Når du skal op i testen til dansk indfødsret skal du vide noget om maskeringsforbuddet.

I Danmark er det vedtaget ved lov at man ikke må bære maske i offentligt rum. Dette gælder eksempelvis masker og elefanthuer. Loven blev revideret i 2017.

I 2018 omhandler diskussionen niqab og burka, det vil sige en total tildækning af kvindekroppen der skjuler kropsformer og kun øjnene er ikke tildækkede på en niqab. På en burka er øjnene også slørede.

De seneste diskussioner har fået bølgerne til at gå højt i pressen, fordi danskerne har meget delte meninger om emnet. Det nye  maskeringsforbud kaldes i daglig tale for ”Burkaforbuddet”

Flere politikere ønsker en yderligere stramning af loven, så den forbyder burka og niqab i det offentlige rum. Forbuddet vil også gælde kunstigt skæg og masker som tidligere.

Straffen vil være en bøde på 1000 til 10.000 kr alt efter hvor mange gange forbuddet overtrædes.

Det vil ikke være muligt at fængsle nogen på baggrund af gentagne overtrædelser.

Og hvorfor vil nogle danske politikere gerne forbyde burka og niqab (og kunstigt skæg ) i det offentlige rum?

I Danmark ses disse former for beklædning af mange som kvindeundertrykkelse. Grunden til at nogle kvinder bærer niqab er alene af den grund at de er kvinder. I de samfund hvor burka og niqab bæres, er mændene ikke tildækkede i samme grad som kvinderne og det er det som får nogle danskere til at reagere.

Andre danskere mener at det er en glidebane at forbyde bestemte beklædningstyper. Fælles for alle er, at de ønsker et frit land men de 2 sider har forskellige holdninger til hvordan man opnår et frit samfund.

Det nye lovforslag er endnu ikke vedtaget, men skal til afstemning i løbet af år 2018. Så følg godt med i nyhederne inden du går op til din indfødsret test. Det kan være der er et uforberedt spørgsmål om maskeringsforbuddet i din indfødsret test.