Har du været en tur på Dyrehavsbakken eller bare Bakken som den kalde i daglig tale? Tag din familie og venner under armen og forbered din test i dansk indfødsret, ved at besøge verdens ældste, eksisterende forlystelsespark i Dyrehaven ved Klampenborg.

Oprindeligt lå der en markedsplads i Dyrehaven, lige op af det sted der i dag huser Bakken.

I 1583 siges det at en ung pige, Kirsten Piil fór vild i skoven og fandt en helbredende kilde. Hun begyndte at sælge flasker med vand fra kilden. Området husede dengang flere kilder og efterhånden blev stedet et tilløbsstykke med gøglere og boder og Bakken var født.

Fordi kilderne sprang stærkest omkring Sankt Hans, er Bakken blevet et sted hvor man stadig, den dag i dag, samles Sankt Hans og sender heksen til Bloksbjerg.

Normalt åbner Bakken op den sidst i marts, men i år har den gamle forlystelsespark fået udvidede åbningstider, og allerede den 23. marts åbnede dørene op for en ny sæson.

Traditionen tro, mødes en masse motorcyklister hvert år på Nørrebro hvorefter de kører til Bakken i samlet trop.

Fredag den 23. marts 2018 var det 53. år i træk at traditionen blev afholdt.

På grund af det kolde vejr i år og den lidt tidligere start, deltog ”kun” cirka 5.000. De foregående år er tallet nærmere 7.000 deltagende motorcykler.

Begivenheden er altid godt dækket af den danske presse og i år var ingen undtagelse, fordi Bakken åbnede tidligere. Alle var spændte på at se hvor mange motorcyklister der ville trodse det kolde forårsvejr og hoppe på cyklen for at fejre Bakkens åbnng.

Så bliv ikke overrasket hvis du får et spørgsmål om Dyrehavsbakken i din indfødsret test.