. V. Jørgensens Tidens Tern (1980) og TV2’s Nærmest Lykkelig (1988). Natasja Saad (1974-2007) var en dansk rapper og sanger. Hendes kendteste sang, ’I Danmark er jeg født’, lever videre efter hendes tidlige død i en trafikulykke.

DANSK ARKITEKTUR OG DESIGN



Dansk arkitektur og design har i århundreder hentet inspiration i andre lande, ligesom danske arkitekter og designere er slået igennem i udlandet og har sat deres præg dér. Den danske arkitekt Jørn Utzons operahus i Sydney, Australien, er et godt eksempel på, at Danmark og omverdenen har påvirket hinanden og udvekslet ideer. Det samme er Glorup Herregård på Fyn, der blev tegnet af den franskfødte arkitekt Nicolas Henri Jardin i 1700-tallet. Både bygninger, byplanlægning og design er fysiske udtryk for, hvordan politik, kultur, holdninger og livsstile forandrer sig igennem historien. Nogle af de væsentlige danske bygningsværker, arkitekter og designere er følgende:

Frederiksstaden er et byområde i det indre København, hvor blandt andet kongefamiliens slot Amalienborg ligger. Byplanen for Frederiksstaden blev tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved, og området blev påbegyndt opført i midten af 1700-tallet. Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, er tegnet af arkitekt Christian Frederik Hansen og blev opført i årene 1811-1829. På den tid var arkitektur og kunst domineret af den romantiske klassicisme.

Klassicismen dyrkede Antikken, det vil sige den græske og romerske oldtid. Derfor har dele af domkirken form som et romersk tempel, mens indgangen er formet som en græsk tempelfront. Aarhus Universitet blev tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller, Poul Stegmann og C.Th. Sørensen. Opførelsen af universitetet startede i 1931, og stilen er funktionalisme. Ideen bag universitetet var at skabe en akademisk landsby præget af åbenhed og balance. I universitetsparken ligger de bygninger, der huser de enkelte institutter: jura, historie, musik, statskundskab osv. Men parken rummer også kollegier, en sø og vandløb. Et af de mest kendte bygningsværker, der er tegnet af en dansk arkitekt, er opført uden for Danmark. Det er operahuset i Sydney (1957), som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon i en stil, der kaldes nordisk modernisme.

Ligesom arkitektur udtrykker design en særlig kultur- og kunstopfattelse på forskellige tidspunkter i historien. Men design skal også være funktionelt: Det skal kunne bruges, og det skal kunne holde. Design omfatter alt fra knive og gafler til vejskilte, møbler, plakater, tog og vindmøller. Mennesker er omgivet af så meget design i hverdagen, at man sjældent tænker på, hvem der egentlig har designet den stol, man sidder på. Men nogle danske designeres arbejde er så specielt og af så høj kvalitet, at det stadig produceres og sælges 50-60 år efter, det blev designet. En del danske designeres arbejde har også opnået international anerkendelse. Arne Jacobsen (1902-1971) har sat sit præg på både arkitektur og design. Eksempler på hans arkitektur er Danmarks Nationalbank i København og Rådhuset i Aarhus. Eksempler på hans design er stolene 7’eren og Ægget.

Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931) er en af de danske designere, der har haft stor betydning for eftertidens design. De metoder, han udviklede, bruges stadig i dag af industrielle designere. Engelhardts arbejde omfattede arkitektur, bogtrykkerkunst, vejskilte, Københavns sporvogne, plakatsøjler, plakater, kilometersten, bestik m.m.Poul Henningsen (1894-1967), også kaldet PH, var et alsidigt talent. Han var arkitekt, revyforfatter, samfundsdebattør og filmproducent. Herudover designede han også lamper. Et af hans bedst kendte produkter er PH-lampen, der blev designet i 1925. Det specielle ved PH-lampen er, at den har tre skærme. Alene i 1920’erne blev der produceret mere end 100 forskellige typer PH-lamper, og der udvikles stadig nye.

DANSK FILM



En række danskere er i tidens løb blevet internationalt berømte som filmskuespillere og -instruktører. Omkring år 1900 begyndte fotografen Peter Elfelt at optage film i Danmark. Det var reportager om samfundet. I 1906 blev Nordisk Film grundlagt af biografejeren Ole Olsen. Herefter voksede den danske filmindustri hurtigt. Den smukke Asta Nielsen (1881-1972) blev Danmarks første filmstjerne. Hun fik stor succes med roller i stumfilm og indspillede mange film i Tyskland i første halvdel af 1900-tallet.

Carl Th. Dreyer (1889-1968) er en af den danske filmhistories mest anerkendte instruktører. Hans film var tekniske og æstetiske mesterværker. Film som Vredens Dag fra 1943 og den franske Jeanne d’Arc fra 1928 har sikret Dreyer berømmelse. Verdenskendt er ligeledes Ordet fra 1955, der er en filmatisering af et skuespil af Kaj Munk fra 1932. Af markante film op til 1970 kan der desuden peges på blandt andet Astrid og Bjarne Henning-Jensens Ditte Menneskebarn, Johan Jacobsens Soldaten og Jenny (1947) og Henning Carlsens Sult (1966).

Fra cirka 1950 til 1975 blev der indspillet utallige danske folkekomedier. Det var morsomme film med kendte skuespillere i rollerne som almindelige danskere. Erik Balling (1924-2005) fik som instruktør stor succes med filmserien Olsen-banden om en fiktiv dansk forbryderbande. I perioden 1968-81 blev det til i alt 13 film om Olsen-banden. Også på tv var Erik Balling en populær instruktør. Han instruerede blandt andet serien Matador, der handler om det danske samfund og danskerne i 1930’erne og 1940’erne. Seriens 24 afsnit blev første gang vist i fjernsynet i 1978-82, og det er den mest sete tv-serie i Danmark nogensinde. Manuskriptet blev skrevet af blandt andre forfatteren Lise Nørgaard.

Fra tiden 1970-1990 kan blandt andet nævnes Jannik Hastrups og Flemming Quist Møllers børnefilm Bennys badekar (1971) og Nils Malmros’ Kundskabens Træ (1981).

Fra 1990’erne og langt ind i 2000-tallet fik dansk film stor international opmærksomhed. En af årsagerne var Dogme 95-manifestet, som Lars von Trier og Thomas Vinterberg i 1995 skrev sammen med to andre instruktører. Det var en opfordring til at lave enkle film med fokus på den gode historie frem for tekniske effekter. Dogme 95 blev meget populært, og flere dogmefilm blev store succeser både blandt publikum og kritikere i Danmark og udlandet. Thomas Vinterbergs Festen vandt juryens specialpris på filmfestivalen i Cannes i 1998. Til Thomas Vinterbergs vigtige værker hører også Jagten (2012) og Kollektivet (2016).

Også instruktørerne Gabriel Axel, Bille August og Susanne Bier har modtaget international anerkendelse. Gabriel Axel vandt som den første danske instruktør en Oscar for filmatiseringen af Karen Blixens novelle Babettes Gæstebud i 1987. Bille August vandt både en Oscar og De Gyldne Palmer for filmen Pelle Erobreren. Den er baseret på en roman fra begyndelsen af 1900-tallet af forfatteren Martin Andersen Nexø. Susanne Bier har vundet både en Oscar og en Golden Globe for Hævnen (2010), engelsk titel: In a better World.

DANSK VIDENSKAB



DANSK VIDENSKAB GENNEM HISTORIEN


Flere danske videnskabsmænd har i tidens løb været med til at præge den internationale videnskabelige udvikling. En af de første var Tycho Brahe (1546-1601), en skånsk adelsmand, som i 1559 kom til København for at studere på universitetet. Han var en matematisk begavelse og konstruerede astronomiske redskaber til at observere stjernerne med. En af Tycho Brahes store bedrifter var at opdage en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Niels Steensen (1636-86) var en anden stor dansk videnskabsmand. Ligesom Tycho Brahe anerkendte han ikke de traditionelle forklaringer, men lagde vægt på sine egne observationer. Niels Steensen var uddannet læge og rejste til Nederlandene, hvor han gjorde store opdagelser inden for anatomi. Blandt andet var han den første til at vise, at hjertet er en muskel.

Astronomen og fysikeren Ole Rømer (1644-1710) gjorde en stor videnskabelig opdagelse, da han i 1676 fandt ud af, at man kunne måle lysets hastighed ved at observere planeten Jupiters måner. Senere beskrev han nye metoder til at måle vægt og afstand. Han indførte også en ny kalender i Danmark.

100 år senere begyndte Hans Christian Ørsted (1777-1851) at studere fysik. I 1820 opdagede H.C. Ørsted, at elektrisk strøm fremkalder magnetisme, den såkaldte elektromagnetisme. Denne opdagelse lagde grunden til den teknologiske brug af elektricitet, som senere fik stor betydning. Inden for det humanvidenskabelige område fik Rasmus Christian Rask (1787-1832) stor anerkendelse for sin sprogforskning. Han tog blandt andet på sprogrejse til Island og udgav den første islandske grammatik. Og i 1816 tog han på en forskningsrejse, der varede mere end seks år, hvor han gennem Rusland rejste til Indien for at studere og sammenligne sprog. Rasmus Rask skrev adskillige forskningsværker om de 55 sprog, som han havde et godt kendskab til. Danmark har også markeret sig internationalt inden for filosofien. Det skyldes først og fremmest filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855). Selv om Søren Kierkegaard kun blev 42 år gammel, nåede han at skrive en række betydningsfulde tekster. Værket Enten - Eller fra 1843 er et af hans vigtigste. Søren Kierkegaards filosofiske arbejde var koncentreret om eksistentielle spørgsmål – det vil sige spørgsmål om det at være menneske og meningen med livet.

DANSK VIDENSKAB I NYERE TID



I det 20. århundrede opnåede den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) international berømmelse. Som ung opstillede han en model for atomers opbygning. For den fik han i 1922 Nobelprisen i fysik. Hans vigtigste videnskabelige opdagelse var dog inden for den såkaldte kvantemekanik, hvor Niels Bohr arbejdede sammen med førende internationale forskere. Niels Bohr deltog aktivt i den politiske debat om atomenergi og atomvåben, som hans forskning havde gjort det muligt at udvikle. I 1997 modtog den danske læge og videnskabsmand Jens Christian Skou (f. 1918) Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af den såkaldte Natrium- Kaliumpumpe. Jens Christian Skou, som i mange år var professor ved Aarhus Universitet, blev i 1986 æresdoktor ved Københavns Universitet.

Inden for fysikken har Lene Vestergaard Hau (f. 1959) i de senere år markeret sig internationalt. Lene Vestergaard Hau blev for alvor kendt i offentligheden, da hun i 1999 nedsatte lysets udbredelseshastighed. I 2001 formåede hun at bremse en lysimpuls fuldstændigt. Lene Vestergaard Hau er i dag professor ved Harvard University i USA. Forskning og innovation er i dag en hovedindsats for at sikre dansk velfærd fremover. Dansk forskning foregår i vid udstrækning ved de danske universiteter, men der forskes også på for eksempel universitetshospitaler, store museer, biblioteker og arkiver. Der findes endvidere en række forskningsråd, som yder støtte til forskernes arbejde. Herudover foregår meget forskning i det private erhvervsliv. Specielt inden for det biovidenskabelige område er Danmark kendt for sin forskning. Der er fra samfundets side iværksat en række initiativer, som støtter det forskningsmæssige samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder.

MEDIERNES DANMARK



De første moderne danske aviser udkom i 1700-tallet. Berlingske Tidende, som stadig eksisterer under navnet Berlingske, udkom første gang i 1749. I begyndelsen bragte aviserne mest informationer fra staten samt nyheder og annoncer fra de handlende. Indtil enevælden blev afskaffet i midten af 1800-tallet, var der censur på aviser i Danmark. Det betød, at staten bestemte, hvad aviserne kunne skrive.

Efter grundloven i 1849 voksede den frie presse hurtigt. Mange nye aviser opstod, og de fleste aviser begyndte at udkomme hver dag i stedet for én gang om ugen. I anden halvdel af 1800-tallet blev aviserne politiske. De skrev ud fra hver deres politiske holdning. I begyndelsen af 1900-tallet var de fire største partier Venstre, Højre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet (fra 2002 Socialdemokraterne) og Det Radikale Venstre. De havde hver en avis i alle større danske byer. Man kalder det for firebladssystemet.

En af de betydeligste journalister og avisredaktører på daværende tidspunkt var Henrik Cavling (1858- 1933). Fra 1886 var han fast medarbejder på avisen Politiken, hvor han senere blev hovedredaktør. I 1944 indstiftede Dansk Journalistforbund Cavlingprisen til minde om Henrik Cavling. I 1925 blev Statsradiofonien grundlagt. Det var den første danske radiostation, som sendte programmer med klassisk musik, teater og almen kultur. Statsradiofonien blev finansieret via en årlig afgift, licensen. Alle borgere, der ejede en radio, skulle betale licens. I 1951 begyndte Statsradiofonien også at udsende tv-programmer. Og i 1959 skiftede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (DR). DR havde monopol, det vil sige eneret til at sende dansk tv. Monopolet blev brudt i 1986. Fra da af blev det muligt for virksomheder og foreninger at sende lokal-tv, for eksempel til indbyggerne i en bestemt by. I 1988 begyndte den kommercielle station TV2 at sende til hele Danmark. DR er en selvejende offentlig institution og er som nævnt licensfinansieret. TV2 er et aktieselskab ejet af staten og er primært finansieret af reklamer. Efter 1990 er antallet af radio- og tv-kanaler i Danmark vokset betydeligt. Kabel- og satellit-tv med mange udenlandske kanaler er også blevet mere udbredt. Siden 2000 er der sket en ny udvikling inden for de danske medier. Aviser, som tidligere kun udkom på tryk, udsender nu også nyheder mv. via radio, lokal-tv og internet. I dag bruger de fleste medier i stigende grad internettet til at kommunikere direkte med borgerne. Endvidere udkommer der også i dag en række gratisaviser, der er annoncefinansierede. Det samlede resultat er, at mediebilledet i dag er langt mere mangfoldigt og uoverskueligt end tidligere. Det er en gennemgående tendens, også internationalt, at papiravisernes oplag falder, mens flere og flere danskere får deres nyhedsbehov dækket via internettet, dels gennem de gamle mediers netportaler, dels gennem sociale medier som Facebook og Twitter.